Fodboldskolen afholdes på Birkerød stadion i uge 26 - den første uge af skolernes sommerferie og igen i uge 31 - den sidste uge i skoleferien. Formålet med dette initiativ, er at samle et stort antal friske piger og drenge og give dem en masse gode og lærerige oplevelser med fodbolden i centrum, og dermed opnå et fællesskab og socialt samvær der gavner børnenes videre udvikling.
Udover en spændende og lærerig uge med fodboldtræning i et sjovt og udviklende miljø med supermotiverede og engagerede trænere, får børnene også :
- 30 timers fodboldundervisning
- 1 stk. frugt hver dag
- En fodbold
- En fodboldtrøje
- Et par fodboldshorts
- En støvlepose/gymnastikpose
For deltagelse i enten uge 26 eller uge 31 er prisen kr. 950,00.
For deltagelse i både uge 26 & 31 er prisen kr. 1.600,00 (inkl. kun ét sæt fodboldtøj).
For morgenpasning i uge 26 kl. 8.00-9.00 er prisen kr. 150,00.
Tilmelding foregår her fra mandag den 1. marts. Betalingen foregår via netbank. Tilmelding er først gældende når betaling har fundet sted.
Tilmelding er bindende.