965

Forældrenes rolleUdskriv side

Skjold Birkerød er en forening, som drives af frivillige. Trænere og ledere i klubben er frivillige, som stort set alle har det til fælles, at de er forældre til en af klubbens fodboldpiger eller fodbolddrenge. Uden forældre, der deltager aktivt i klubarbejdet, er der ganske enkelt ingen klub, hvor børnene kan spille fodbold.

Forældre hjælper i dag til som holdledere og sørger for kørsel til udekampe, dommerassistance (i de små rækker), vask af tøj og så videre. Og ikke mindst hjælper de til som trænere.

Skjold Birkerød vil rigtigt gerne lære pigerne at udvikle sig som fodboldspillere, og derfor støtter og hjælper vi også de forældre (og pigespillere fra de ældre årgange), der vælger at give en hånd med som trænere. De får tilbud om træneruddannelse, og der er desuden altid praktisk hjælp og vejledning at hente fra klubbens erfarne trænere (dvs. forældre, der har været trænere i flere år).

Så kom og giv en hånd med – for pigernes skyld og for jeres egen. Det er nemlig sjovt!

Vi har traditioner i klubben - til disse hører opgaver. I som forældre forventes at hjælpe til som følger:

Julestævne: U7 + U9 + U11 forældre

sommerafslutning: U13 + U15 forældre

Pigeraketten: U18 + senior spillere

Forældreregler

Forældrenes opførsel, positiv, som negativ forplanter sig til børnene. Vi har derfor valgt at indføre 10 gode råd til forældrene om engagementet omkring børnene.

  1. Husk børne spiller fodbold for deres egen skyld - ikke forældrenes
  2. Koncentrer dig om dit barns og holdets præstationer frem for om kampene vindes eller tabes
  3. Opdrag dit barn til at spile fair og efter reglerne
  4. Irettesæt aldrig dit barn, hvis det laver fejl eller holdet taber en kamp
  5. Opmunter dit barn til at yde sit bedste og samtidigt have det sjovt
  6. Lær dit barn, at kammeratskab og samarbejde er vigtigt for resultaterne på fodboldbanen
  7. Medvirk til at mobning ikke finder sted
  8. Støt dit barns hold under kampen med opmuntrende tilråb og applaus
  9. Kom ike med gode råd til spillerne under kampen - lad trænerne om det
  10. Husk, at I repræsenterer Skjold Birkerød udaftil