Birkerøds bedste fodboldspillere fortsatte lørdag sæsonens gode åbningstakter, da et af rækkens formodede tophold Svebølle måtte rejse retur uden point, fra det velplejede Birkerød stadion. På forhånd var der lagt op til et jævnbyrdigt opgør, hvor to gode forsvar ikke ligefrem varslede målfest. Jævnbyrdigheden var da også til stede, omend hjemmeholdet var mest på bold og chancer kampen igennem. Birkerød sejrede til sidst med mindst mulig margin via en 1-0 sejr, og det kunne der overhovedet ikke pilles ved, da Birkerød var holdet der måde ville og kunne mest i denne fodboldkamp.
Træner Tom Nielsen kunne i sine sommer forberedelser justere på holdets spilmønster og opstilling, hvilket blandt andet har betydet at holdets 2 forsvarsspillere Baris Ôzcan og John Gadalla er blevet rykket en kæde længere frem på banen. Det var godt set og har været en succes hidtil, da teknisk betonede Baris Ôzcan er meget mere med i spillet, og med sin gode sparketeknik altid vil være farlig på dødbolde, samt i det almene pasningsspil. John gadalla fik allerede i sidste sæson kampe på den defensive midtbane, men nu er pladsen permanent, og Gadalla begynder nu for alvor at finde indpas i denne position, og stod for mig som banens bedste og vigtigste Birkerød spiller denne lørdag, med masser af bold erobninger, hovedclearinger, og godt afspil. Balancen og harmonien virker god på holdet netop nu, og kan takterne fortsætte, går holdet en stor sæson i møde.
Birkerød er fra start på mærkerne med godt presspil, og allerede i første minut tester John Gadalla modstanderens mål med et skud lige over tværribben, og de tendenser fortsætter efterfølgende. I kampens 11. minut ses en af kampens bedste aktioner, da et rigtig godt Birkerød angreb afslutningsvis ender med en dobbeltkombination af bandespil mellem Fosu Boateng og Jan Isaksen, som til sidst bringer sidstnævnte helt fri, men afslutningen sidder desværre lige på målmanden. Dette bandespil mellem de 2 angribere ses igen lidt senere, og igen med "Isak" i fri position, som forkert vælger driblingen i stedet for at skyde på mål i første hug. Svebølle har nok at gøre med at forsvare, men kan også frem ad banen, og hurtige Stephen Jensen sætter fart og kommer helt til baglinjen, hvor indlægget bliver snittet videre op på Yousuf Butt's overligger. Kort efter taber Philip Højlund bolden højt oppe på banen, og på den hurtige omstilling er gæsterne tæt på med et yderst kvalificeret skud, lige over mål. Disse 2 episoder var faktisk det bedste Svebølle kunne byde ind med i denne kamp, over for et godt spillende Birkerød forsvar, der bag sig havde en yderst sikker sidste skanse, i form af Butt, der konstant var i dialog med sine medspillere.
2.halvleg fortsætter med det samme mønster, med Birkerød mest på bolden, og første afslutning fra Fosu Boateng med skud lige forbi målstolpen. Minuttet efter dette skud, kommer så den ultimative kampepisode, målet. Igen Fosu Boateng, som ind imellem kan virke lidt fraværende, men bestemt ikke her, da han genialt finder et hul i Svebølles midtforsvar, som en hurtig opfattende Baris ôzcan også her set, og vupti kan en helt fri Baris nærmest på håndboldmaner' lægge bolden over Svebølles keeper til det forløsende 1-0 mål, som jo senere også skulle vise sig som et sejrsmål. Målet fik ikke hjemmeholdet til at slække på initiativet som man ellers tit ser, og da Svebølle ikke for alvor kan byde ind med noget der for alvor virker truende, venter man bare på at Birkerød kan lukke kampen med endnu en scoring. Den chance kommer 20 minutter før tid, da Jonas Nielsen får frit løb på venstrekanten, og kan finde en helt fri Baris Ôzcan modsat, men Baris brænder chancen, der nærmer sig en direktør, med et skud i sidenettet. Her skulle den kamp have været afgjort, i stedet bliver den sidste del en smule forkrampet, hvor man ikke føler sig helt sikker på at Birkerød kan køre sejren i land. Men med en god kampiver og solidt forsvarsspil gives der imidlertid ingen chancer væk, og Birkerød truppen kan sammen med fans juble over den fortjente sejr, da dommeren omsider pifter af, og kan nu se frem mod næste søndags heldagsudflugt, bus og sejlturen til Bornholm. BF
DS PULJE 1: Lørdag den 28.August kl.15.00 på Birkerød stadion; Birkerød - Svebølle=1-0 (0-0)
Kampen i tal: 1-0 Baris Ôzcan (54) - Birkerød advarsel: Kofi Dakinah (76). Ca.100 Tilskuere (skuffende, mød nu op næste gang)
BIRKERØD: Yousuf Butt / Aleksandrs Roslovs - Kofi Dakinah - Rasmus Bogh - Philip Højlund / Jonas Nielsen - John Gadalla - Jess Hougård (A) - Baris Ôzcan (86.Joel Stein Pedersen) / Jan Isaksen (91.Simon Steinitz) - Fosu Boateng (64.Mads Weidekamp)