965

Pokaleventyret slut

Klub Nyheder
25. august 2010 - 09:48 af: Birger Vincent Flannov

Overmagten var for stor da Birkerød blev sparket ud af Ekstra bladet cup med et 1-4 nederlag til Brønshøj

Der var ikke flere pokaloverraskelser gemt i ærmerne på Birkerød spillerne, da man på et blæsende Birkerød stadion tirsdag aften tog imod 1.divisionsholdet Brønshøj boldklub. Det blev til et 1-4 nederlag mod et hold der spillede noget hurtige end man har for vane i danmarksserien. Sidste pokalkamp mod Roskilde lykkedes det Birkerød at få Roskilde ned i tempo, men den galej hoppede hvepsene ikke på, før man i anden halvleg selv slækkede på tempoet, da kampen var vundet. Specielt Birkerøds angribere havde svære arbejdsbetingelser denne halvkolde sommeraften, hvor både Jan Isaksen og Fosu Boateng som oftest var pakket ind af 3 modstandere, når bolden blev spillet op på dem. Men alt i alt en absolut godkendt præstation af hjemmeholdet, der nu kan koncentrere sig om de vigtige kampe i turneringen. Birkerød gav debut til U-17 målmanden Kristian Madsen som gik ganske uimponeret til værks, med flere gode aktioner, og var også helt ude og røre ved Patrick Tronborgs veludførte straffespark. Sidst i kampen kom endnu en af klubbens egne spillere ind og debuterede, nemlig Simon Steinitz.

Der var sæsonrekord med 200 tilskuere på Birkerød stadion, og de var vidner til et hårdt udlæg fra gæsternes side. Bare 3 minutter er spillet, da et knaldhårdt hovedstød suser lige forbi Birkerøds stolperod, efter indlæg fra højre, og 5 minutter efter kommer Kristian Madsen i aktion for første gang, da han slår en afslutning til hjørnespark. Så Birkerød var under gevaldigt pres det første kvarter, hvor deres chancer var 2 skud over mål fra Tandrup og Özcan. Næste store chance er også Brønshøjs, da Roslovs er tæt på et selvmål, med en clearing der hamres på egen inderstolpe. Samme Roslovs var tidligt i kampen til behandling for en flænge over øjet, og spillede kampen ud med Wieghorst turban. Umiddelbart efter dømmer kampens svage dommer Emil Laursen et forkert dømt frispark, begået af John Gadalla, der intet forkert gør i situationen, ud over at bruge sin krop lovligt. Lige inden var Jan Isaksen blevet snydt for et frispark i modsatte ende, der lignede et halvt mordforsøg, og sådan forløb elite dommerens kendelser i store dele af opgøret. Som en tilskuer ganske rigtigt sagde, at hvis det var standarden hos de bedste dommere, var det ikke så underligt at vi ingen Fifa dommere har.    

Det forkerte dømte frispark, som John Gadalla ikke laver, fører desværre til Brønshøj scoring. På indlægget bliver bolden i første omgang clearet, desværre kun ud til kanten af feltet, hvor storebror Wocniacki scorer med et fladt hårdt skud, uden chance for Kristian Madsen i målet. Det kunne man så bande over, men kun små 2 minutter, så var udligningen en kendsgerning. På et veludført hjørnespark fra Baris, dukker manden med turbanen Aleksandrs Roslovs op, og hovedstøder udligningen ind med et knald. Den mand er perfekt i feltet, via løb, timing og styrke. 1-1, og jubel på lægterne, og efterfølgende formåede Birkerød anført af anfører Hougård faktisk en kort stund af presse Brønshøj i bund. Det blev også ved en kort stund, for pludselig er Brønshøj i front igen. I en mand til mand sitution i udkanten af straffefeltet, vurderer den svage ophavsmand af Kofi Dakinah laver straffespark på sin direkte modstander, en kendelse der måske kunne forsvares, men samtidig også en af slagsen der ikke går alle hjemmehold imod. Patrick Tronborg scorer sikkert til 2-1, helt nede ved Kristian Madsens venstre stolperod. Den unge mand har 2 minutter senere et flot fremstød, da en Brønshøj spiller pludselig står helt fri i midtfeltet. Så gør Emil Laursen sig igen uheldigt bemærket, da han uddeler gult kort til Jess Hougård, efter en glidende tackling, hvor det er klart for alle at bolden spilles væk, inden Brønshøj spilleren falder over den hårdt arbejdende anførers ben. Minuttet efter en korrekt advarsel til Baris Özcan, efter en grim stempling, der kunne have udløst en anden kortfarve. I halvlegens sidste minut et hjørnespark fra samme Baris, som Fosu får foden på, men bolden træffer lige på målmand Kim Drejs.

Birkerød skifter i pausen en forholdvis anonym Kim Tandrup ud med Jonas Nielsen, som arbejder stenhårdt i hele 2.halvleg, og fremstår som en af holdets bedste. Birkerød kommer faktisk godt ud til den nye halvleg med en del spil, og igen en farlig hovedstødsaktion fra "Alex" i feltet. Så pludselig viser Brønshøj omstillingsspil af klasse, en lynhurtig stikning spilles ud på højrekanten, og efter et par træk sendes bolden perfekt ind i feltet, hvor Danni König skyder frem og bringer hvepsene foran 3-1. Det mål tager noget af pusten fra hjemmeholdet, og kampen falder i både engagement og tempo, og Birkerød får ingen reelle chancer i resten af denne fodboldkamp, ud over sporadiske indlæg i feltet, og sidst i kampen en afslutning fra Jan Isaksen, der sidder lige i favnen på Kim Drejs. Det er det stærkere udehold der får kampens sidste chancer. Først viser Birkerøds målmand prøver på sit talent, med 2 gode aktioner på Brønshøj friløbere, inden han bliver passeret af et fladt skud til 1-4 efter et hjørnespark. Brønshøj får lige efter en gigantchance, hvor det præsteres at ramme stolpen foran et helt blankt mål, hvilket bliver dette opgørs sidste chance. BF

Ekstra bladet cup 2.runde: Tirsdag den 24.8-10 kl.18.00 på Birkerød stadion: Birkerød (DS)-Brønshøj (1.div.)=1-4 (1-2)

Kampen i tal:
0-1 Patrick Wozniacki (27) / 1-1 Aleksandrs Roslovs (29) / 1-2 Patrick Tronborg (36,straffe) / 1-3 Danni Kønig (61) / 1-4 Nicklas Granzow (83). Birkerød advarsler: Kofi Dakinah (30)-Jess Hougård (41)-Baris Özcan (42). 200 tilskuere. 

BIRKERØD: Kristian Madsen,debutant / Aleksandrs Roslovs (71.Simon Steinitz,debutant) - Kofi Dakinah (62.Joel Stein Pedersen) - Rasmus Bogh - Philip Højlund / Kim Tandrup (45.Jonas Nielsen) - John Gadalla - Jess Hougård (A) - Baris Özcan / Fosu Boateng - Jan Isaksen.