965

Sidste NYT - Mød op - Claudemir og Santin fra FCK kommer til Birkerød idag! Pressemeddelse fra Birkerød Sports College

Klub Nyheder
5. december 2011 - 12:00 af: Ejvind Christensen

Birkerød Sports College, BSC, får fornemt besøg af Superligaens topscorer Gilberto Macena fra AC Horsens og Claudemir og Santin fra FCK. Det sker idag mandag den 5. december kl. 14.30 i multihallen i Birkerød Idrætscenter.

BSC har desuden inviteret Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, NGG fra Hørsholm. NGG har ligesom Birkerød Gymnasium tilknyttet et velfungerende Sports College.

Det er planen at de to Sports College skal mødes på banen, i en dyst som efterhånden er ved at blive en klassiker - men det er første gang at de mødes indendørs.

"Der er helt fantastisk, når vi besøger hinanden" udtaler Allan Nielsen, tidligere landsholdsspiller og nu træner på BSC. "Selvom kampene altid er i fokus og begge colleges gerne vil vinde, er det tydeligt at de unge mennesker har det sjovt sammen på tværs af gymnasium og sports college. Det er klart at på mandag bliver det ekstra sjovt, når der bliver deltagelse af Gilberto"

Der er gratis adgang til kampene, som starter kl. 14.30.

Arrangementet er kommet i stand ved hjælp af BSC Sponsorer, bl.a. Privat Hospitalet Danmark, som gerne vil støtte op omkring unges sportsudøvelse i forbindelse med deres uddannelse.

"Arrangementet er endnu engang med til at sætte BSC på landkortet" siger Michael Krogh fra BSC. "Vi er utroligt stolte over at  have Allan og Peter, som begge har spillet på allerhøjeste niveau, tilknyttet BSC i det daglige, samtidig med at vi også løfter niveauet ved enkelt arrangementer - som på mandag, og i påsken 2012 hvor vi tager til Tyrkiet på træningslejer" slutter Michael Krogh, som håber at se mange Birkerød borgere - da også TV2 har vist sin interesse.