Turneringen vil blive afviklet mandag d. 14. juni, hvor klublokalet er åbent for alle.
Kl. 13.30 spiller Danmark mod Holland og kampen vises på storskærm i Cafe Grundtvig.
Bordfodboldturneringen starter umiddelbart efter kampen, og det ville derfor være oplagt først at se de danske drenge og derefter gå ned i klublokalet for at deltage i en omgang bordfodbold.
I turneringen spilles der double, altså med to spillere på hvert hold. Alle er velkomne, store som små, drenge som piger, og der er præmier på højkant til de bedste hold.
Tilmelding skal ske på mail til kristianhartlev@live.dk.
Når et hold tilmeldes, er det vigtigt at skrive en mailadresse, navne på deltagere, årgang samt et ønsket holdnavn.
Fristen for tilmelding er lørdag d. 12. juni, og derefter vil der blive sendt et program ud på mail.
Forhåbentlig kan turneringen være med til at samle klubbens spillere og øge aktiviteten i klublokalet fremover.
Der er ingen grund til at holde sig tilbage og jo flere deltagere desto bedre!
Vi ses i klublokalet d. 14. juni til nogle nervepirrende kampe om den eftertragtede titel! J