Menu

Æresmedlemmer

2013 - Birger Flannov

 

2012 - Henrik Suhr

 

2011 - Michael Krogh

 

2010 - Herbert Jensen

Han har aldrig spillet andre steder end i Birkerød og han stoppede som spiller omkring 1990. Herbert  spillede som målmand på 1. holdet i 10 år og opnåede 145 kampe. Herbert startede som ungdomstræner i 1959, som 16 årig og stoppede som træner i klubben i 1995, dvs. ca. 36 år som træner i klubben. Han har altid trænet ungdomshold, som er sluttet næsten helt i top i Sjællandsk fodbold og med ét hold nåede Herbert at blive nr. 3 til Danmarks mesterskaberne på drengesiden. Herbert har også i en periode trænet klubbens pige junior hold. Herefter blev Herbert holdleder for førsteholdet, en post han stadig udfylder med energi og engagement.

Kaj Anderson

En af de mange faste holdepunkter igennem en længere årrække i Skjold Birkerød Fodbold. Kaj kom fra Fyn som ung ingeniør, men lod sig meget hurtigt integrere i klublivet. Som den skarpe dribler på banen blev han den visionære leder med struktur og organisation som de stærke sider. Kaj var manden bag de gule tråde - som stadig holdes i hævd - og han kan da stadig opleves som aktiv på banen. Kaj Anderson var formand for Birkerød Idrætsunion før den blev opløst.

Helge Sterup

Om nogen en ægte Skjolder. Helge opnåede klubrekorden på førsteholdet i den 20 år lange karriere på det bedste klubhold, en rekord der ikke endnu er overgået af nogen. Da den aktive del af livet på banen var forbi, var den sindige Sterup klar til at udøve en mangeårig ledergerning. Hans evner på og udenfor banen var ganske enkelt forbilledlige, idealistisk og loyal i alle handlinger - et klubmenneske med sjældne karakteregenskaber.