Fodboldskolen er hver dag fra kl. 9.00 til 15.00 på Birkerød Stadion. (i uge 26 fra kl. 8.00 for børn tilmeldt morgenpasning i klublokalet, ved glasdørene på græsplan)
Vi mødes om mandagen kl. 9.00 på plænen/ græsbanen udfor glasdøren / omklædningsrum 1, bane 2.
Alle trænere vil stå klar med et skilt, hvorpå den årgang de træner fremgår. Børnene skal finde det skilt med deres fødselsår eller det skilt, med den årgang de normalt træner med. Efterfølgende går børn og trænere ud til deres bane og trænerne vil her krydse børnene af, inden træningen starter.
Husk at medbringe tøj, sko støvler, regntøj og skiftetøj både til indendørs og udendørsbrug. (Vi skal ikke forvente ret meget tid inden døre, da der er andre sommerskoler i år.)
Forplejning: Medbring en solid madpakke og drikkedunk med vand.
Alle vil blive tilbudt 1 stk. frugt dagligt.
Der vil være åbent i Café Grundtvig i Idrætscentret. For at undgå ventetid kan I med fordel forudbestille sandwich m.v. til jeres barn / børn ved at sende en bestilling til: mail@cafegrundtvig.dk eller tlf. 4582 7276 (skriv "fodboldskole" og oplys barnets navn og årgang ved bestilling)
Mandag eller tirsdag vil børnene få deres trøje og shorts udleveret.
Alle børnene får udleveret en fodbold som de først må tage med hjem fredag. (boldene skal blive på stadion hele ugen)
Erfaringerne siger os, at en del tøj glemmes. Det vil derfor være en god ide, med navn i tøjet.
Alt glemt tøj samles dagligt og lægges frem på et bord ved glasdøren. Uafhentet tøj og andet vil efter fredag blive lagt i glemmekassen ved omklædningsrum nr. 1.
Allergier og diabetes bedes oplyst til træneren eller Lydia den første dag.
Alle børn bedes medbringe en kopi af betalingen.
For yderligere spørgsmål henvendelse til Lydia: lydia@skjold-fodbold.dk eller mobil 2835 0004
Vel mødt til en sjov og spændende uge med masser af fodbold
Med venlig hilsen
Skjold Birkerød Fodbold
Fodboldskolen
Frank, Gitte og Lydia