Menu

FODBOLD CAMP 2020

image
Pernille Ramm
23. marts 2020 kl. 20:49

Kære Alle,

Skjold Birkerød Fodbold tilbyder en fantastisk fodbold camp i sommerferien 2020. Den finder sted i uge 27, d. 29. juni. - 3. juli og uge 32, d. 3.-7. august 2020.

Temaet for fodbold campen er "Individuel udvikling i et fællesskab".

Fodboldskolen vil i år i endnu højere grad have fokus på individuel coaching og socialt samvær med andre kammerater.  Allerede nu kan vi præsentere Sander Rønne, Andreas Moe, Kim Toft og Ibrahim El-Four, alle med stor erfaring fra børne- og ungefodbold i FCK og FCN. Vi garanterer topmotiverede trænere, som skal sikre en fantastisk uge med jeres unger!

Programmet udarbejdes af klubbens sportslige leder Sander Rønne i samarbejde med klubbens Sportsudvalg. Med hans erfaring fra børne- og ungdomsfodbold i Skjold Birkerød og FC Nordsjælland, som indgående kendskab til Skjold Birkerød bliver det et rigtig godt program. Og kombineret med gode trænere er kimen lagt til en lærerig og spændende uge.

OBS - Som noget nyt har du mulighed for at tilkøbe specifik træning i en mindre gruppe på maks 6 personer.

HVEM
Campen er for alle interesserede piger og drenge på årgang U7 (2013) til U15 (2005).
Der vil desuden være specifiktræning til målmænd.

HVOR
Campen foregår på fodboldbanerne i Skjold Birkerød, bagved Birkerød IdrætsCenter.

Vi garanterer deltagerne får en lærerig uge, hvor de udfordres og samtidig har det sjovt. 

HVORNÅR
Campen tilbydes mandag til fredag i hhv. uge 27 og uge 32.

PROGRAM
Kl. 9-11.30         Aktiviteter
Kl. 11.30-12.30   Frokost - kan tilkøbes med buffet i Café Grundtvig (310 kr)
Kl. 12.30-15.00   Aktiviteter

Pasning fra kl. 8-9 alle dage - 100 kr.

Der lægges småpauser ind mellem aktiviteterne med frugt og juice.

PRIS
Campen koster 995 kr. for alle fem dage - inkl. frugt, juice og vanddunk.

TILKØB AF FROKOST
Lækker buffet i Café Grundtvig - 310 kr hele ugen

TILKØB AF TØJPAKKE
Ikke længere muligt at bestille

*NYT* TILKØB AF INDIVIDUEL SPECIFIK TRÆNING
Som noget nyt har du mulighed for at tilkøbe specifik træning i en mindre gruppe på maks 6 personer. Du vælger selv hvor mange dage, du ønsker dette tilbud. 75 kr. pr. dag - varighed 55 min.
Det er topkvalificerede trænere, og grupperne er for træningsparate spillere, der gerne vil tilføje et mere intenst, individuelt element til deres fodboldcamp. Grupper sammensættes efter niveau.
Vi forbeholder os retten til at afmelde tilmeldte spillere, der viser sig ikke at være træningsparate og klar til dette tilbud. I så fald refunderes pengene naturligvis.