Menu

Skjold Birkerød søger dygtige og engagerede årgangstrænere

image
04. december 2018 kl. 14:53
I Skjold Birkerød arbejdes der på at styrke børne- og ungdommiljøet.
Vi søger derfor dygtige trænere, som vil arbejde for at realisere klubbens mål og vision at skabe et godt og ambitiøst trænings miljø.
Klubben arbejder for en god klubånd, gode faciliteter og en fair økonomi, så børn og unge kan få så størst mulig glæde af fodbolden.   

Du skal som træner bidrage til en kultur, hvor spillere har mod og lyst til at udvikle sig. Dette skal blandt andet skabes via et miljø, hvor det er sjovt at spille fodbold, og hvor det er okay at begå fejl.

Du kan være med til at forbedre ovenstående ved at tiltræde som årgangstræner.

Skjold Birkerød vil på sigt gerne have årgangs trænere fra u10-u15.

Som årgangstræner skal du:

- Være cheftræner for årgangens A hold

- Hjælpe med at udarbejde træningsplan for hele årgangen

- Være med til at danne trænerteamet på årgangen

- Sikre en rød tråd på årgangens forskellige hold

- Være med til at sikre, at der er et stærkt fællesskab på hele årgangen

- Være med til at sikre, at der klubbens værdier og vision afspejler sig på træningsbanen for årgangen

Skjold Birkerød kan tilbyde et stærkt trænermiljø med sparring og sociale arrangementer, mulighed for ekstern og intern uddannelse, tøjpakke og godtgørelse for udgifter.

Vi forventer, at du har en træneruddannelse eller, at du er i gang med en uddannelse, der gør at du kan gå ind på det niveau, som børne- og ungdomsholdene har i Birkerød. For ungdomsholdene er målet typisk at ligge i øst 2 for a holdene.
Vi lægger vægt på, at årgangene i klubben har et godt fællesskab på tværs holdene. 
Hvis du synes, ovenstående lyder som en rolle, hvor du kan få gavn af os, og vi kan få gavn af dig, så skriv til kontor@skjold-fodbold.dk. Gerne med en kort beskrivelse af dig selv.
Bestyrelsen/Sportsudvalget
Luk