Menu

Tidligere træner vender hjem som U19 træner

image
17. februar 2019 kl. 16:01

Den 31. januar i år tiltrådte Kjeld Svendsen som ny u19-1 cheftræner i Skjold Birkerød. Efter U19-1’s tidligere træner Shawn midt i december meddelte, at han stoppede som træner for drengene, har Klubben fundet flere forskellige kandidater, som kunne overtage posten. Valget er faldet på Kjeld, grundet hans store erfaring og hans værdier om at skabe et stærkt fællesskab og få glæden til udtryk hos spillerne på fodboldbanen. Værdier som netop går i tråd med de værdier Klubben ønsker at få frem hos alle årgange, hold og spillere i Skjold Birkerød.

Kjeld har Uefa A licens og, foruden Skjold Birkerød, blandt andet tidligere trænet i klubberne Solrød, Fredensborg, B1903, B93 og GVI. I disse klubber har Kjeld trænet alt fra Serie 4 til 2. division på senior plan og inden for højeste niveau på ungdomsniveau u17 og u19. I Skjold Birkerød trænede Kjeld fra 2007-2009 Skjold Birkerøds 1. senior herre, som dengang også spillede i Danmarksserien og blandt andet var repræsenteret med mange forskellige nationaliteter fra bl.a. USA, England, Brasilien og Portugal. Kjeld har dermed også erfaring indenfor, hvad der kræves at spille på højeste amatørniveau, hvilket Klubben ser som en stor fordel, idet der netop arbejdes mod, at vores egne ungdomsspillere kan tage springet til at spille på vores eget senior 1 hold.

Om baggrunden for valget af Skjold Birkerød, vægter Kjeld blandt andet han oplevelser sidst han var i Skjold Birkerød højt. Kjeld udtaler, at Skjold Birkerød, som klub altid har været en stor udviklingsklub, hvor sidst jeg var her fik mange af klubbens egne talenter kørt ind på klubbens 1. hold, herunder Frederik Trier, Jonas Bovbjerg, Jens Hedegaard og Frederik Møller, som blandt andet var med i udviklingsfasen og senere gav oprykning til 2div. – dygtigt ledet af Tom Nielsen.

Spillerne på u19-1 har udtrykt stor glæde ved at komme tilbage på fodboldbanen. I øjeblikket arrangeres, at holdet med trænerteam tager afsted på en kort tur, hvor fokus er at ryste fællesskabet endnu tættere sammen i truppen. Klubben har nu sat ind på at finde en dygtig assistent til Kjeld, som skal bidrage til at udvikle det sportslige produkt.

Luk