Menu

Birkerød åbnede med nederlag mod naboen

image Birkerød og målmand Magnus Høgh må op på hesten igen og søge oprejsningen mod B.1908
Birger Flannov
16. august 2020 kl. 15:53

I November sidste år, blev der sidst spillet om point i en turnering på Birkerød stadion. Første halvdel af sæson 2019/20 i Danmarksseriens pulje 1, sluttede med en kamp mellem Birkerød og Allerød, en kamp naboerne venligt spillede uafgjort 2-2. Anden halvdel af turneringen, blev sidenhen historisk aldrig spillet, da en hvis virus kom forbi, og spolerede resten af forårets serie fodbold.

Her 9 måneder efter, stod vi der så igen, vinter var blevet til sommer, hvor virus pandemien desværre stadig florerer, om end ikke i så svær grad, så der ikke kunne spilles fodbold. En ny turnering skulle se dagens lys, pudsigt nok med en kamp, hvor hjemmeholdet igen tog imod nabo kommunens hold fra Allerød, for begges vedkommende nu i en ny pulje, DS 2.

Det blev desværre ikke den bedste start for et Birkerød mandskab, som ellers har vist udmærket opstarts takter i både testkampe, og senest pokalkampen i Køge, hvor Køge Nord blev 3-0 udspillet. De samme cifre gjorde sig gældende i denne åbningskamp på Birkerød stadion, desværre denne gang med fjenden som vinder. I sommerens hede, var Allerøds sejr fuldt fortjent, da det blå mandskab, virkede både skarpere og klogere på dagen, over for et hjemmehold, som ikke for alvor formåede, at blive chance skabende, over for en stærk Allerød defensiv, som i øvrigt bestod af målmand Magnus Christensen, Bror til Andreas i Chelsea, og søn af den legendariske Birkerød keeper Sten Christensen, som spillede 385 kampe i landets smukkeste klubtrøje i perioden 1988-2007.

Temperaturen havde sneget sig op omkring 30, på en vindstille dag, hvor spillerne måtte lide, på en knastør bane, som ellers var vandet dagen forinden, uden det dog kunne ses eller mærkes, og hvor det gjaldt om at være god til at økonomisere med kræfterne, og lade bolden gøre arbejdet. Hvor godt det gik med det, skal trænerne have lov til at analysere, men set fra en tilskuers åsyn, blev det aldrig til en speciel god fodboldkamp, hvor fysikken og duel spillet stod stærkest i hedebølgen, og her var Allerød stærkest på dagen, godt hjulpet på vej af den svage dommer Gustav Olsen, som gav Allerød mere snor på den fysiske del, end hjemmeholdet fik lov til, eller på godt dansk, der blev ikke delt sol og vind lige i kendelserne.

Det blev ikke de store chancers kamp, hvor Allerød får en af slagsen efter 8 minutter, hvor den svage afslutning sidder lige i næverne på Magnus i Birkerød målet. Ellers sker der faktisk ikke ret meget mere i en tam 1.halvleg, hvor fysikken på banen, var meget mere iøjefaldende end målchancerne, hvor Troels blandt andet får tacklet en modstander hårdt ud i de alt for tæt siddende bander, med et gult kort til følge, men hvor en Allerød spiller slipper for kortet, da han undlader at springe over Magnus i målet, og rammer ham i hovedet, efter målmanden frygtløst er dykket ned efter en stikning til feltet. I en Lige halvleg, som ender uden mål, er Allerød lige en tand skarpere, når det gælder den direkte vej mod målet, og bolde til feltet, uden dog, at nogen af målmændene fik anden sved på panden, end den der kom fra moder sol.

Hjemmeholdet får en dårlig start, straks efter pausen, da Allerød fra egen banehalvdel, smækker en perfekt lang indenoms aflevering op mod Mathias Andersen på højrekanten, som slipper fri, og kan passere Magnus med skud op af nærmeste stolpe. 6 minutter efter går det galt igen, da den tidligere Birkerød spiller Mark Parrish, har en hel tønde land på højrekanten at boltre sig på, som en medspiller klogelig ser, og et hurtigt indlæg til feltet, bliver formøblet efter fortjeneste af Sebastian Nielsen. Sløjt forsvarsspil af Birkerød, der denne dag gav for megen plads til Allerøds boldholdere, som fik tiden til at slå pasninger og indlæg. 0-2, og op ad bakken for de gul/sorte, som havde det svært over for Allerøds stærke forsvars midterakse, som blandt andet bestod af en Hjulmand, søn af landstræneren.

Birkerød har efterfølgende en stor del af spillet, mod et defensivt orienteret Allerød mandskab, men et hav af indlæg, og hjørnespark, fører til ingenting, og åbningerne til egentlige målchancer kommer aldrig, på en dag hvor man savnede kreativitet fra en fraværende Simon Vollesen. I Stedet lukker og slukker udeholdet, et par minutter før tid, da et dårligt og for lavt Birkerød frispark ind mod felt, hurtigt formøbles til en kontra, hvor 2 Birkerødder ikke formår at tackle Gustav Harlev, som får tromlet sig igennem, og cementerer en fortjent Allerød sejr.

Birkerød har 14 dage til at restituere, inden næste kamp, hvor stærke B.1908 besøger Birkerød stadion, lørdag 29. August med kampstart kl.13.00. BF - Birkerød fanklub.        

DS pulje 2: 15.8-20 kl.12.00 på Birkerød stadion: Birkerød – Allerød = 0-3 (0-0)

Kampen i tal: 0-1 Mathias Virkelyst Andersen (47) / 0-2 Sebastian Ysbæk Nielsen (53) / 0-3 Gustav Harlev (88). Birkerød advarsler: Troels Cilius Nielsen (15) – Emil Willer (40) – Magnus Hejbøl Jensen (88). Tilskuere: 125.

BIRKERØD: Magnus Høgh Petersen / Rasmus Vagn Andersen – Tobias Lawætz Hansen – Sebastian Tschorn Ramsing / Jes Broby Petersen (83.Peter Danielsen) – Magnus Hejbøl Jensen (A) – Oscar Hartkopf (45.Jakob Sten Madsen) – Emil Stanley Willer - Niklas Toft Kristiansen / Mads Bagger (63.Mathias Kokfelt) - Troels Cilius Nielsen.

Luk