Menu

Nederlag i Herlev

image Morten Rønne (14) har reduceret til 1-2 for Birkerød. Foto: venligst udlånt af Rene' fra FA
Birger Flannov
28. oktober 2018 kl. 15:47

Fredagsbold på kunstgræs i Herlev, og sågar i øsende regnvejr, det var menuen, da Birkerøds bedste fodboldspillere stillede til kamp i næstsidste runde af årets danmarksserie. I aftenkampen, var Herlev forhåndsfavoritten, og de levede da også op til den presserende titel, med en fortjent sejr på 4-2. Birkerød har ellers høstet deres sejre, på fremmede arenaer i dette efterår, men på denne ruskende efterårsaften, var der intet at komme efter. De gul/sorte kunne sagtens matche Herlev i spillet ude på banen, men i felterne var hjemmeholdet bedst, både når det gjaldt deres eget, og modstander feltet.

Danmarksserien pulje 1, er knækket fuldstændigt over, hvilket blev endnu mere markant, i denne spillerunde, hvor de 5 øverst placerede hold pudsigt nok mødte de 5 nederste. Her kom forskellen i rækken atter til udtryk, da samtlige kampe blev vundet af top 5, hvilket jo var ganske betryggende for vores Birkerød hold, når de nu ikke selv kom på pointtavlen, og som dermed heller ej ændrede noget i bund stillingen, hvor sæsonmålet om at holde sig væk fra de 2 nederste placeringer, stadig vil være gældende, når det hedder vinterferie, og dermed små 5 måneders pause væk fra turneringsfodbold. Først skal der dog lige overstås et enkelt opgør mere, når stærke Holbæk kikker forbi Birkerød stadion, førstkommende lørdag kl.13.00, et opgør enhver Birkerød fan med respekt for sig selv, selvfølgelig kommer ud og overværer.

Birkerød får bestemt ikke den bedste indledning på kampen, da Herlev kommer tidligt i front, på et indlæg fra højre, hvor topscorer Carrara står aldeles fri i midtfeltet, og let kan hovedstøds score helt nede ved den chanceløse Magnus Høgh Petersens højre stolperod. Birkerød stillede på aftenen, i stærkeste opstilling, og viste også masser af god spilforståelse spillerne imellem, som da Rønne spiller til Cilius på højrekanten, som sparker hårdt og fladt til feltet, hvor Heise er tæt på at nå frem til indlægget. I stedet bliver Birkerød bombet længere tilbage stillings mæssigt, da Herlev fordobler føringen på en flot angreb, hvor en bold nedefra spilles op langs højresiden, med efterfølgende indlæg til en fri Julius lip, hvis afslutning keeper Magnus flot parerer, blot for at se, at læderet springer videre hen til en helt blank Oliver Carrara, som sender returen i mål. 2-0.

5 minutter efter, en yderst kontroversiel situation, som fik Birkerød tilhængerne op i det røde felt, da Troels Cilius snydes for et åbenlyst straffespark, da en Herlev forsvarer fjumrer med bolden i eget felt, som en årvågen Cilius opsnapper, og får prikket bolden forbi forsvareren, til fri skudposition mod mål, men som tackles ned bagfra, i afslutningsøjeblikket, til et soleklart straffespark, og et muligt rødt kort. Håbløst arbejde, af både dommer og linjevogter, som intet dømmer i situationen, for selv om belysningen denne aften var af den dunkle slags, kunne gud og enhver mand se forseelsen, undtagen ophavsmanden, som jo så skulle have givet Troels en advarsel for film, når han nu ikke kunne se det åbenlyse straffespark. Surt show, og så er det svært at komme tilbage i en fodboldkamp, når man snydes så voldsomt. I stedet må Birkerød love for Keeper Magnus, da Frost afdribles i feltet, men hvor en god fod parade af målmanden forhindrer scoringen. 2-0 ved pause, og tid til pølse, for dem som ikke havde fyldt maverne hjemmefra.

2.halvleg startes bedst af Herlev, med hurtige opløb på venstrekanten, som tegningen i øvrigt var i hele kampen, hvor kantspillet virkede som en hjemmeholdets forcer, hvor mange af de chance skabende muligheder kom fra. I stedet kommer spændingen tilbage i opgøret, da Garly fra sin højre position får sendt et perfekt indlæg til feltet, som træffer Rønne, som drejer rundt, og afslutter prompte, med flad afslutning i det yderlige lange hjørne, til sin første sæson scoring. Flot scoring, og udeholdet med i kampen, desværre kun i kort tid, da Herlev igen kommer spænende hen over kanterne, denne gang højre, hvor Julius Lip hovedstøder det hårde indlæg i mål, bag en prisgivet Høgh i Birkerød målet. Målet burde aldrig være kommet, for minuttet inden, blev der ikke markeret for en soleklar offside, da en Herlev spiller stod på Magnus målstreg, på et indlæg. En korrekt kendelse her, og intet mål efterfølgende. Birkerød havde intet held eller retfærdighed med dommerne denne aften, og så kan det nogle gange være svært at vinde fodboldkampe. Kort efter må Magnus i målet atter træde i aktion, med en god fod parade, de Herlev har frit skud i mål feltet.

Det hurtige 3-1 mål, efter Birkerøds reducering, punkterer i nogen grad kampen for Birkerød, men hvor Herlev hele tiden presser på, med deres spil over kanterne, som Birkerød har svært ved at hamle op med. 4-1 målet efter samme koncept, denne gang over venstrekanten, hvor rækkens topscorer Oliver Carrara, sætter den sidste fod på sit sæsonmål nummer 14. Så blev der blandt nogle af Birkerød supporterne frygtet for en røvfuld, men Birkerød rider stormen af, og slutter kampen udmærket, og får en fortjent reducering, da Simon Vollesen sætter sig selv i scene i slutfasen, med et flot skud fra distancen, som siger stolpe ind, og 2-4. Birkerød taber til et bedre hold på dagen, men kan glæde sig over at spille udmærket med i hele kampen, når der lige ses bort fra spillet i felterne, og at få lukket ned for modstandernes kantspil. Vi lurer på en overraskelse, når Holbæk gæster Birkerød lørdag. BF - Birkerød fanklub.   

DS pulje 1: Fredag 26.10-18 kl.18.30 på Herlev stadion: Herlev - Birkerød = 4-2 (2-0)

Kampen i tal: 1-0 Oliver Carrara (5) / 2-0 Oliver Carrara (19) / 2-1 Morten Rønne (50) / 3-1 Julius Lip (55) / 4-1 Oliver Carrara (72) / 4-2 Simon Vollesen (87). Birkerød advarsler: Thomas Høegh (83) - Simon Vollesen (86). Tilskuere: 130

BIRKERØD: Magnus Høgh Petersen / Rasmus Garly - Alexander Frost Rasmussen - Thomas Høegh - Mathias Kokfelt (64.Elias Asidah Witt) /  Morten Rønne (60.Mads Bagger) - Alexander Augustesen (A)(67.Tobias Lawætz Hansen) - Simon Vollesen - Magnus Hejbøl Jensen - Frederik Heise / Troels Cilius Nielsen.

Luk