Menu

Ny uafgjort på hjemmebanen

image Simon Vollesen svingede dirigent stokken forgæves - Birkerød måtte nøjes med uafgjort 1-1
Birger Flannov
07. oktober 2018 kl. 18:51

3 gange, på bare en uge, optrådte Danmarksserie mandskabet fra Birkerød på egne hjemmebaner, og fik dermed udlignet differencen i ude og hjemmekampe, som nu hedder 5 af hver slags, i de foreløbig 10 spillede kampe. De 3 uge opgør, kastede bare 2 point af sig, hvilket var lige i underkanten, end hvad undertegnede havde regnet med, når modstandere hed BSF og Tåstrup, hvilket nok burde have kastet et par point mere af sig. Rækken er dog, trods store point forskelle fra top til bund, ganske jævnbyrdig, hvilket blandt andet kunne ses, i tirsdagens udsatte aftenkamp på "kunsten", mod GVI, hvor Birkerød matchede et af rækkens formodede tophold kampen igennem, til fulde.

I forhold til sidste uge, er stillingen dog status qua i bunden af rækken, hvor AB Tårnby også var i aktion 3 gange på hjemmebanen, med 2 point til følge, og hvor BSF, Tåstrup og Greve, heller ikke scorede mere end 2 point, i en række hvor tabellen er knækket over på midten, med 5 hold som kikker opad, og hvor de sidste 5 hold tilhører rækkens baglanterne. I en turnerings struktur hvor holdene møder hinanden 3 gange, gik man lørdag ind i fase 2, da Birkerød mødte Tåstrup for anden gang. Første møde i Tåstrup endte med en ikke uheldig Birkerød sejr på 2-1, og næsen var sat op efter noget lignende, denne lune efterårs lørdag. Det hele endte dog som en tro kopi af lørdagen før mod BSF, 1-1, med scoringerne sat ind i 1.halvleg, og hvor Birkerød derfor stadig leder efter sæsonens første hjemmesejr.

Birkerød var på dagen uden den formstærke midtstopper Thomas Høegh, og også Magnus Hejbøl sad ude med skade, hvor Frederik Bülow var afløseren i forsvaret, en opgave han løste på udmærket vis, og hvor også Magnus Høgh var tilbage på målmandsposten, en post der for øvrigt er blevet besat af 4  forskellige keepere, i de hidtil 10 spillede kampe.

Tåstrup starter opgøret med et farligt hjørnespark, som kysser bageste sammenføjning, inden læderet endeligt ender til målspark. Hjemmeholdet lægger forsigtigt ud, men da kvarteret rundes, får Kokfelt fra venstre slået et indlæg mod midten, som Cilius er først over, men afslutningen knaldes i side nettet, og et halvt minut senere er Tåstrup farlige modsat, med en aktion tæt under mål, hvor lige den sidste tåspids mangler. Tåstrup er indledningsvis farlige, og et frispark straks uden for feltet, suser igennem Birkerød muren, og tager ydersiden af stolperoden.

Birkerød ikke uheldige så langt, men da den halve time rundes, ses dagens bedste en mands aktion, da Frederik Heise på venstrekanten modtager bolden, suser ned af linjen, snyder 2 mand, og lander ved baglinjen, hvor bolden spilles hårdt ind foran mål, og rammer et par spillerfødder, og går i mål, til en scoring som takseres som et selvmål, men hvor stor assistenten hed Frederik Heise. 1-0, og jubel i hjemmelejren, men desværre ikke så længe. For bare 5 minutter efter udligner Tåstrup, på et gedigent forsvarskoks, da Birkerød (ingen navne nævnes), spiller bolden tilbage i eget felt, som bliver for blød og kort, hvis det var tænkt som en tilbagelægning til Magnus. Katastrofe afleveringen opsnappes kvikt af Mathias Jensen, der sikkert lægger bolden forbi den udfarende Birkerød keeper. Skide hamrende ærgerligt, at forære sådant et mål væk, just efter men selv lige havde scoret. Mere sker der ikke i 1.halvleg, hvor holdene angriber på skift, men uden farligheder foran målene.

Næsten straks fra 2.halvlegs start, må Birkerød udskifte en groggy Morten Rønne, med noget der lignede en nakke/hovedskade, som Rønne forhåbentlig er kommet godt over, med hurtige Mads Bagger, som får halvlegens første scoringstilbud, da han efter hjørnespark, får afsluttet lige på lapperne af målmand Rasmus Skov Andreasen. Her var der spillet 19 minutters, af en ny halvleg, hvor der ellers intet var sket, ud over et Birkerød frispark straks uden for Tåstrup feltet, som Vollesen træffer forsvarsmuren på. Birkerød har denne dag svært med de hurtige pasninger op mod Troels i front, da Tåstrup har hurtige folk som Youssef og Nickolai Bagge Kaae til at løbe boldene op, før faren indtræffer. Begge hold jagter som sådan sejren hele tiden, hvor bolden skifter hold fødder konstant, men hvor et hav af fejlafleveringer, også står på menukortet, i en fysisk forestilling, hvor der også deles godt med gule billetter ud, blandt andet til Frost, som misser kampen mod topholdet Avedøre næste lørdag.

Ingen af holdene formår at score mere i en kamp, hvor indskiftede Elias i sidste minut, ellers er tæt på at give giver Heise chancen, på sit indlæg, men Heises lange tå, er alligevel ikke lang nok. Og så ender det hele remis, med et sidste skuds drøn fra Cilius op i himlen. Næste uge hedder destinationen Avedøre, hvor det er rækkens overraskende tophold som venter på Birkerød. Min fornemmelse for en overraskelse er ganske god, så en opfodring herfra skal lyde, gå efter det gutter. BF - Birkerød fanklub.    

DS pulje 1: Lørdag 6.10-18 kl.13.00 på Birkerød stadion: Birkerød - Tåstrup FC = 1-1 (1-1)

Kampen i tal: 1-0 Selvmål (31) Assist. Frederik Heise / 1-1 Mathias Jensen (36). Birkerød advarsler: Mathias Kokfelt (39) - Alexander Frost Rasmussen (68) og i karantæne mod Avedøre - Troels Cilius Nielsen (89). Tilskuere: 100.

BIRKERØD: Magnus Høgh Petersen / Icare Djiki Gnezeko - Alexander Frost Rasmussen - Frederik Bülow - Mathias Kokfelt (82.Rasmus Garly Hansen) / Morten Rønne (50.Mads Bagger) - Alexander Augustesen (A) - Simon Vollesen - Tobias Lawætz Hansen (72.Elias Asidah With) - Frederik Heise / Troels Cilius Nielsen.

Luk