Spørgsmål til træneren ft. Marianne With Bindslev
1) I hvor lang tid har du været i Klubben?
Som spiller da jeg var 19-25 år, som træner har jeg trænet årgang 2005 i tre år fra U9-U11 og så har jeg de seneste tre år startet de yngste pigeårgange op. Pt. er jeg træner for årgang 2009 og 2010.
2) Hvad er dit førstehåndsindtryk af klubben?
Der er sket en meget positiv udvikling i løbet af de seks år, jeg har været træner. Jeg blev træner, fordi alting sejlede og forældrene var overladt til sig selv uden at have klubben i ryggen. Man stod med 50 små myldrende drenge og bolde og så skulle man ellers bare finde ud af det. I dag understøtter klubben mere det der foregår på banen, både fagligt og i form af materialer. Pga af kurser og arrangementer er der større sammenhold blandt trænerne og mere kendskab til folk omkring klubben på tværs af hold og køn - en spirende klubånd. Det er positivt.
3) Hvad kan vi prale af i Skjold Birkerød? og hvad kan vi blive bedre til?
Vi kan prale af at have nogle engagerede folk i klubben, både i bestyrelsen og ude på banerne. Fremtiden tegner lys. Vi kan stadig blive bedre til at bygge bro og netværk på tværs af senior- og børnefodbolden. Det kommer alle til gavn.
4) Hvad håber du at kunne bidrage med?
Et stort engagement i forhold til pigefodbolden, herunder konkrete erfaringer med ungdomsfodbold på eliteniveau. Jeg håber, mine piger engang vil tænke tilbage på deres fodbold som en tid med gode oplevelser - og at man kan blive mere dygtig når man øver sig og har voksne omkring sig, der viser vejen.
5) Sæt tre ord på dig selv som beskriver dig som træner
Ærlig, god til at se den enkelte, ambitiøs.
6) Hvad er en god/fed træning for dig? hvornår går du fra banen med en god fornemmelse?
Når pigerne har røde blussende kinder, et smil på læben og har givet alt, hvad de har fordi det er sjovt og fængende.
7) Hvilke mål har du for det hold som du træner? Hvad forventer du af holdet?
Mit mål er at alle skal føle sig som en del af fællesskabet og har mulighed for at dygtiggøre sig. I pigefodbolden er der desværre en tendens, synes jeg, til at glemme at stimulere de allerbedste. Måske ud fra en opfattelse, at piger gerne vil hygge. Sådan er det bestemt ikke for alle. Jeg ser det som min opgave at give alle de bedste udviklingsmuligheder - også de bedste. Derfor har jeg piger der træner med drengene en gang om ugen og spiller kampe med årgangen over.