Menu

Fællestræning for piger i Nordsjælland

image
29. oktober 2017 kl. 20:07

Skjold Birkerød Fodbold vil sammen med Allerød Fodbold Klub og Hillerød GI Damefodbold henover vinteren lave en række fællestræninger for pigespillere i alderen fra U14 til senior.

Målet med fællestræningerne er at løfte alle spillere og hold, og at give trænere og spillere i lokalområdet mulighed for at lære af hinanden og få glæde af hinandens styrker.

Der er i første omgang ikke tale om hverken overbygning, holdsamarbejde eller om at slå sig sammen, men om i fællesskab at forbedre træningsmiljøet for de mange piger i vores klubber.

Første runde træning bliver i Hillerød den 6. november, hvor trænere fra alle tre klubber i fællesskab vil stå for træningen på en række stationer/øvelser. Senere følger træningssamlinger i Allerød i december og i Birkerød til januar.

Luk