Menu

Vil du spille med på vores U18 pige hold?

image
Søren Vag
05. juli 2018 kl. 18:07
Skjold Birkerød's kommende U18 Øst piger starter træningen i uge 32 og vil gerne give flere piger muligheden for at blive en del af fællesskabet.

Skjold Birkerød's kommende U18 piger synes at fodbold skal være sjovt, at der skal være power på træningen, og at man helst skal have lært noget, hver gang man har været til træning. De er seriøse, uden at være elitære, og der skal være plads til at have en off-dag. Men der skal også spilles god fodbold, og de hader at tabe.

Som U15 piger nåede de pokalfinalen og finalen om Sjællandsmesterskabet.

Som U16 har de spillet i U16 ØST 2, hvor de blev nr. 3 i efteråret, mens foråret blev knap så godt pga. sygdom og skader.

Holdet trænes på 3. år af Søren Vagn Andersen, der har været ungdoms- og senior træner for pigerne i Skjold Birkerød de sidste 11 år, og som har haft UEFA B-Licens siden 2011. 

Til efteråret er holdet blevet indrangeret i U18 ØST rækken, og vi vil gerne give flere piger mulighed for at blive en del af fællesskabet og spille seriøs fodbold. Hvis du mangler et U18 tilbud i din egen klub, hvis du gerne vil udfordres lidt mere til træningen, eller hvis du bare gerne vil spille U18 ØST, så kontakt træner Søren Vagn Andersen på 29229582 eller fodbold@lilleb.dk.

Vi starter træningen mandag d. 6. august kl. 18:00.