Menu

Birkerød klaskede 6 påskeæg i Vallensbæk nettet

image Nikolaj Hofland fik samtlige 90 minutter i den sikre 6-1 sejr og spillede en fin kamp på højrekanten
Birger Flannov
15. april 2022 kl. 18:37

Det var dømt fodbold til de morgenfriske, da Birkerød tog imod Vallensbæk, denne højhellige skærtorsdag. Allerede kl.11.00, var der kick-off, og for tredje gang dette forår, var kunstgræs banen valgt som dagens spilunderlag, hvilket virkede noget uforståeligt, da stadion opvisningsbanen, med det rigtige græs, var meldt fuldt klar til påske fodbold. Birkerød spillerne var imidlertid lidt skeptiske ved banens beskaffenhed, og insisterede på en forhåbentlig sidste gang turneringsfodbold, på dette kunstige glatte underlag. Når man insisterer, og vælger det gode græs fra, forpligter det også at bevise noget, og det gik ”gamles” drenge da også ud og gjorde, med en ciffermæssig stensikker sejr på 6-1.

Dermed fik man samtidig en kærkommen revanche, for efterårets 2-6 nederlag i Vallensbæk, hvor Birkerød som det ellers bedst spillende fodboldhold, med simple midler, gang på gang blev splittet og pillet fra hinanden, med effektiv Vallensbæk kontra fodbold. Siden da har Vallensbæk mistet en del spillere, hvor kun 4 af 14 mand, var gengangere fra dette opgør, til dagens kamp trup, og de fik ikke lov til at praktisere samme form for fodbold, selv om det fra start også lignede deres udgangspunkt til denne kamp.

For Vallensbæk spiller fra start uhyre defensivt, og ligner et hold der er kommet til Birkerød, for at parkere bussen, i en omgang rodet fodbold indledningsvis, hvor en klump af spillere befandt sig på Vallensbæk banehalvdel. Birkerød får tilkæmpet sig 2 hjørnespark de første 10 minutter, som Troels sparker, hvor et Magnus Hejbøl hovedstød, flyver lige over mål fra tæt hold. Troels, som her ved års – og trænerskiftet har overtaget Simons rolle, som manden der tager sig alt, som hedder dødbolde, en opgave topscoreren, i lighed med Vollesen, udfører til perfektion, og som også denne milde skærtorsdag, skulle få kamp afgørende betydning.

Kort efter, mener anfører Kokfelt, at Vallensbæk, også skal have lov til at lege med, ved at sende et hovedstød i den forkerte retning, hvilket bringer en modstander fri til skud, men heldigvis med afslutning langt forbi mål. Unge Hofland, er denne dag med fra start på højrekanten, og gør det godt, og er tæt på scoring, da han spilles fri i udkanten af feltet, men Vallensbæk klejne målmand Yunus Simoni, parerer med en fin fod parade, hvor Troels minuttet efter fra kanten af feltet, brager et venstrebens skud af sted, men igen er målmand Simoni klar, og parerer til hjørnespark.

Et Birkerød hold i noget nær total dominans, presser på, hvor Sebastian ”Balle” efter 20 minutter, sender Troels af sted med en stikning op igennem banen, hvor målmand Simoni i venstre kanten af feltet afdribles, men afslutnings vinklen bliver til sidst for spids til scoring. 5 minutter efter, frispark Birkerød på højrekanten, hvor Troels sender en flad missil igennem feltet, som afrettes af en Vallensbæk fod til hjørnespark. Som samme Troels tager sig af, og med et følt spark, sender kuglen direkte i mål, troede i hvert fald langt de fleste af dagens tilskuere. Hvad der var svært at se, i tumulten foran målet, var imidlertid at Magnus lige nøjagtig fik hårtotterne på, og selvfølgelig skulle godtgøres for målet. 1-0

Her midt i halvlegen lidt stilstand i spil og chancer, hvor Vallensbæk dog er kommet lidt længere frem af sit flyverskjul, uden dog at byde ind med noget, som dagens Birkerød fans, kunne få sved på panden af, hvor også målmand Gårdsvoll stort set var arbejdsløs. 5 minutter før pause, drøner alle steds nærværende Cilius af sted i gennembrud, men bolden hopper lige i afslutningen, og skuddet suser over mål. Selv kunstbaner har ujævnheder. Så var det tid til endnu en Birkerød scoring, hvor konceptet var det samme, nemlig hjørnespark. Troels sparker kort og højt, skråt ind til feltet, hvor Magnus løber til, og brager sit hovedstød i kassen ved nærmeste stang, og gør sig selv til sjælden dobbelt målscorer. Veludført arbejde af de 2, og denne gang ingen tvivl om målscoreren. 2-0, og tid til pause te, hvor tilskuerne i stedet fejrede højtiden med en påske øl.

Efter total Birkerød dominans i første omgang, var tingene vendt på hovedet, fra 2.halvlegs start, hvor Vallensbæk åbenbart havde talt om, at ingen fodboldkampe vindes på at forsvare sig. Et underligt passivt Birkerød mandskab overlod pludselig al initiativ til modstanderen, hvor 1-2 hurtigt er en realitet, med en bold fra venstrekanten ind i midtfeltet, hvor Emil Skou står helt fri, og kan hamre reduceringen i nettet, uden chance for Gårdsvoll i Birkerød målet, og da Serop 5 minutter efter laver et benspænd i feltet, får Vallensbæk pludselig chancen for udligning. Birkerød slipper med skrækken, da Daniel Pedersen glider på rumpeten i afslutningsøjeblikket og sender bolden op i himlen.

Det tog noget af brodden fra udeholdet, hvor Birkerød med udskiftnings justeringer igen fik samling på tropperne, og midt i halvlegen kan øge sin føring, til de mere sikre 3-1 cifre, og selvfølgelig efter samme recept igen, igen. Troels sparker hjørnespark fra Birkerøds højre angrebsside, hvor Bertram er først på bolden i midtfeltet, som målmand Simoni parerer lige ud til Sebastian Nejstgaard, som tæt under mål, kan heade i kassen, til sin første sæson træffer. 3-1, til gul/sort, en føring som folk på langsiden, mente, burde kunne køres i land, og disse kloge fodbold individer, fik som set før, da heldigvis også ret denne gang.

Peter Danielsen er skiftet ind, og får et kvarter senere, en stor mulighed, efter fint opspil fra Nejstgaard og Cilius, men desværre, Peter er ikke skarp nok i situationen, og målmand Simoni får fat i læderet først, hvor ”Balle” kort efter, fra udkanten af feltet, sender et frit skud over målet. Vallensbæk, har ganske få muligheder for scoringer i denne kamp, en af dem indtræffer 10 minutter før tid, hvor en hoppende first timer afslutning, træffer Birkerød overliggeren. Med 5 minutter tilbage, eksploderer kampen i en tju bang afslutning, hvor Vallensbæk mandskabet falder helt fra hinanden, og inkasserer 3 mål imod.

For første gang i et halvt år, var Tobias Grimstrup med efter sin ledbåndsskade, og gør et fint ind hop på venstrekanten, hvor han med en fornem aktion, kan finde en helt fri Peter i midtfeltet, som bare ikke vil/kan score, hvor riposten lander hos Troels, som nemt kan sparke bolden i kassen. 4-1, hvor Peter minuttet efter, til gengæld agerer den gode oplægger, da han fra højrekanten finder Troels i midtfeltet, som sikkert scorer, over for et modsander forsvar, i mere eller mindre opløsning. 5-1. Peter Danielsen får lige endnu en chance for scoring, da han i kampens sidste minut, brænder sin afslutning, lige på målmand Simoni.

Samme Simoni, som minuttet efter kvajer sig, da han på kanten af feltet, sparker ud efter en Birkerød spiller, efter et målspark. Rødt kort selvfølgelig, og straffespark til Birkerød, som Troels tager sig af, og fuldender sit vaskeægte hattrick, til slutcifrene 6-1, som markspilleren Daniel Pedersen ikke er langt fra at nappe. I øvrigt samme spiller, som brændte Vallensbæks straffespark, tidligere i kampen, og hvor Troels hattrick i øvrigt også, var det 10’ende af slagsen, i sin foreløbige karriere, i landets smukkeste klubtrøje, hvor han endda i 2 af disse 10 hattrick, har flottet sig med 4 mål. Ganske imponerende af angriberen. BF. Birkerød fanklub.    

Next up: Lørdag 23.4-22 kl.12.00 på udebane mod Avedøre.    

SS1: Skærtorsdag 14.4-22 kl.11.00 på kunst 1 i Birkerød: Birkerød – Vallensbæk = 6-1 (2-0)  

Kampen i tal: 1-0 Magnus Hejbøl Jensen (25, assistent Troels) / 2-0 Magnus Hejbøl Jensen (42, assistent Troels) / 2-1 Emil Skou Raavig (52) / 3-1 Sebastian Nejstgaard (64, assistent Troels/Bertram) / 4-1 Troels Cilius Nielsen (86, assistent Grimstrup/Danielsen) / 5-1 Troels Cilius Nielsen (87, assistent Peter) / 6-1 Troels Cilius Nielsen (91, straffespark). 75 Tilskuere.

BIRKERØD: Johan Zakarias Gårdsvoll / Rasmus Vagn Andersen – Mathias Kokfelt (A)(58.Peter Danielsen) – Mads Nanni Serop / Nikolai Hofland - Tobias Lawætz Hansen – Magnus Hejbøl Jensen – Sebastian Tschorn Ramsing / Sebastian Nejstgaard (76.Tobias Grimstrup) / Jakob Sten Madsen (55.Bertram Frank) – Troels Cilius Nielsen.

Luk