Menu

Nederlag i Greve forsinker eksistensen i rækken

image Frederik Heise blev sat på banen og scorede til 3-4 på et flot energi mål
Birger Flannov
10. juni 2019 kl. 15:04

Næstsidste spillerunde i Danmarksseriens pulje 1, bød på et vigtigt opgør, da Birkerød drog til Greve, for at møde et hjemmehold, som umiddelbart havde mere brug for en sejr, end vores Birkerød  hold havde. Inden sidste spillerunde, ligger det fast, at Tåstrup rykker direkte ned i Sjællandsserien, og så er det store spørgsmål blot, om Skovshoved formår at overleve nedrykningsgruppen i 2.division. Klarer "Skovserne" ærterne, er det kun Tåstrup som rykker ud af puljen, hvis ikke, kan holdet som bliver næstsidst i puljen også komme i spil omkring nedrykning.   

Birkerød tabte opgøret i Greve med 4-3, hvilket betyder, at både AB Tårnby og Greve, nu kun er et point efter Birkerød, i kampen om næstsidste pladsen, hvor det gode dog er, at Birkerød selv kan udrede alle spekulationer, ved at vinde næste lørdags hjemmekamp mod BSF. Greve skal en tur til Herlev, og AB Tårnby tager imod Tåstrup. Vær opmærksom på, at alle kampe i denne sidste runde først spilles kl.15.30. Mød op lørdag, og støt vores gul/sorte drenge, frem mod sejr, hvilket vil betyde en endelig placering som nummer 7 i rækken, i øvrigt en position holdet har ligget fast på de sidste 10 spillede runder.

Det var med en god følelse i kroppen, at dagens Birkerød tilskuere indfandt sig til kamp, velvidende, at det på det sidste havde set rigtig godt ud, både spille og resultatmæssigt. Følelsen var da også intakt efter 45 spillede minutter, men svandt i anden halvdel, hvor Birkerød pludselig ramte et lavt bundniveau, som virkede noget ubegribeligt, i en fodboldkamp, som kunne deles op i to, hvor udtrykket, at der blev spillet som dag og nat, sagtens kan tilegnes dagens Birkerød præstation.

Greve starter kampen mest på bolden, og kommer i front, da Birkerød ikke får clearet en bold, som i stedet lander for fødderne af Rasmus Helleskov, straks uden for det store felt, som har tid til at lægge bolden til rette, inden han med et flot skruet skud, smækker læderet durk op i trekanten. Fornem scoring, som hjemmeholdets fans dårlig når at glæde sig over, inden udeholdet disker op med fornemt angrebsspil, som går over flere spil stationer, inden bolden fra højrekanten lander i feltet, hvor Niklas "Dino", vist nok får sidste fod på bolden, i en situation som mange så som et selvmål. 1-1.

Målet giver Birkerød masser af selvtillid, som stort set fra udligningen og halvlegen ud, sidder på alt spil, på den gode måde, med masser af godt kombinations spil, hvor bolden flyttes hurtigt rundt fra mand til mand. Flere gode angreb føres igennem, som oftest over højre kanten, og da den halve time rundes kommer udeholdet i front, med små spil uden for feltet, hvor Vollesen og Cilius bander sig igennem, sluttelig med Cilius fri i feltet, som scorer i langt hjørne, på Greve målmand Kullenberg, som kun akkurat får fingerspidserne på. Fortjent, 2-1 til de bedste, i hvert fald så langt, da spillerne trasker til pause.

Så var det lige at man glædede sig til, at det gode Birkerød spil skulle fortsætte, men den glæde kunne der kikkes langt efter, da den stort set var ikke eksisterende i de sidste 45 minutter. Man anede måske hvor det bar hen, da Birkerød taber en bold straks fra start, som giver en åben Greve chance, men afslutningen suser lige forbi mål. En håndfuld minutter efter, igen Greve, som kombinerer godt ned gennem banen, som igen giver fri skud position, men som også igen, drøner lige forbi Dimitrijes lange hjørne. kort efter igen, en af halvlegens få gode Birkerød aktioner, da Vollesen på højrekanten snyder en modstander, kommer ind i feltet, og skyder på mål, men målmand Kullenberg redder forsøget.

Minuttet efter er der udlignet, da Birkerød forsvaret ser passivt til, da en aflevering sendes til feltet, som flot opfanges af Mitchell Tagø i luften, inden den i samme moment smækkes i mål. Flot scoring, men uha, hvor var markeringen. Så var hjemmeholdet ovenpå, mod en modstander, der slet ikke kunne få tingene til at fungere, hvor specielt defensiven, som ellers har fungeret godt et stykke tid, virkede rystende usikkert. Bedst illustreret, da Rasmus i bageste position, med et fatalt boldtab, giver Greve en oplagt chance, som hurtigt omstilles til 3-2 scoring af Nermin Fejzic, som i fri position, kan prikke bolden forbi Dimitrije.

Et par minutter efter, får topscorer Troels en god skudchance fra kanten af feltet, men intet lykkes rigtig for Birkerød i denne halvleg, hvor skuddet går forbi målet. Det var et ganske udmærket spillende Greve hold som var ovenpå, og de lukker reelt kampen, små 5 minutter før tid, da hele Birkerøds venstre side er åben som den berømte ladeport, hvor Greve spillere stryger igennem, og hvor Victor Rasmussen sluttelig sænker Birkerød, med skud i langt hjørne, uden chancen for Birkerød keeperen. 4-2. Lige efter får Hejbøl scorings chancen, da han helt fri på kanten af feltet, høvler bolden over mål, inden ind skiftede Frederik Heise, viser noget af den energi, der skulle have været kendetegnende for alle i denne halvleg, da han med speed og fysik, holder sin direkte modstander væk, inden 3-4 reduceringen sikkert sættes i kassen. Op på hesten igen gutter, lørdag ligger sejren lige for fødderne af jer. BF - Birkerød Fanklub.   

DS pulje 1: Lørdag 8.6-19 kl.13.00 på Greve stadion: Greve - Birkerød = 4-3 (1-2)

Kampen i tal: 1-0 Rasmus Helleskov Nielsen (13) / 1-1 Niklas Toft Kristiansen (15) / 1-2 Troels Cilius Nielsen (32) / 2-2 Mitchell Tagø Pedersen (57) / 3-2 Nermin Fejzic (76) / 4-2  Victor Rasmussen (84) / 4-3 Frederik Heise (90). Birkerød advarsler: 0. Tilskuere: 160.

BIRKERØD: Dimitrije Viktor Jensen / Rasmus Vagn Andersen - Mathias Kokfelt - Sebastian Tschorn Ramsing (77.Frederik Heise)  / Alejandro P. Maillet (86.Icare Djiki Gnezeko) - Magnus Hejbøl Jensen - Simon Vollesen - Alexander Augustesen (A) - Elias Asidah With (55.Frederik Bulöw) / Niklas Toft Kristiansen - Troels Cilius Nielsen.  

Luk