Menu

Nederlag til BSF i premieren

image Frederik Heises 2 mål rakte desværre i 2-3 nederlaget mod Ballerup Skovlunde Fodbold
Birger Flannov
05. august 2019 kl. 10:11

Hvor sidste turnering sluttede, for 7 uger siden, startede den nye med en hjemmekamp mod Ballerup-Skovlunde fodbold. Den gang tog Birkerød stikket hjem med en 3-2 sejr, mens det denne gang, desværre var udeholdet fra BSF der sejrede, med nøjagtig de samme cifre af 3-2. Det var premiere kamp for begge mandskaber, da sæson 2019-20 af danmarksseriens pulje 1, blev skudt i gang på Birkerød stadion, på en opvisnings bane, der i den grad savnede pleje, og ikke mindst vand. Det blev en rigtig premiere kamp, nervøst og usammenhængende, hvor fysikken på holdene, selvsagt ikke er på toppen endnu. Kamp gejsten fejlede imidlertid ikke noget, hvor der i perioder blev gået alt for hårdt til vaflerne, med 6 uddelte gule kort, af dommer Niclas Gones, der bestemt også lignede en, som havde premiere.

Med de potentielle midtstoppere, Kokfelt, Bülow, Alexander Frost ude med skader, samt Oliver Graham og bortrejste Rasmus Vagn, er Birkerød hårdt ramt i det centrale forsvar. Hvilket gav debut til ung talentet Christopher Nejstgaard, der dannede midtstopper par med Sebastian Ramsing. På dagen savnede Birkerød også den evigt løbende Magnus Hejbøl, hvilket sagtens kunne ses, på et hold hvor der også var debut til Jes Broby, på højre backen, og gensyn med Oscar Hartkopf. Ny udnævnt anfører på holdet hedder nu Simon Vollesen, som har overtaget hvervet, efter vellidte Alexander Augustesen, som desværre har valgt at forlade klubben. Så trænerne Gall, har masser af udfordringer, med spillere og hold, som helt sikkert bliver stærkere fra kamp til kamp, som turneringen skrider frem, regn roligt med det.

At BSF til sidst stod med sejren i denne fodboldkamp, var ikke helt fortjent, da et uafgjort resultat, havde været en retfærdig udgang, på en yderst jævnbyrdig match, hvor Birkerød førte 2 gange, men alligevel endte med at tabe. Knap var opgøret sat i gang, inden hjemmeholdet var i front, da Frederik Heise, var hurtig over en ripost i midtfeltet, efter BSF keeperen fumlende havde tabt et indlæg. Den hurtige føring lovede godt, men bliver hurtigt udlignet, hvor Ramsing ellers får tacklet godt på kanten af feltet, men hvor der mangler opbakning i feltet, da kuglen springer hen til en helt fri Frederik Larsen, der scorer fladt og yderligt, til højre for en prisgivet Dimitrije. 1-1,

I den fysisk betonede match, sker der efterfølgende mere midt på banen, end foran de 2 mål, indtil Frederik Heise viser overskud, med dagens bedste detaljer, da han overløber og runder et par mand på venstre flanken, kommer helt ned til mållinjen, trækker ind mod målet, hvor afslutningen fra nærmest nul grader, knaldes i kassen, bag en BSF keeper, som vist ikke lige var ordentlig på plads i sit bur. 2-1, på et ægte energi mål. Stillingen holder halvlegen ud, hvor Birkerød er farlige kort før pause, da Elias suser over venstre kanten, med et godt indlæg som fistes lige over mål, til et hjørnespark, som debutanten Nejstgaard header lige over mål. En tiltrængt pause, til trætte spillere i sommervarmen, og en læske til publikken

2. halvleg starter med et mærkværdigt gult kort til Heise, for at lave ingenting, inden debutant Broby kommer godt op ad højre flanken, får lagt en bold til feltet, hvor Heise efter et BSF kiks, får afsluttet lige forbi mål, som igen kort efter afsluttes af skud fra kanten af feltet, af Vollesen, som løber under BSF målmand og rammer stolpen, inden keeperen når tilbage og samler bolden op. Her kunne heldet godt have været med et hjemmehold, som med 3-1 her, ville have kørt sejren hjem. I stedet udligning en håndfuld minutter senere, da Birkerød forsvaret ikke får ekspederet en bold ordentlig væk, hvor en efterfølgende nærkamp i feltet, pludselig udløser en helt fri Emil Tidemand, som let kan sætte udligningen i mål.

Med en halv time igen at spille, bliver trætheden mere og mere markant hos spillerne, hvor udfaldet både kan blive op og ned, for et fightende hjemmehold, som gør alt for at holde batterierne i live kampen ud. 7 minutter før tid, viser hjemmeholdet stadig kræfter, da Vollesen flot kombinerer med Elias på venstrekanten, som igen finder Troels Cilius, midt lige uden for feltet, med skuddet hamres over kassen. Samme Troels, blev for øvrigt flot holdt nede i store dele af opgøret, af BSF anfører Mads Randrup, som spillede yderst solidt, og fremstod som banens bedste, på dagen. Så desværre antiklimaks, og 2-3, 5 minutter før tid, da BSF pludselig har rigeligt med plads, straks uden for feltet, hvor Rasmus Brøns får det perfekte træf på kuglen, som smækkes op i trekanten, bag en prisgivet Dimitrije i Birkerød målet.

Bittert, og ufortjent, men sådan er fodbold livet, og herfra kun at sige, kom igen gutter, på fredag ligger de første turnerings point og venter, når oprykkerne fra Tårnby FF, tager imod på Ugandavej på Amager, i et opgør der fløjtes i gang kl. 18.30. Mød op og støt dit lokalhold frem mod sejr. BF - Birkerød fanklub.

DS pulje 1: Lørdag 4.8 kl.13.30 på Birkerød stadion: Birkerød - BSF = 2-3 (2-1)

Kampen i tal: 1-0 Frederik Heise (3) / 1-1 Frederik Oppen Larsen (14) / 2-1 Frederik Heise (20) / 2-2 Emil Tidemand (59) / 2-3 Rasmus Brøns (84). Birkerød advarsler: Mads Nanni Serop (32) - Frederik Heise (50) - Troels Cilius Nielsen (79) Tilskuere: 200.

BIRKERØD: Dimitrije Viktor Jensen / Jess Broby Petersen, debutant - Sebastian Tschorn Ramsing - Christopher Nejstgaard, debutant - Elias Asidah With / Oscar Hartkopf - Mads Nanni Serop - Simon Vollesen (A) - Frederik Heise (74.Mads Bagger) / Niklas Toft Kristiansen - Troels Cilius Nielsen.

Luk