Menu

Ny træner til hr. senior 1!

image
Mads Toft
30. juni 2021 kl. 22:45

Klubben har haft mange interessante ansøgere til samtale, dog har én haft den helt rette profil i forhold til ledelsens, og ikke mindst spillertruppens, ønsker til en ny træner. Vi har derfor glæden af at kunne meddele, at STEVEN ZOEGA SKØLD, fremover skal træne og lede klubbens øverste herresenior i jagten på succes I Sjællandsserien.

Steven har UEFA A-licens, og kommer med stor trænererfaring fra vores naboklub FC Rudersdal, samt flere andre Storkøbenhavnske klubber, herunder Vanløse, Lyngby og Virum-Sorgenfri.

Således har han et stort netværk i og omkring de årgange, som p.t. gør sig gældende på vores 1. Herresenior, og kender til arbejdet med unge voksne – og mennesker i det hele taget. Steven er født i 1983, og bor sammen med familie og sammenbragte børn i Ishøj Landsby – han er desuden formand hos et større VVS-firma.

"Med Steven får vi en træner, som - ud over at være cheftræner for herresenior 1 skal have medansvar for hele transitionen fra U17 over senior 2 og U21 til 1. holdet. Vi håber på, at vi med Steven og det nye team kan være med til at genskabe den gule tråd fra ungdomsfodbolden til seniorfodbolden i Skjold Birkerød," siger formand i Skjold Birkerød, Henrik Sloth.

På trods af en resultat- og spillemæssigt god forårssæson, rakte det på grund af en usædvanlig turneringsstruktur med hele 9 nedrykkere ikke til at blive i Danmarksserien, og i efteråret sigtes der efter at opholdet i Sjællandsserien bliver et kort visit.

"Vi håber, at vi med en ny træner og stab kan fastholde gutterne og det gode kammeratskab på holdet. Herfra skal lyde en stor tak til den afgående træner, Benny Gall og assistent Janik Gall for indsatsen for klubben og ønsker ham god vind fremover," slutter Henrik Sloth.

Se mere de kommende dage, når vi præsenterer de nye trænere på herre og kvindesiden.

Luk