Menu

Rudersdal vandt kampen om Rudersdal

image Jakob Sten og holdkammerater tabte lokalopgøret mod FC Rudersdal på Vedbæk stadion
Birger Flannov
26. september 2021 kl. 20:15

Lørdag mødtes de 2 bedst placerede fodboldklubber i Rudersdal kommune, Birkerød og FC Rudersdal, i et vaske ægte lokalopgør, på Vedbæk stadion. Birkerød som nedrykker fra danmarksserien, og FC Rudersdal som oprykker fra serie 1. Birkerød stiftet i 1917, mod FC Rudersdal, stiftet i sommeren 2020. Gammel mod ung forening, hvor den unge fusion FC Rudersdal trak det længste strå, og fortjent vandt sjællandsserie opgøret med 2-1.

Rudersdal kommune blev officielt stiftet i 2007, en sammenlægning af Birkerød og Søllerød. Straks efter blev der også snakket om sammenlægning af de 2 byers fodboldklubber, hvor Søllerød var positivt stemt for ideen, men hvor modstanden i traditionsklubben Birkerød heldigvis var markant imod. Et Søllerød, som jo i forvejen var i fusion, med boldklubben Vedbæk, under navnet BSV, som blev dannet i 2002, og holdt sig frem til 2016, hvor uoverskuelige økonomiske komplikationer, lukkede forretningen, eller foreningen om man vil.

En ny klub var straks klar, med navnet BSV2016, som ikke fik den gamle klubs danmarksserie licens med, og måtte starte forfra i bunden af serie rækkerne, hvor man i 2020, havde spillet sig frem til serie 1, og hvor man så forrige sommer fusionerede med Rudersdal boldklub, i det der nu om dage hedder FC Rudersdal, og som her i nutiden, dannede rammen om en kamp mod rivalerne fra Birkerød, på Vedbæk Stadion. Et sted Birkerød sidst optrådte på, da man for nøjagtig 8 år siden, spillede 1-1, mod et BSV mandskab, i fodboldens 2.division øst anno 2013.

Birkerød mødte op med sidste uges storsejr på 6-1, i bagagen, men var desværre igen blevet ramt på skadesfronten, da 2 af holdets allerbedste i sidste uges kamp, Sebastian ”Balle”, og topscorer Troels Cilius, var skadet, hvor man ligeledes var uden midt stopperen Rasmus Vagn. Et slemt handicap, til den i forvejen længere skadesliste af etablerede 1.holds spillere. FC Rudersdal, havde hidtil gjort det godt som oprykker, med bare et nederlag, og senest et fornemt 1-1 resultat, mod en af rækkens forhånds favoritter fra Hørsholm. Med sejren kravlede Rudersdal lige forbi Birkerød i tabellen, og kan for en stund, for første gang i en længere årrække, kalde sig for kommunens bedst placerede fodboldhold.

Hjemmeholdet lægger pres mod Birkerød målet fra start, med åbne chancer i kampens første 5 minutter, hvor Magnus i målet, i et tilfælde, må hive en flot refleksredning ud af ærmet, på en afslutning fra tæt hold i feltet. 5 minutter spillet. Et par minutter efter, Birkerød farlige for første gang, da Peter fra højre smækker et indlæg til feltet, som Jakob er uhyre tæt på at formidle positivt, hvor efter Peter straks efter sender et langskud forbi målet. Igen Rudersdal farlige, med indlæg fra højre, hvor afslutningen i feltet, hamres på undersiden af overliggeren, og knalder ned på, heldigvis set fra Birkerød lejren, den rigtige side af målstregen.

Livlig indledning efter bare 9 minutter, og udeholdet heldige med ikke at være bagud. Birkerød er dog holdet, som sætter dagens første scoring i kassen, troede man, men desværre står Peter offside, på Jakob Stens ellers gode indlæg fra fløjen, og straks efter Peter igen, med hovedstød over mål, efter et Vollesen hjørnespark. De skuffende få folk, som kikkede på, var på dette tidspunkt forholdsvis enige om, at det ikke var et 0-0 opgør, de var mødt op til på Vedbæk stadion, en bane som i øvrigt ikke fremstår, som værende en af rækkens bedste, da det sumpede område omkring banen, forplanter sig helt ind til banelegemet, hvor spillerne i tide og utide gled på rumpeten, på det smattede underlag.

17 minutter spillet, og 1-0 til hjemmeholdet, på en dum Birkerød opspilsfejl nedefra, som prompte bliver straffet, med en 1-2 kombination, som bringer en anonym Rudersdal spiller helt fri, til sikker scoring, uden chance for Magnus i målet. Ærgerligt boldtab, og lidt senere et nyt, fra Emirhan, som giver lynhurtig kontra over højre kanten, men det flyvende hovedstød i feltet, drøner over målet. Disse fejl, som man også så for mange af i kampen mod Vallensbæk, må minimeres fremover, hvis man skal begrænse mål imod. 2-0, bliver til, efter endnu en dum fejl, hvor Kirkegaard spiller en alt for hård tilbage aflevering, mod Magnus i målet, som ender i et hjørnespark, som endnu en anonym Rudersdal spiller pander i mål. Kort efter fældes Hofland i et gennembrud i feltets højre side, klart straffespark, som Simon usvigeligt sikkert sparker i kassen. 1-2, ved pausen, et resultat som kom til at stå sig kampen ud.

For anden halvdel af kampen, var nærmest totalt blottet for farlige aktioner, i forhold til den første af slagsen, hvor Birkerød havde bolden det meste af tiden, med flere gode angreb til følge, uden man dog af den grund, kunne spille sig frem til noget som mindede om målchancer. Det var ærgerligt, for med mere skarphed mod målet, havde der været muligheder mod en modstander, der faldt i kadence, som kampen skred frem, og først i kampens slutning, igen, havde deres få muligheder foran Birkerøds mål. Birkerøds muligheder var få, trods spilovertaget. En Bagger aflevering ind til Emirhan, som skyder over mål, og et Jakob Sten hovedstød, efter hjørnespark, ligeledes over mål, var stort set hvad det blev til, hvor ingen kunne indvende noget imod hjemmeholdets fortjente sejr. Birkerød må knokle videre på træningsbanen, og håbe på bedre held næste gang. BF. Birkerød fanklub.   

Next up: Lørdag 2.oktober kl.13.30 mod Gladsaxe/Hero på Birkerød stadion. Mød op og støt.      

SS1: Lørdag 25.9-21 kl.13.00 på Vedbæk stadion: FC Rudersdal – Birkerød = 2-1 (2-1)

Kampen i tal: 1-0 (17) / 2-0 (31) / 2-1 Simon Vollesen (33). Birkerød advarsler: Magnus Hejbøl Jensen (60) – Jacob Østerby (74). Tilskuere: Skuffende få, Ca. 60-75

BIRKERØD 3-5-2: Magnus Høgh Petersen / Mathias Kokfelt (A) – Magnus Hejbøl Jensen – Jes Broby Petersen / Nikolaj Hofman (46.Tobias Grimstrup) – Mads Kirkegaard (46.Jacob Østerby) – Simon Vollesen – Emirhan Vurucu – Mads Bagger / Peter Danielsen (Bertram Frank, debutant) – Jakob Sten Madsen.

Luk