Menu

Tæt opgør mellem Allerød og Birkerød

image Rasmus Vagn Andersen udlignede til 1-1 - her fanget i holdets nye flotte udebane trøje
Birger Flannov
10. maj 2021 kl. 11:19

Naboerne Allerød og Birkerød, plejer at spille tætte og jævnbyrdige kampe mod hinanden. Det blev også tilfældet denne halvblæsende lørdag, hvor udeholdet fra Birkerød ikke var langt fra point, som det klart bedst spillende hold i 1.halvleg. Desværre kunne niveauet ikke holdes efter pausen, hvor hjemmeholdet dominerede på chancebørsen, som i sidste ende, nok berettigede dem til den endelige 3-2 sejr. Opløftende var det imidlertid, at se de gul/sorte, som for øvrigt slet ikke var gul/sorte denne eftermiddag, men derimod optrådte for første gang, i holdets nye flotte udebanetrøje, spille sådan en fin 1.halvleg, som var noget af det bedste set dette forår. Kan disse tendenser forsætte, kan der sagtens ligge 6 point og vente, i turneringens sidste 2 kampe, mod Roskilde og Tåstrup. Vær i øvrigt opmærksom på, at disse 2 opgør, har nye kamptidspunkter. Roskilde-Birkerød onsdag 12.5 kl.19.00 i Roskilde idrætspark, samt Birkerød-Tåstrup onsdag 19.5 kl.19.00 på Birkerød stadion.

Birkerød får en skidt start på kampen, da man kommer bagud straks fra start, hvor Allerød får frit spillerum i venstre angrebsside, kommer ned mod baglinjen, og lægger skråt tilbage i midterfeltet, hvor en totalt fri Virkelyst, nemt kan sparke bolden i kassen. Det virkede for nemt, over for et Birkerød mandskab, som ikke var helt parat klar, men siden kom efter det. Først indtræffer en kedelig episode, i det 14.minut, hvor Emil Willer efter en dribling, hensynsløst sparkes ned bagfra, hvor der både kunne høres lyd fra tackling, og fra Emil. Den der virkede mest upåvirket af situationen var kampens inkompetente dommer, Mikkel Jensen, der end ikke giver Allerød spilleren en advarsel, for den svinske tackling. Omfanget af Willers ankelskade, kendes ikke her, men vi håber det bedste, og ønsker Emil god bedring.

Fra det tidspunkt, og stort set halvlegen ud, er Birkerød boldstyrende, hvor kuglen gør arbejdet, og i perioder efterlader Allerød til statister, dog uden at skabe chancer ud af spil overtaget, hvor det farligste, bringer Bagger helt ned til baglinjen, som knalder sit flade indlæg igennem feltet, uden nogen Birkerød fødder kommer på, på en dag hvor Jakob Sten var eneste boks spiller, da topscorer Troels Cilius var fraværende. Omkring den halve time spillet, da Birkerød fortjent får udlignet, da midt stopper Rasmus Vagn, tager del i offensiven, og med et tåhyler langskud, bringer balance på måltavlen. 4 minutter inden pausen, laver Jakob Sten det helt rigtige løb, på en bold nedefra, som bringer ham helt fri, og usvigeligt sikkert kan passere Allerød keeperen. 2-1, til Birkerød, fuldt fortjent, men desværre kun i et par minutter, så er der defensive problemer, hvor en bold ikke afvises i første omgang, men i stedet giver en fri Morten Olsen chancen i feltets højre side, hvor han alt for let kan passere Kobborg i Birkerød målet. Ærgerligt ikke at gå til pause med føring, men i stedet 2-2.

Starten på 2.halvleg, bliver lige så skidt, som den første, hvor hjemmeholdet straks spiller sig igennem til en kæmpechance, som imidlertid hagles over mål, men umiddelbart efter, kommer målet, som skulle blive kampens sidste. Sløset forsvarsspil i Birkerøds venstre side, bringer Morten Olsen fri til skud i yderkanten af feltet, et blødt skud, som aldrig må gå i mål, men desværre fiser lige igennem benene, på den uheldige Kobborg. 3-2, til et hjemmehold, som havde rystet sin modstander, og får flere chancer for at øge sin føring, blandt andet med en hård yderlig afslutning mod målet, som Kobborg flot springer ned og holder, og lidt senere, da et af mange hjørnespark, heades på overkanten af overliggeren.

Man skal helt frem til midten af halvlegen, før Birkerød melder sig ind med en chance, da Vollesen sender en bold til feltet, som cleares ud til Oscar, som trykker af mod mål, en bold som lige akkurat rettes af til hjørnespark. Det giver efterfølgende Birkerød en god periode, hvor indskiftede Peter Danielsen, bringer lidt mere fylde til angrebsspillet. Det kniber desværre for Birkerød, at tilspille sig de helt åbenlyse chancer, som kan frembringe en udligning, over for et hjemmehold, som bliver mere og mere defensive, som man nærmer sig afslutningen. En god Simon aflevering fra højre, til Hofland i venstresiden af feltet, hvor Nikolaj tager et træk ind i feltet, men desværre kikser sit afgørende skud, og sådan bliver det lige ved og næsten i et par andre situationer. Til sidst får Allerød en stor chance, men suverænt forsvarsarbejde af Rasmus, af monterer den mulighed. I sidste minut, får Birkerød alligevel udlignings muligheden, med et frispark straks uden for feltet. Oscar Hartkopf sparker, men ak, over mur og mål. Birkerød taber, men viser gode takter, og kan det gentages onsdag, kommer Roskilde ned med nakken. BF.- Birkerød fanklub.    

DS2: Lørdag 8.5-21 i Allerød idrætspark: Allerød – Birkerød = 3-2 (2-2)

Kampen i tal: 1-0 Mathias Virkelyst Andersen (4) / 1-1 Rasmus Vagn Andersen (30) / 1-2 Jakob Sten Madsen (41) / 2-2 Morten Olsen (43) / 3-2 Morten Olsen (48). Advarsler Birkerød: 0. Tilskuere: inden for Corona grænsen.

BIRKERØD: Mads Malec Kobborg / Mathias Kokfelt (A)(73.Peter Danielsen) – Jacob Østerby – Rasmus Vagn Andersen / Nikolaj Hofland – Oscar Hartkopf – Simon Vollesen – Magnus Hejbøl Jensen – Emil Willer (14.Oliver Christian Carl) / Jakob Sten Madsen – Mads Bagger (46.Mads Nanni Serop).

Luk