Menu

Det bedste fodboldhold tabte.

image
08. maj 2023 kl. 13:26

Foråret har efterhånden stået på et stykke tid, men i Glostrup, har det kommunale besluttet, at det endnu er for tidligt, at benytte Glostrup stadion, når der skal spilles fodbold. Det virkede underligt, når man ved selvsyn, denne tidlige lørdag, kunne bese en opvisningsbane, med det fineste græstæppe, som altså ikke måtte betrædes. Så ingen fodbold mellem Glostrup og Birkerød på græs, men i stedet kamp på en af disse trælse plasticbaner, dog uden sort granulat, men i stedet spækket med masser af sand, som hvirvlede rundt når der blev sparket til kuglen. Selve fodboldkampen endte med en 2-0 sejr til Hjemmeholdet fra Glostrup, som dermed kravlede op på tabellens oprykningsgivende 1.plads.

I lighed med efterårets omvendte kamp i Birkerød, var billedet stort set det samme, med Birkerød som det bedst spillende fodboldhold, med masser af bold berøringer, i fint sammensatte angreb, som desværre oftest kun blev til lige ved og næsten aktioner, når de endelige og afgørende slutprodukter skulle sættes i Glostrup kassen. Glostrup, som tog sin 9.ende sejr på stribe, har rækkens bedste defensiv, bestående af store fysiske forsvarsspillere, som er svære at trænge igennem på. Sebastian ”Basse”, var god til at tage sine slagsmål med de store ”brød”, mens han var på banen, hvilket ikke lige er Troels og Benjamins kop te, da deres styrker ligger andre steder. I Glostrup roser man Birkerød for at være rækkens tredje bedste fodboldhold, prisværdigt, men herfra set, har Birkerød bedre spillere end Glostrup, der til gengæld er et drøn hamrende effektivt og godt organiseret fodboldhold, med udgangspunktet i en stærk defensiv, men knap så godt fodboldspil.

I en kamp, hvor holdene lige skal finde sig tilpas i den stride blæst som stod på tværs af banen, skal man et par håndfulde minutter ind i opgøret, før Glostrup har dagens første forsøg mod målet, et susende langskud, som stryger lige forbi mål. Hvorefter Birkerød så småt finder sig til rette, og sidder på spillet, hvor bolden spilles fint rundt, men uden farligheder mod Glostrup målet. Birkerød har bolden mest, og prøver det seværdige fodbold, hvor hjemmeholdet oftest prøver med lange violiner, og kommer man tæt på modstanderens mål, med skud udefra. Et godt sammensat Birkerød angreb, afsluttes med skud fra kanten af feltet af Lars Torp, som smyger sig lige forbi Glostrup kassen.

28 minutter spillet. Frispark Glostrup, som sendes til midt feltet, hvor Frederik kommer godt ud af sit mål, og skærmer bolden af, i virvaret og tumulten af spillere, som ender med en Glostrup afslutning forbi målet. Denne tilfældige dødbold, var det farligste fra hjemmeholdet hidtil, hvor Birkerød får sin største chance i kampen umiddelbart efter. Igen efter gode angrebs kombinationer, hvor Simon spiller en bold ud til Benjamin på højre kanten, som igen finder den løbende ”Volle”, som er søgt i feltet, og i fri position, prikker Bennetts afslutning mod målet, men Glostrup keeperen viser hurtig reaktionsevne, og med det yderste af neglespidserne, får han verfet det gode angrebsforsøg af vejen. Her havde det ikke været ufortjent, hvis udeholdet fra Birkerød, var kommet i teten.

Så vises anfører Kokfelt, med et gult kort, ud i 10 minutter, for en bagatel af en forseelse, for at prikke til en bold som er ude af spillet. Når man tænker på, hvor meget der normalt skal til, før dommerne dømmes disse 10 minutters udvisninger, forekom denne dom latterlig, men fik heldigvis ingen betydning, over for et hjemmehold, som dog kom tæt på, lige inden Kokfelt igen entrerede banen. Bennett taber en dribling på egen banehalvdel, som hurtigt formøbles til en lang stikning, ind i Birkerød feltet, hvor målmand Frederik kommer farende ud, mod den enlige Glostrup angriber. Begge parter når bolden samtidig i sammenstødet, og altså ingen straffespark ud af situationen, som Glostrup spillerne ellers appellerede for. 0-0 ved pausen, hvor Birkerød havde haft banens i særklasse bedste spiller i Marc Bredal, som var her, der, og alle vegne i det opbyggende spil.

Birkerød starter 2.halvleg, som de sluttede i første, stadig med gode angrebskombinationer, men også lige med den manglende gennembrudskraft, som skaber de endelige målchancer, over for rækkens bedste defensiv, hvor Glostrup igen tester med skud udefra, denne gang over Frederiks Birkerød mål. Igen straks efter, et par nye farligheder mod Birkerød målet, først et frispark til midt feltet, som altid er giftigt med tårnhøje Glostrup spillere, men Birkerød slipper med skrækken, og også lige efter igen, da et hårdt langskud udefra drøner lige forbi stolperoden. Birkerød får fat i sit gode spil med bolden igen, hvor flere gode angreb føres frem, oftest over fløjene, og oftest sammensat af Vollesen, som i lighed med Bredal i 1.halvleg, er banens bedste i 2.halvleg. En god bold fra ”Volle”, ud til Bennett på højre kanten, som straks sender en flad retur til feltet, er Sebastian ”Basse”, uhyre tæt på at nå frem til, og sende i mål, hvor Simon umiddelbart efter tester Glostrup keeperen, som redder skud forsøget udefra.

I en helt lige kamp, som kan gå begge veje, men også ende uden mål, som der bliver snakket om, er det en lille forsvarsblunder som gør at hjemmeholdet kommer på 1-0, da en helt fri Jonas Damkjær modtager en stikning i midt feltet, som let kan sendes forbi en prisgivet Frederik Hansen i Birkerød målet. Æv, hvor et ellers velfungerende Birkerød forsvar lige var uopmærksomme et øjeblik, hvilket ofte straffes i fodbold, og altså også her, hvor Birkerød skifter ”Basse” og ”Hof” ud, til fordel for Troels og Mads Bagger, i håbet om en udligning. En energisk Benjamin Bennett, som forsøger sig meget på egen hånd, kommer godt igennem på venstreflanken, spiller bolden til feltet, hvor der desværre er tomt med gul/sorte spillere, i denne ældgamle Birkerød svaghed, med at fylde på med folk i feltet.

Et kvarter før tid, skiftes et træt og stærkt spillende Bredal ud, til fordel for angriber Jakob Sten, som havde overstået en længere skadesperiode. Birkerød blæser til angreb, og netop ”Jake” får udlignings chancen, på en aflevering fra Benjamin, men afslutningen træffer lige på Glostrup målmanden. I stedet lukker og slukker hjemmeholdet opgøret kort før tid, igen med høj effektivitet, da en aflevering fra højre, finder en fri Daniel Tocado tæt under mål, som via overliggeren hamrer kuglen i mål. 2-0, fortjent eller ej, Birkerød spiller en god kamp som det bedste fodboldhold, men de kloge narrer som sagt de mindre kloge, hvilket er en af Glostrups holdets styrker, set ud fra en stærk defensiv, og så er det jo også lige målene i fodbold som tæller, og her var Glostrup det skarpeste mandskab, mod et Birkerød mandskab, som ikke fandt mål nettet mod Glostrup i sæsonens 0-3 og 0-2 nederlag. BF. Birkerød fanklub.

Next up: Lørdag 13.5-23 kl.13.00 i Snekkersten idrætscenter mod Snekkersten IF.

SS1: Lørdag 6.5-23 kl.12.00 på kunst 3 i Glostrup: Glostrup FK – Birkerød = 2-0 (0-0)

Kampen i tal: 1-0 Jonas Damkjær (68) / 2-0 Daniel Tocado (87). Birkerød advarsel: Mathias Kokfelt (33). Tilskuere: Ca. 100.

BIRKERØD: Frederik Høyer Hansen / Mathias Kokfelt (A) – Tobias Lawætz – Mads Nanni Serop - Sebastian Tschorn Ramsing / Nikolaj Hofland (69.Mads Bagger) – Marc Bredal (76.Jakob Sten Madsen) – Lars Twile Torp – Simon Vollesen / Sebastian Nejstgaard (69.Troels Cilius Nielsen) – Benjamin Bennett-Larsen.  

Luk