Menu

Ny cheftræner for Herre Senior 1

image
07. januar 2024 kl. 14:17

Lasse Lund Larsen ny cheftræner for Herre Senior 1  

 

Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere Lasse Lund Larsen som vores nye cheftræner for HS1 i Sjællandsserie. 

Lasse har senest været en del af trænerteamet i BIF i Gjensidige Kvindeligaen, og tidligere ført Sundby BK i kvindeligaen. Derudover har han også været en del af B1903 og KB/FCK i bl.a U19 og Herre Senior regi. 

Rasmus Kaas udtaler: “ Jeg meget glad for at kunne præsentere Lasse som ny cheftræner for HS1. Jeg har på meget kort tid nået at snakke med flere interessante emner til rollen, men det stod ret klart for mig, da vi havde de første snakke med Lasse at han var den rette. Han forstår 100% mekanismerne i en trup som vores, og han har meget klare ideer omkring spillestil, udtryk og ikke mindst kultur og miljø” 

Lasse Lund Larsen udtaler: 

"Jeg har en passion for fodbold og en klar spilfilosofi og har erfaring fra klubber som Brøndby IF og Sundby Boldklub. Da jeg fik muligheden for at blive træner igen for Birkerød gik det stærkt med at sige ja tak, sidst jeg var i klubben, her var jeg rigtig glad og havde en super god tid. Nu har jeg været rundt og fået erfaring fra liga og divisions niveau. Erfaring jeg vil bruge til at udvikle holdets spilfilosofi og skabe et miljø, hvor talent trives og sejre opnås.

Jeg vil gerne løfte sløret for hvordan vi kommer til at spille.  Vi vil fokuserer på en offensivt og aggressivt spillestil samt have en dynamisk forsvarstilgang.

Jeg ønsker et hold, der udstråler aggressivitet, investerer i løb uden bolden og er effektive til at erobre bolden. Glæder mig helt vildt til at komme i gang."

Herre Senior 1 truppen har første træningsdag 16/1 og spiller vinteren igennem flere træningskampe frem mod sæsonstarten i Marts. 

Vi bringer inden længe et interview med Lasse omhandlende hans tanker om spillet og den kommende opstart. 

Luk