Menu

Birkerød lamme tævede naboerne

image
27. august 2023 kl. 12:29

Første hjemmekamp i den ny sæson, hvor modstanderne var Farum boldklub, i et vaskeægte lokalopgør. Forud var der spillet 2 andre vigtige udekampe, med sejre over både Amager FF i Oddset pokalen, og en 2-0 sejr over Avarta i sæsonens første turneringskamp, sidste fredag. Så det var et tændt Birkerød mandskab, med god selvtillid, som stillede til kamp på Birkerød stadion, som på en mild sommeraften, trakterede med et fint og indbydende græstæppe, som aktørerne absolut ikke kunne klage over.For nøjagtig et år siden, mødtes de 2 mandskaber, også i spillerunde 2 på Birkerød stadion, i en forunderlig kamp, som Birkerød dominerede stort, men tabte med 1-5, mod et dengang super effektivt Farum mandskab. Så på den front, var der også noget at revanchere, og det fik de gul/sorte gjort med maner', via en fornem 4-1 sejr, som sagtens kunne være blevet dobbelt så stor. Birkerød havde igen angriberen Benjamin Bennett til disposition, efter endt ferie, og det skulle få betydning, på mål fronten. Hvor også rutinerede Thomas Høegh, og Christopher Nejstgaard var hentet ind, som substitutter for de skadede Marc Bredal og Tobias Lawætz.Gammelgaards tropper er klar fra start, hvor Troels straks tester Farum målet, med skud lige på målmand Martin Kristensen, som også parerer en Sylvester afslutning fra tæt hold, efter "Sylle" er spillet fri af Simon på højre kanten, med en fornem stikning indenom. Farum byder ind med deres første forsøg, efter et kvarter, da et indlæg fra venstre, flugtes forbi kassen inde foran målet. Birkerød er det klart bedste hold de første 20 minutter, hvor en løs bold til Farum feltet, cleares af en Farum forsvarer, lige hen til en totalt fri Willer, som fra tæt hold flugter kæmpe chancen over mål rammen. 3 minutter efter kommer den logiske scoring, da Troels fra venstre, spiller bolden videre ind til Bennett på midt kanten af feltet, som igen finder Hofland i højresiden af feltet, som dribler og fældes, til et klart straffespark. Som Benjamin tager sig af, med usvigelig sikker scoring. 1-0.Minuttet efter, spilles en lang bold op mod Troels, som kommer i direkte løbeduel, mod en enlig Farum forsvarer, hvor Troels inde i feltet, får presset sig afgørende foran sin modstander, som åbenlyst hægter ham bagfra, så Troels ude af balance ikke får afsluttet. Stort straffespark, som imidlertid ikke dømmes, da dommer Thomas Strandberg åbenbart mente, Birkerød havde nok i det, de lige havde fået. I stedet udligner Farum, ganske ufortjent, da Høegh følger en lang bold til dørs, helt ned mod eget mål, med Farum angriberen Cano i ryggen, som tæt under mål bagfra, får prikket bolden forbi både Høegh og målmand Sebastian. Om Høegh troede målmand Sebastian var kommet ud og hjælpe, er uvist, hvor bolden bare skulle være losset ud til en af siderne forinden. 1-1.4 minutter før pause, er den igen gal med dommer og linjedommer øjne, da et godt Birkerød angreb, ender med en bold til feltet, hvor en forholdsvis fri Lars Torp, lige inden sin afslutning, får et ordentligt skub i ryggen, en tydelig forseelse, til et soleklart straffespark. Men nej, dommeren syntes Birkerød har fået nok på den konto, selv om de 2 ikke dømte straffespark, i realiteten var større, end det enlige som var blevet dømt. I stedet et sjældent farligt Farum fremstød modsat, hvor et indlæg fra venstre, heades på Birkerød overliggeren. Birkerød skal da få sit fortjente pause mål, efter en genialitet af "Volle", som modtager bolden inde i feltet, og med en smuk hæl aflevering, spiller Troels helt fri, og sådanne chancer brænder angriberen sjældent. 2-1, efter en perle af et mål, men alt for lille føring til hjemmeholdet, ved pause tid.Birkerød dominansen fortsætter straks fra start af den nye halvleg, hvor Bennett erobrer en løs bold, og kommer fri på kanten, hvor bolden spilles ind til Troels, som skyder hårdt lige på målmand Kristensen. De gode angreb fortsætter, hvor Hofland på venstrekanten, spiller bolden videre op ad linjen til Troels, som straks slår indlægget til midtfeltet, hvor Bennett dukker op, og scorer sikkert til 3-1. Hvor rollerne er byttet om lige efter, med Bennett på spil på højre flanken, med indlæg til Troels i feltet, som tonser den store chance over målet, og igen lige efter, hvor "Hof" på en god chance, skyder lige forbi målet. Et ikke prangende Farum hold, havde intet modtræk over for Birkerøds flakkende angrebsformationer, hvor frontløberne blev fodret med gode stikninger fra Twile og "Volle".63 minutter spillet, Birkerød mandskabet over det hele, hvor Hofland fra sin højreposition, får sendt et perfekt indlæg til midt feltet, hvor Bennett igen har søgt den rigtige position, og drønsikker scoring af hattrick mageren til 4-1. Med en halv time tilbage af kampen, kunne det ligne en alvorlig afklapsning af Farum mandskabet, som dog var heldig med at dette resultat kom til at stå kampen ud. Birkerød får dog chancerne til flere scoringer, og også et nyt tilkendt straffespark, da Sefa nedlægges i feltet, efter en Bennett aflevering. Her går der så lidt børnehave i løjerne, da der pludselig diskuteres om hvem der skal sparke. Sefa tager sparket fra pletten, og brænder med et svagt skud på målmand Kristensen. Hvorfor lod man dog ikke Bennett, som havde scoret sikkert på det første, alternativt Troels, tage sparket. Det forstod ingen af dagens kloge individer på "højen".Så annulleres et ellers godt Birkerød mål, hvor Troels sendes af sted med en dybdebold ned i banen, i klar og tydelig onside position. Troels dømmes imidlertid offside, til højlydt harme for mange, der i blandt Troels selv, som forståeligt nok brokker sig, til 10 minutter i skammekrogen. Er der nævnt nogen Farum chancer, nej, for der var ikke nogen i denne 2. halvleg, hvor der stod Birkerød på det hele, over for en ikke skræmmende modstander, som kan få det svært i sjællandsserien, hvis præstationerne fremover ligner denne. Birkerød kører en sikker sejr i land, der som sagt sagtens kunne have været større, med også flere gode chancer i slutfasen, hvor et tilfreds Birkerød mandskab, lige manglede den sidste skarphed.  Vi ligger nummer 1, sang Birkerøds fans efterfølgende, i gul røg og sort damp, men Ingen gæt og gisninger herfra, så tidligt på sæsonen. Men det er et stykke tid siden Birkerød har fået sådan en flyvende start på en sæson. Så det ser lovende ud, hvor næste opgave hedder svær udekamp mod hjemmestærke Snekkersten. Mød op og støt gutterne, med forhåbentlig 3 på stribe. BF. Birkerød fanklub.   Næste kamp: Lørdag 2.9 kl.13.00 i Snekkersten idrætscenter mod Snekkersten.SS1: Torsdag 24.8-23 kl.18.30 på Birkerød stadion: Birkerød – Farum B. = 4-1 (2-1)Kampen i tal: 1-0 Benjamin Bennett (24, straffespark) / 1-1 Victor Cano (33) / 2-1 Troels Cilius Nielsen (45) / 3-1 Benjamin Bennett (56) / 4-1 Benjamin Bennett (64). Birkerød advarsel: Troels Cilius Nielsen (78). Tilskuere: 100.BIRKERØD: Sebastian Klausen / Mathias Kokfelt (A) – Thomas Høegh – Mads Nanni Serop / Sylvester Lundberg Odgaard – Simon Vollesen – Lars Twile Torp – Emil Willer (65.Sefa Taspinar) / Nikolaj Hofland (76.Christopher Nejstgaard) – Benjamin Bennett (83.Jakob Sten Madsen) – Troels Cilius Nielsen.  

Luk