Menu

DBU's holdninger og handlinger for børne- og ungdomsfodbold

image
30. oktober 2018 kl. 16:38

DBU's holdningshæfte.

I 2018 lancerer DBU et opdateret hæftet, 'DBU’s holdninger til børne- og ungdomsfodbold'. Det bygger oven på konceptet 'Holdninger & Handlinger – den nye måde at tænke og spille børne- og ungdomsfodbold', som DBU har arbejdet med siden 2006. 

Udgangspunktet var i sin tid – og er stadig – at gøre op med den traditionelle måde at spille fodbold på blandt børn og unge. DBU’s holdninger skal betragtes som et værdigrundlag, der skal sikre sunde og udviklende trænings- og kampmiljøer i børne- og ungdomsfodbolden.

I opsummeret form baserer holdningerne sig på, at spillet skal foregå på børnenes og de unges præmisser ved, at:

  • Al træning skal være med bold
  • Der spilles på små områder med mange boldberøringer
  • Banens dimensioner tilpasses aldersgruppen
  • Målene kan have tre forskellige størrelser
  • Boldens størrelse og vægt tilpasses
  • Weekendstævner erstatter turnering
  • Oplevelsen er inde – resultater og stillinger er ude
  • Der afholdes ikke mesterskaber for børn under 12 år
  • Spillerne følger deres kammerater og inddeles i rene årgange – ikke efter færdigheder

 

Luk