Menu

Birkerød kom godt fra start i sjællandserien

image
21. august 2023 kl. 16:05

Fredag aften i august, Espelunden i Rødovre, eller nærmere betegnet tømrermester Jim Jensens park, og endelig tid til fodbold premieren på sjællandsserien i fodbold, sæson 2023-24. Hjemmebane for Avarta, som byder gæsterne fra Birkerød velkommen til sæson åbning, på en lækker grønsvær, som kun kan indbyde til en god omgang fodbold. Det blev da også en ganske god og underholdende fodboldkamp, hvor et tændt og parat Birkerød mandskab, var banens klart bedste hold, og vandt en fortjent sejr på 2-0, over Avartas 3.divisions reserver.Der er lagt op til en spændende sæson i SS1, hvor Birkerød er landet, hvor der forudsiges jævnbyrdighed i både toppen og bunden af rækken. Masser af spændene opgør venter forude, mod både nye, og en del gamle bekendtskaber, hvor det helt konkret er svært at udpege favoritter til de endelige top placeringer. I Birkerød håbes der på, at kunne lege med i tabellens sjove ende, mens aftenens modstander fra Avarta, sikkert kommer til at kæmpe for sin overlevelse i rækken.På en solrig sommeraften, starter Birkerød opgøret bedst, og burde være kommet foran allerede i kampens fjerde minut, da Troels fra venstrekanten, sender et perfekt indlæg til midt feltet, hvor en helt fri Nikolaj Hofland har søgt position, men ”Hof” brænder den åbne chance, med afslutning lige på Avarta målmanden. Birkerød som sagt bedst indledningsvis, hvor ”Sylle” kommer igennem på højre kanten, spiller bolden ind til en blank Hofland i feltet, som fravælger afslutningen på kassen, og i stedet afleverer videre til en lige så fri Jakob Sten, som bliver så befippet over afleveringen, at han også kikser den store chance væk. 2 kæmpechancer til Birkerød efter 12 minutter, men stadig 0-0 på måltavlen.Hvor Avarta bliver rigtig farlige for første gang, med en forholdsvis stor chance, der heldigvis for Birkerød, bliver sparket i side nettet. Så må Marc Bredal desværre forlade opgøret, med en tidlig skade, hvorefter dagens defensive midtbane spiller Tobias Lawætz, rykkes ned i det bageste forsvar, og giver plads til Emil Willer på banens centrale del. En Willer, som i længere tid har været slemt skadesplaget, men som nu er tilbage, hvor han, og alle vi andre håber, at skaderne holder sig væk.Midt i halvlegen, er Avarta kommet bedre med i spillet, med et par farligheder mod Birkerød målet, uden dog at dagens debuterende turnerings målmand Sebastian Klausen, får nævneværdigt sved på panden. I stedet kommer den logiske og fortjente Birkerød føring, da et hurtigt taget frispark, fra egen banehalvdel, sparkes op til en fri Troels på venstrekanten, som igen sparker et af sine gode indlæg til midt feltet, hvor Hofland atter har indtaget en god position, og denne gang svigter ”Hof” ikke, men sparker bolden i kassen, via målmandens hænder, og bringer sit hold fortjent foran med 1-0.Så brænder Avarta en kæmpechance tæt under mål, efter et hjørnespark, hvor en helt fri grøn spiller, vælger den sværeste afslutning af alle, med et nærmest bagvendt saksespark fra tæt hold, som heldigvis for Birkerød ikke lykkes optimalt. Den chance var stor, men ellers kniber det for grønklædte Avarta, at spille sig frem til chancer, som Birkerød har lettere ved, med sin meget bedre boldomgang, hvor kuglen bliver flyttet godt og hurtigt rundt, indtil åbningerne mod målet indfinder sig. Hvor et rigtigt flot angreb ses, over mange stationer, hvor Torp til sidst finder ”Hof” med en dybde indenom stikning til feltet, som Nikolaj spiller videre til Troels, som imidlertid ikke når helt frem til afslutning.Birkerød jagter 2-0 scoringen, som kommer tæt på, efter endnu et godt angreb, da Hofland sluttelig spiller Willer fri i venstre siden af feltet, som kanonerer bolden op på ydersiden af sammenføjningen, inden Jakob Sten i slutminutterne af halvlegen pludselig befinder sig i en god position i midt feltet, hvor han spiller bolden videre til allesteds nærværende Hofland, hvis skud bliver tacklet til hjørnespark. Alt for lille Birkerød føring ved pause tid.Efter den gode 1.halvleg, bliver de første 20 minutter af anden omgang, til en gang afventende og henholdende spil, hvor der ikke sker meget i felterne foran de to mål. Ikke før, en af dagens bedste Birkerød spillere, Mads Serop, med kontant forsvarsspil, vinder en tackling, i sin venstre forsvarsside, og flot afleverer op ad linjen til Lars Torp, som med en perfekt indenoms stikning ned i banen, finder Troels foran kassen, og sådanne chancer brænder ”måltyven” sjældent. Dagens flotteste detaljer, og 2-0 til banens bedste hold.Målet tager pusten af et i forvejen ineffektivt hjemmehold, hvorefter Birkerød herfra tager styringen på bold og opgør, kampen ud, hvor Willer kort efter 2-0 scoringen, brænder i fri position foran kassen, på en godt set aflevering fra Vollesen, som løb og arbejdede hårdt kampen igennem. Samme ”Volle”, som ses i flot samspil med ”Sylle”, på højre kanten, hvis aflevering mod midten, er tæt på at give pote foran kassen. Birkerød er tilfreds med tingenes tilstand, og kan køre en fortjent sejr i hus, hvor ”clean sheet” målmand Sebastian stort set var arbejdsløs, bag et forsvar, som kommer på større opgaver i de kommende kampe.Et kontrollerende homogent Birkerød mandskab, som virkede i god form allerede nu, vinder fortjent, og skal allerede i kamp igen, førstkommende torsdag, hvor der er dømt lokalopgør på opvisningsbanen i Birkerød, når rivalerne fra Farum kommer på besøg. BF. Birkerød fanklub.Næste kamp: Torsdag 24.8 kl. 18.30 på Birkerød stadion mod Farum Boldklub.SS 1: Fredag 18.8 kl.18.30 på Jim Jensens park i Rødovre: Avarta (2) – Birkerød = 0-2 (0-1)Kampen i tal: 0-1 Nikolaj Hofland (22) / 0-2 Troels Cilius Nielsen (64). Tilskuere: 75.BIRKERØD: Sebastian Klausen / Sylvester Lundberg Odgaard - Mathias Kokfelt (A) – Marc Bredal (17.Emil Willer) – Mads Nanni Serop / Tobias Lawætz/ - Nikolaj Hofland – Simon Vollesen – Lars Twile Torp – Troels Cilius Nielsen (79.Seth Frederiksen) / Jakob Sten Madsen (56.Sefa Taspinar, debutant). Med Venlig Hilsen Birger Flannov

Luk