Menu

Birkerød mistede terræn i topstriden.

image
30. oktober 2023 kl. 09:26

Efter sidste uges vanvittige lokalopgør mod Rudersdal, som jeg efter San Marino tumult rejseri, desværre ikke selv nåede frem til, og hvor man lige smed en 4-0 føring, til uafgjort, var det tid til oprejsning, da nyoprykkerne fra Bagsværd gæstede Birkerød stadion. En vigtig kamp, hvor en hjemmesejr, ville betyde top-2, hvorimod en Bagsværd sejr, ville betyde 5 point op, til netop denne lukrative 2.plads, som jo i sidste ende kan betyde oprykning til danmarksserien. Det blev desværre det sidste scenarium, som gjorde sig gældende, da Birkerød igen inkasserede 4 mål imod, som gjorde at Bagsværd, ikke ufortjent, vandt fodboldkampen med 4-2.

På forhånd var hjemmeholdet slemt handicappet i defensiven, hvor Kokfelt, Lawætz, "Balle", og Serop, alle var ude, sidstnævnte med en knæskade, som formentlig holder ham ude i årets sidste 2 opgør. Nyt midt forsvar, med rutinerede Thomas Høegh, og alsidige Christopher Nejstgaard, var stykket sammen, og de kunne heller ej, stoppe den stime af mål, som er blevet scoret mod Birkerød defensiven de sidste 3-4 kampe, Christopher fremstod endda som en af Birkerøds bedste på dagen. Dermed mistede Birkerød altså terræn i topstriden, men det kan der snildt rådes bod på igen, ved at vinde efterårets sidste 2 opgør, mod FREM Hellebæk på udebane, og afslutningsvis Espergærde på hjemmebanen.

Bagsværd, som ikke havde tabt en udekamp, starter som lyn og torden, ved at overløbe Birkerøds højre side, og inden der er spillet 3 minutter, kunne hjemmeholdet prise sig lykkelig over, ikke at være bagud, da Bagsværd brænder kæmpechancer på stribe, hvor Birkerød målmand Sebastian, også er godt medvirkende til at holde bolden ude af sit mål net. Målet til Bagsværd kommer imidlertid kort efter, da udeholdet alt for nemt spiller sig igennem Birkerøds venstre side, hvor et indlæg træffer en helt blank Frederik Jørgensen midt for mål, som nemt kan bringe sit hold i føring. 0-1

Birkerød får en næsten chance, 5 minutter efter, da Jakob Sten i løbe duel, er tæt på at komme helt fri, men kontrollen med bolden er i ubalance i det afgørende øjeblik, hvor Christopher lige efter igen, sender et kraftfuldt hovedstød over mål, efter et Vollesen hjørnespark. Bagsværd, som her midt i halvlegen, ikke er nær så farlige som indledningsvis, har et farligt langskuds forsøg, som stryger lige forbi Sebastians sidestolpe, hvor også Bennett modsat, tester Bagsværd målet, men skuddet drøner over målet. Det blev aldrig rigtigt farligt, når Birkerød skulle sætte angrebs chancer op, denne dag, hvor det ellers havde været forrygende ugen før, med den samme offensiv, i hvert fald i den første halvdel af kampen.

Bagsværd derimod er effektive, når chancerne byder sig, hvor Sebastian målmand, ellers kommer godt ud af sit mål, og bokser et indlæg ud af feltet, desværre lige ud til Noah Sloth Petersen, som drøner et langskuds projektil i mål, uden chance for Birkerød keeperen. 0-2. Birkerød får et spil overtag i slutningen af halvlegen, med godt spil over venstre kanten, hvor "Volle" finder Willer i god position, men afslutningen stryger over målet. Mere "Volle" i halvlegens døende sekunder, som sender et hjørnespark til midt feltet, og så er der ellers dømt kludder mor, med bolden imellem venner og fjender, inder Frederik Hofland kan score sit første senior 1 mål, med den længste tå, og ind i målet. 1-2, ved pausen, og alt stadigt åbent.

Hvor hjemmeholdet får den store udligningschance straks fra start af den nye halvleg, hvor Nikolaj Hofland fra sin højre position, spiller Jakob Sten aldeles blank midt for mål, men ak, den store chance misbruges på det skammeligste. Den skulle have været udnyttet, for det var den sidste af den kaliber, som Birkerød fik. I stedet er der dømt stilstand, i en kamp, som bliver mindre og mindre ophidsende, hvor den meste energi bruges på dommer Brkic, som ikke har en heldig dag, og viser Willer gult, og 10 minutter for ingenting, hvor der senere kom episoder, som burde være takseret til gule kort, men hvor fløjten forblev tavs. Midt i halvlegen er Birkerød ikke tæt på udligning for alvor, og er i stedet igen uheldige, med en forsvars clearing, som rettes af, og ryger lige i fødderne på en modstander, som straks uden for feltet har tid og plads til at sparke kuglen i mål. 1-3.

Det trak pusten ud af et hjemmehold, som intet modsvar havde, ud over en del hjørnespark, som aldrig for alvor blev farlige, og kom man endelig over kanterne med indlæg, savnede man gul/sorte spillere i midt boksen, så trods spil overtaget i slutningen af kampen, formåede man ikke for alvor, at sætte et ellers ikke imponerende Bagsværd mandskab under pres. 4 minutter før tid, sendes Benjamin alene mod mål, og reducerer, men målet dømmes offside, en kendelse, ikke alle var enige i. I stedet lukker og slukker oprykkerne fra Bagsværd, da 3 gule Birkerødder, ikke kan håndtere en enkelt Bagsværd spiller, og begår et tåbeligt frispark straks uden for det butik filt. Mur og målmand, stemmer ikke overens, hvor Philip Nielsen let kan sende bolden i mål, i den side, hvor målmand Sebastian burde være placeret. 1-4.

I slut sekunderne får Birkerød tilkendt et straffespark, da dommer Brkic ser en hands forseelse i Bagsværd feltet. En sag for Benjamin at eksekvere, hvilket han gør med sikkerhed, til kampens slutcifre 2-4. Birkerød når bestemt ikke deres spillemæssige niveau i denne kamp, men det må så gå ud over FREM Hellebæk næste gang, i en kamp, der bare skal vindes, hvis man vil hænge på i toppen af tabellen. BF. Birkerød fanklub.

Næste kamp: Lørdag 4.11 kl.14.00 ude mod FREM Hellebæk.

SS1: Lørdag 28.10-23 kl.12.00 på Birkerød stadion: Birkerød – Bagsværd = 2-4 (1-2)

Kampen i tal: 0-1 Frederik Gosch Jørgensen (8) / 0-2 Noah Sloth Petersen (36) / 1-2 Frederik Thoning Hofland (45) / 1-3 Marc Nybo Danielsen (64) / 1-4 Philip Harris Nielsen (89) / 2-4 Benjamin Bennett (90, straffespark). Birkerød advarsel: Emil Stanley Willer (48). Tilskuere 75.

BIRKERØD: Sebastian Klausen / Sylvester Lundberg Odgaard – Thomas Kromann Høegh – Christopher Nejstgaard – Frederik Thoning Hofland / Nikolaj Hofland – Lars Twile Torp (68.Sefa Taspinar) – Emil Stanley Willer – Simon Møller Vollesen / Jakob Sten Madsen (60.Sebastian Nejstgaard) – Benjamin Bennett.
Luk