Menu

Sjællandsserien skyder foråret igang

image
21. marts 2023 kl. 08:54

Sjællandsserien i gang – med Birkerød remis.

Efter 4½ måneds ventetid, vågnede seriefodbolden endelig op af vinterdvalen, hvor sjællandserien kunne genoptage 2.halvdel af turnering 2022-23. For Birkerøds vedkommende, efter 2 måneders intensive træningsforberedelser, med dertil hørende testkampe. 5 træningskampe var forløbet rigtig godt, uden nederlag, og masser af mål, så det var en optimistisk trup, med trænerne Gammelgaard og Høegh i spidsen, som tog hul på fodbold foråret, med den første rigtige test, en kamp mod det stærke hold fra Ballerup/Skovlunde fodbold (BSF), som i lighed med Birkerød lå placeret lige under toppen af rækken, og altså allerede her en vigtig kamp, hvis der ikke skulle tabes yderligere terræn, i forhold til rækkens 2 tophold fra Glostrup og Hørsholm.

Henover vinteren, var der ikke sket de store ændringer, i Birkerøds spiller trup, hvor det stadig er mange af de trofaste gamle (unge) Birkerød drenge, der udgør kernen på holdet. Til dagens kamp mod BSF, var der debut til målmand Frederik Hansen (fra Hillerød), hvor der i samme omgang måtte ses bort fra de skadede, Tobias Lawætz, Marc Bredal, og Sebastian Nejstgaard, hvor også Nikolaj Hofland lige manglede i dagens trup.

Det blev en underholdende kamp, dagens tilskuere blev vidner til, ikke et brag af en kamp, rent spillemæssigt, men med masser af god fight, drama, brændte chancer, og det man allerhelst vil se, masser af mål. 3-3, endte opgøret, ganske retfærdigt, hvor begge mandskaber havde deres momentum i kampen, hvor Birkerød lavede kampens 2 flotteste mål, hvor man derimod kunne ærgre sig over de 3 BSF scoringer, som alle kom efter dumme og ærgerlige Birkerød fejl.

Birkerød skyder foråret perfekt i gang, allerede i kampens 2.spilminut, hvor tilbagevendte Simon sparker hjørnespark, som rammer Troels i bagrummet af feltet, som svinger venstrebenet, og med et drøn af en halvflugter, smasker kuglen højt i nettet. 1-0, flot scoring, og så var man i gang med et opgør, som hjemmeholdet starter aggressivt, og hvor føringen kunne være fordoblet, bare 5 minutter efter. Hvor Troels fra banens midte, smart sender Kokfelt alene af sted på højreflanken, som sender sig gode indlæg til midtfeltet, hvor en helt blank Vollesen befinder sig, men desværre, Simon tonser direktøren over mål, hvor BSF lige efter er farlige med en afslutning, på overkanten af tværribben.

Et Bennett hjørnespark kort efter igen, hvor Troels får afsluttet i feltet, indikerede total Birkerød dominans i kampens første 12 minutter, inden det pludselig går galt i modsatte ende. Et BSF indlæg til midtfeltet fra højre, får Alexander Petersen alt for let bugseret over Birkerøds målstreg, da Birkerøds debuterende målmand Frederik Hansen, fumler med bolden, som han nærmest selv får skubbet ind over stregen, med sin venstre arm. 1-1. Da kampen runder det første kvarter, stoppes opgøret i 10 minutter, da linjedommer Rasmus Melgaard må udgå med en fiber i baglåret. Blandt dagens tilskuere befinder sig dommer Christian Nanni, far til Mads Serop, som redder situationen, og upåklageligt agerer linjedommer opgøret ud.

Efter dette ufrivillige break, og den dumme udligning, mistede hjemmeholdet deres gode momentum, og kampen udvikler sig til en lige og tæt forestilling, hvor Birkerød undervejs får et utal af hjørnespark, hvor Troels på et af disse skyder lige over mål, efter 35 minutters spil. 3 minutter efter, frispark til Birkerød lige uden for feltet, som Benjamin tager sig af. Et flot spark lige uden om muren, som målmand Vilfort redder, ved at parere bolden ind på målstolpen, hvorefter bolden springer ud til Willer, som halvflugter den store chance forbi mål. Flot udført frispark af Bennett, bare ærgerligt at dommer Meller, ikke gjorde noget ved den forsvarsmur, som kun var en 5-6 meter væk, og dermed gjorde chancen mindre.

Det giver hjemmeholdet lidt momentum igen, hvor Ysbæk afslutter lige over målet fra kanten af feltet, og hvor Jes på venstrekanten, tager et af sine velkendte rush, og overløber 3 modstandere, inden hans gode flade indlæg til feltet, lander i bagrummet hos en helt fri Troels, som sparker hårdt første gang, men en fornem redning af BSF keeper Vilfort, afværger mål, efter et ellers flot angreb. Birkerød er det bedste hold i en 1.halvleg, som på grund af linjedommerens skade varer hele 58 minutter, hvor Østerby med en fejlclearing, lige giver BSF en gratis chance, som Frederik i målet heldigvis redder for ham. I slutningen af halvlegen får Ysbæk et dumt gult kort, med en forseelse begået langt væk fra målet, og den 10 minutters udvisning, blev desværre kostbar, i starten af den nye halvleg.

Hvor Birkerød sætter Sylvester på banen, i stedet for Willer, hvor udeholdet fra BSF starter med total dominans i den nye halvleg, som starter trist og dramatisk for hjemmeholdet, hvor BSF starter aggressivt, med hjørnespark fra start, og en afslutning i feltet, som Frederik redder fra tæt hold. Samme Frederik, som også agerer redningsmand, i 2 andre situationer, på et hovedstød, efter indlæg til feltet, og straks efter på endnu en stor BSF chance. Birkerød heldige i denne frekvens af kampen, men det bliver ikke ved med at gå. En BSF fremlægning ned igennem feltet, nås tæt på mållinjen, af en BSF spiller, som Jes sætter en hård tackling ind på, til noget som kunne ligne et straffespark, som da også bliver dømt af dommer Meller.

Hvad der var endnu mere ærgerligt, end det dømte straffespark imod, er, at Jes bliver skadet i den hårde tackling, og må udgå af opgøret, og sandsynligvis er færdig i længere tid, hvor Jes selv mente at tacklingen ikke var til straffespark, og han selvfølgelig ikke håbede at det var menisken, men i værste fald en ledbåndsskade. Selvfølgelig også ærgerligt, at give dommeren mulighed for at dømme straffespark, med en unødvendig hård tackling, på nærmest mållinjen. God bedring til Jes herfra, som ellers havde set rigtig god ud i testkampene.

Emil Tidemand sparker et svagt straffespark midt i målet, som Frederik er tæt på, at få pareret væk. 2-3, hvor Christopher Nejstgaard, har erstattet den skadede Jes. BSF fortsætter med deres pres, over for et Birkerød mandskab i undertal, som er kommet skidt ud af start hullerne på 2.halvleg. Det bliver bedre hen af vejen, selv om det kan ses, at det er første kamp efter vinterpausen, hvor der stadig mangler på form og timing. 66 minutter spillet, hvor Kokfelt glider flot igennem på højrekanten, og sender et perfekt indlæg bagest til feltet, hvor Benjamin eksekverer resolut, og sparker dagens anden flotte Birkerød scoring i mål. 2-2, så var kampen åben igen, og tilskuerne var ganske sikre på, at man ikke havde set dagens sidste scoring.

De kloge folk på linjerne, skulle få ret, da udeholdet fra BSF, atter bringer sig i front, bare 5 minutter efter Birkerød udligningen. Et indlæg fra venstre, lander i Birkerøds midtfelt, hvor ingen formår at ekspedere læderet væk, i noget der minder om et gevaldigt forsvarskoks, og manglende kommunikation mellem målmand og forsvar, som Oscar Wael ikke er sen til at udnytte, ved let at prikke bolden forbi Frederik i Birkerød målet. Med 20 minutter igen, trækker BSF sig længere tilbage, og overlader initiativet, til en flok trætte Birkerød spillere, hvor Troels får sat en flot scoring i mål, men hvor bolden inden, har sluppet mållinjen, i en situation som ender i hjørnespark.

5 minutter før tid, sendes Simon af sted med en stikning i dybden, men mister et skridt inden sin afslutning, og tackles i sidste øjeblik. Birkerød fortsætter med at presse på i slutfasen, med et par hjørnespark, og på et af disse, i kampens overtid, kommer den fortjente udligning. Et hav af spillere befinder sig i BSF feltet, og hvordan scoringen kommer over stregen, var umuligt at se udefra, hvor alle var dog enige om, at bolden var på den rigtige side af mållinjen, og man efterfølgende også kunne blive enige om, at der var tale om et selvmål. 3-3, et fair resultat, hvilket ikke bragte de 2 mandskaber nærmere toppen, i første omgang, da både Hørsholm og Glostrup begge vandt deres respektive kampe. BF. Birkerød fanklub.      

Next up: Lørdag 25.3 kl.13.00 ved Farum park mod Farum boldklub.

SS1: Lørdag 18.3-23 kl.13.30 på Birkerød kunst 1: Birkerød – BSF = 3-3 (1-1)

Kampen i tal: 1-0 Troels Cilius Nielsen (2) / 1-1 Alexander Petersen (12) / 1-2 Emil Tidemand (51,straffespark) / 2-2 Benjamin Bennett (66) / 2-3 Oscar Wael (71) / 3-3 selvmål (91). Tilskuere: 75. 

BIRKERØD: Frederik Høyer Hansen, debutant / Mathias Kokfelt (A) – Jacob Østerby – Mads Nanni Serop – Jes Broby Tinghuus Petersen (53.Christopher Nejstgaard) / Emil Willer (46. Sylvester Lundberg Odgaard) – Lars Twile Torp – Simon Møller Vollesen / Troels Cilius Nielsen – Sebastian Ysbæk Nielsen (73.Jakob Sten Madsen) – Benjamin Bennett.

Luk