Menu

Er du den nye træner til vores talentfulde U-19 herrehold?

image
17. december 2021 kl. 11:25
Skjold Birkerød søger stærk trænerprofil til klubbens talentfulde U-19 herrehold.

Har du lyst til at træne et ambitiøst og talentfuldt ungdomshold fra starten af 2022?

Skjold Birkerød har et par sæsoner misset den afgørende oprykning til Øst 2 i DBU Sjælland på det yderste mandat. Vi søger derfor en engageret U19-træner, der kan tage holdet det sidste stykke op.

U19-truppen er 1. års U 19, som består af en række spillere, der har prøvet elitemiljøet af i andre af de nordsjællandske klubber, suppleret med spillermateriale fra egne række og et par U-17 spillere.

Det er klubbens ønske at lave et meget seriøst U19-setup, hvor spillernes høje individuelle niveau kan videreudvikles, og hvor holdet i de kommende sæsoner kan fortsætte den gode og positive udvikling, de har haft gennem årene. Vi søger derfor en dygtig træner, der har kompetencerne til at kunne lykkes med denne opgave. Samtidig ligger der i opgaven at gøre flere af spillere parate til at spille opad på klubben Herresenior-hold i samarbejde med deres trænerteam.

Den træner, vi søger, skal være god mandskabsbehandling og til coaching af unge mennesker. Han skal formå at skabe gode relationer og at opbygge et stærkt fællesskab samt et godt læringsmiljø omkring truppen. Endvidere skal han formå udvikle både den enkelte spiller og holdets tekniske, taktiske og fysiske niveau. Det er også vigtigt, at træneren har fokus på, at transitionen til seniorlivet lettes og løbende understøttes, så vi kan fortsat kan bringe vores unge talenter op omkring vores højest rangerende seniorhold.

Du vil få god opbakning til det administrative fra nuværende trænere, og et allerede planlagt seriøst kampprogram frem mod ungdomspokal-kvartfinale til marts, samt gode træningskampe mod hold fra både mesterrækken og øst-hold.

Holdet vil have 2-3 træningspas om ugen.

Den træner vi søger:
- Har gode fodboldfaglige kompetencer, erfaring og gerne uddannelse
- Er seriøs, engageret, målrettet og altid velforberedt
- Er i stand til at understøtte Skjold Birkerøds strategi
- Er ambitiøs på spilernes vegne og finder glæde ved at gøre andre gode
- Er bevidst om at gode resultater skabes i positivt miljø og i et godt samarbejde med andre trænere og interessenter i og omkring klubben.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til jobbet, kan disse stiles til vores formand på mail:  formand@skjold-fodbold.dk

Alternativt kan nuværende U19-træner Michael Dissing kontaktes på michael.dissing@hotmail.com. 

Skulle ovenstående have fanget din interesse, må du gerne sende os din ansøgning til mailadressen. Vi vil gerne have din ansøgning hurtigst muligt.

Vi håber, at vi har vakt din interesse.

Sportslige hilsner
Skjold Birkerød

Skjold Birkerøds strategi har fire pejlemærker

  1. Fællesskab og høj trivsel er afgørende for deltagelse og udvikling for alle
  2. Fodbold er et holdspil, hvor vi bygger på og udvikler vores individuelle færdigheder uanset køn, alder og social baggrund
  3. Trænerne i Skjold Birkerød er rollemodeller og kulturbærere, der fokuserer på udvikling frem for resultater
  4. Skjold Birkerød skaber gode rammer for et godt fritids- og idrætsliv for så mange som muligt så længe som muligt

Skjold Birkerød består af over 1000 medlemmer og 100 trænere, forældretrænere, assistenter, ungtrænere, holdledere samt et hav af forældre, der på forskellig vis bidrager til klubben.

Luk