Menu

Birkerød sluttede sæsonen med pokal exit

image Jacob Østerby og holdkammerater sluttede sæsonen med et 0-1 nederlag til Ringsted
24. juni 2022 kl. 09:13

En af forsommerens sidste fodboldkampe, inden fodboldfolket kunnen gå på tiltrængt sommerferie, foregik på Birkerød stadion, hvor hjemmeholdet Birkerød, og det nedrykkede danmarksseriehold fra Ringsted, skulle dyste om en plads i 1.runde af DBU pokalen. Et Ringsted hold, som havde sluttet turneringen i weekenden, med et 0-2 nederlag, til med nedrykkerne fra Skovshoved, hvor Birkerød jo allerede havde afsluttet sin turnering, ugen forinden, også med et nederlag til oprykkerne fra Værebro. Så en lige kamp var i vente, denne små kolde sommeraften på Birkerød stadion, hvor opvisningsbanen stod skarpt og flot, og indbød til spændende pokal fodbold.

Spændingen forblev da også intakt, kampen igennem, hvor det også blev til den jævnbyrdighed, som man havde forudset inden, hvor midtsjællænderne fra Ringsted, var det bedst spillende hold i den indledende fase, hvor de da også afgjorde kampen, med opgørets eneste scoring, til den endelige 1-0 sejr. I en kamp, hvor det sagtens kunne anes, at det var sidst på sæsonen, hvor en flok trætte fodboldspillere, gerne ville vinde, men også gerne gå på sommerferie. Birkerød spillerne, ærgrede sig med rette efter kampen, over den manglende udligning, som de havde fortjent, efter stordominans i kampens sidste tredjedel, hvor et par store chancer blev brændt, som kostede en ellers rimelig og fortjent straffesparks afgørelse.

I starten af kampen bruger Ringsted bolden bedst, hvor det godt kan ses, at holdet, trods nedrykningen, har spillet på et lidt højere niveau, end dagens hjemmehold fra Birkerød. Et hjemmehold, hvis organisation, i samme indledende fase, virker noget rodet og uorganiseret, hvilket giver Ringsted alt for let spil, til at køre bolden rundt, med god plads over kanterne. Efter 17 minutter, et Ringsted frispark til feltet, som i helt fri position i midtfeltet, heades forbi mål. Så var Birkerød advaret, og kort efter kommer kampens eneste scoring, efter et hjørnespark, som imidlertid aldrig burde være dømt, da en Ringsted spiller øjensynlig holder bolden i spil, efter den ellers har passeret mållinjen, hvor der efterfølgende på mystisk vis dømmes det hjørnespark, som afgør fodboldkampen. Dårligt linjedommerarbejde, og dårlige markeringer i Birkerød defensiven på den efterfølgende dødbold, hvor Jonatan Knaack alt for let kan heade bolden i kassen.

0-1, og ikke ufortjent på dette tidspunkt, hvor Birkerød intet har haft af farligheder mod Ringsted målet, og udeholdet kunne have udbygget føringen, da en Ringsted spiller efterfølgende, let og ubesværet, fra egen banehalvdel, kan løbe hele vejen op mod Birkerød målet, uden nogen går til ham. Birkerøds første egentlige farlige aktion, står Sebastian ”Balle” for, da han sætter sig igennem på venstrekanten, med et godt skud på målet, som imidlertid træffer lige på Ringsteds dygtige keeper Timmi Nielsen. Så får Jes gult kort og 10 minutter udenfor, hvilket dog ikke kan ses på banen, før i halvlegens sidste minut, hvor en Ringsted spiller igen står fri i midtfeltet, over for en Birkerød defensiv, som ikke har haft styr på indlæggene i de første 45 minutter, som Ringsted ikke ufortjent fører.

Birkerød er nødt til at satse mere, i det offensive aspekt, hvis det skal blive til yderligere pokalsucces, men har haft det svært i en første halvleg, mod et Ringsted mandskab, som har stået fornuftigt i de bageste geledder, hvor ingen chancer er blevet foræret væk. En håndfuld minutter inde i den nye halvleg, sender ”Balle” fra sin venstrekant, et skarpt indlæg til midtfeltet, en bold, en helt fri ”Basse” lige nøjagtig ikke når med pandebrasken. Et flyvende hovedstød, havde været sagen her, kære ”Basse”, så havde der været både perle mål og udligning på kontoen. 6 minutter efter må angriberen udgå med en fodskade, efter en friløber mod målet, som kostede en sammenstød med Ringsted keeper Timmi Nielsen.

Udeholdet har det meste af tiden lignet mandskabet, i den bedste fysiske og konditionelle forfatning, men det bliver der fuldstændig vendt om på, da de gul/sorte pludselig overtager styringen af kampen, mod en træt og handlingslammet modstander, der ligner det de vitterlig er, et nedrykket fodboldhold. Willer, tester Ringsted målet, med et godt skud udefra, samme Emil Willer som gjorde comeback, efter endt rejse, og spillede sin første kamp på senior 1, siden den alvorlige skade, han pådrog sig, i DS kampen i Maj måned sidste år, ovre i Allerød. Willer havde ikke rørt en fodbold i over et år, men spillede en fin kamp, og når formen kommer op at ringe, kan han blive en god erstatning, for Simon Vollesen, som er ny mand på længere studie og rejsefront.

Med en halv time tilbage af pokalopgøret, er det nu hjemmeholdet, som styrer bold og kamp i jagten på udligning, hvor Broby sender et frispark til feltet, som Østerby er tæt på at heade i mål. 2 minutter efter, får Frederik Heise, den ultimative udlignings chance, da et godt Birkerød angreb, spiller Ringsted forsvaret tyndt, hvor Hofland til sidst lægger bolden af, til den helt frie Heise i midtfeltet, som imidlertid gør det sværeste i situationen, ved at sende bolden over målet. Den var stor Heise, som nu igen tager tilbage til US og studierne, for en ny periode. Birkerød fortsætter sit intensive pres, hvor Broby sender et hjørnespark i skallen på Østerby, som fra tæt hold, pareres af en fod refleks redning fra målmand Timmi Nielsen. Surt uheld.

De trofaste folk på ”højen”, mener at udligningen ligger i luften, og burde da også være kommet, da Hofland på kanten af det store felt, efter et hjørnespark fra Broby, sender et knald af et skud på sidestolpen, som den unge mand kommenterede med, ”den manglede lige 30 cm. i at gå ind”. Det blev Birkerøds sidste chance i den fodboldkamp, hvor Ringsted er tæt på at lykkes med kontraer i slutningen, hvor et grimt hændeligt uheld, pludselig sendte triste tanker mod parken, hvor en dansk stjernespiller, for et år siden faldt om i græsset. Ringsted spilleren Valdemar Mikkelsen, kom heldigvis til live og på højkant igen, og kunne hjælpende transporteres fra banen.

Kort efter fløjtes opgøret af, hvor Birkerød denne midsommer aften, ikke var effektive nok foran målet, da det virkelig gjaldt, og det kostede livet i pokalturneringen i denne omgang, hvor en ellers ”sjov” modstander, kunne have været interessant at møde, op til den ny turnering.

God sommer til alle herfra, hvor træningen startes op mod en ny sæson den 21.juli, med formodet turneringsstart i sjællandserien, en måneds tid senere. BF. Birkerød fanklub.    

Pokalen (5): Onsdag 22.6-22 kl.19.00 på Birkerød stadion: Birkerød – Ringsted = 0-1 (0-1)

Kampen i tal: 0-1 Jonatan Knaack (18). Birkerød advarsel: Jes Broby Tinghuus Petersen (34). Tilskuere: 125.

BIRKERØD: Johan Zakarias Gårdsvoll / Mathias Kokfelt (A) – Jacob Østerby – Mads Nanni Serop (73.Martin Rvantsov) / Jes Broby Tinghuus Petersen – Magnus Hejbøl Jensen – Emil Stanley Willer - Tobias Grimstrup (38.Nikolaj Hofland) - Sebastian Tschorn Ramsing / Sebastian Nejstgaard (57.Jakob Sten Madsen) – Frederik Heise.

Luk