Menu

Er du vores nye MiniSkjold-Cheftræner?

image
21. marts 2022 kl. 15:52
Skjold Birkerød Fodbold søger en cheftræner til MiniSkjold - Boldleg, motorik og bevægelse for 2-4 årige med deres forældre - Opstart 1. april eller snarest herefter

Skjold Birkerød har 3-4 MiniSkjold forløb á 8 ugers varighed fordelt på et helt år. Udenfor i foråret, sommer og efteråret, indenfor om vinteren. 

Næste forløb starter lørdag d. 23. april 2022 og der trænes lørdage fra kl. 9-9.50 på græsbanerne bag Idrætscentret. (d. 23. og 30. april, 7. 14. 21. og 28. maj og 4. og 11. juni) - læs mere om MiniSkjold her

Vi bestræber os på at skabe et trygt, genkendeligt træningsmiljø, og gennemfører træningen med samme struktur hver gang. Alle øvelser kan tilpasses hvert barns færdigheder. Og nogle gange er børnene klar til at deltage, andre gange vil de se på eller måske hellere løbe med en bold i en helt anden retning eller ved siden af forhindringsbanen :-). Vigtigst er at vi får skabt et trygt miljø, hvor de kan lege og være trygge. 

Af disse årsager er der IKKE mulighed for prøvetræning til MiniSkjold - Den samme gruppe deltager hver gang.

Hvis det har din interesse og Du er/har

  • pædagog eller pædagogstuderende, lærer eller lærerstuderende el. andet
  • har godt kendskab til børns motoriske udvikling
  • synes boldspil, boldleg og motorisk træning for 2-4 årige er spændende
  • kan planlægge og strukturere træninger med op til 60 børn og deres voksne
  • kommunikere med forældre omkring det praktiske
  • styre et team af ungtrænere, der hjælper med afvikling af træningerne

Så hører vi gerne fra dig. Måske er I to, der gerne vil dele cheftræner-rollen - det er også muligt. Kontakt Pernille Ramm - tlf. 31 705 781.

 

Vi tilbyder

  • trænertøjpakke
  • sparring med sportslig leder 
  • skattefri godtgørelse for din tid
  • skønne, skønne lørdage med dejlige unger

Luk