Menu

Storsejr på kunsten

image Dejlige 7-0 cifre på måltavlen – største turneringssejr siden 8-0 sejren over Nørresundby i år 2000.
Birger Flannov
24. oktober 2021 kl. 20:40

Fredensborg fik for alvor ørene i Birkerøds maskineri, da det endelig kørte velsmurt for byens gul/sorte fodbold kavaleri. Ibrahim Al-Faours Fredensborg team, blev sendt hjem på røv og albuer, da Birkerød tangerede Hørsholms 8-1 sejr, som værende sæsonens hidtil største, med sin overbevisende 7-0 sejr, som i øvrigt ikke var et mål for stor, snarere tværtimod. Birkerøds sæson forløb har for det meste været op ad bakken, hvor masser af skades uheld har haglet ned over holdet, samtidig med intern uro omkring træner posten. Med skiftende opstillinger i start elleveren, gang på gang, har det medvirket til yderst svingende præstationer, men når holdet stiller optimalt op, er der ingen andre hold i rækken, som spiller bedre fodbold.

Som set lørdag, hvor hjemmeholdet stillede i en skarp formation, som virkede nærmest perfekt på dagen, hvor det meste lykkedes. Dog skal siges, over for et svagt Fredensborg forsvar, som igennem det meste af kampen sejlede rundt, til stor frustration, for den tidligere Birkerød spiller og træner Ibrahim Al-Faour. Kampen var flyttet til kunstbanen, da den våde opvisningsbane, var i fare for at blive pløret op, hvis man spillede der. Denne dag var kunsten imidlertid ikke noget handicap for Birkerød, det var mere de grønne Fredensborg spillere, der så ud til at savne det rigtige spil underlag, nemlig det grønne græs. Kampen var samtidig rykket en halv time frem, og vidste man ikke det, kunne man se at det stod 3-0 på måltavlen, da man ankom.

Kom man bare 15 minutter for sent, var den også gal, for allerede efter 12 minutter havde Birkerød scoret 3 mål, som reelt afgør fodboldkampe. Nu føler man sig aldrig helt sikker på, at 3 scorede Birkerød mål er nok til at vinde, men denne vejr skiftende lørdag, var der ingen åbenlyse problemer i defensiven, hvor også en godt spillende Jacob Mencke i målet, sørgede for en af de sjældne clean sheet. 2 kampe resterer, mod Snekkersten og Værebro, inden den lange vinterpause venter, hvor 6 realistiske point ville lune gevaldigt i tabel stillingen.

Birkerød er tændt og klar fra start, hvor Troels, på højre flanken løber en halv bane længde med bolden, inden afleveringen til Nikolaj i midt feltet, som afslutter sikkert ved stolperoden til 1-0. 3 minutter senere, er samme Nikolaj på færde på højre kanten, hvor han finder en fri til løbende Bagger, som også scorer tæt på stolperoden, efter fint Birkerød opspil. 2-0. I kampens indledning må anfører Kokfelt, udgå med en skade i trædepuden, som sandsynligvis holder ham ude resten af 2021, og erstattes af Oliver Carl, som kan se sit hold komme på 3-0, da Simon afleverer dybt til Bagger på venstre kanten, som løber fri af sin modstander, og perfekt finder Jakob Sten i midt feltet, som kvitterer med scoring igennem benene på Fredensborg keeperen. Sjældne 3-0 på måltavlen, efter bare 12 minutters spil.

Stærkt kontra spil af et hjemmehold, over for en modstander, som faktisk har bolden mest, men straffes lynhurtigt ved ethvert bold tab, hvor man skal frem til den halve time, hvor Fredensborg for første gang udgør en reel trussel mod Birkerød målet, med et indlæg som er tæt på ved Birkerøds forreste stolpe, hvor Fredensborg igen lige efter, igen er tæt på, med hovedstød efter hjørnespark, men Mencke plukker forsøget i Birkerød målet. Samme Mencke, som igen disker op med en redning, på endnu en Fredensborg chance omkring feltet. Fredensborg, nede med 0-3, sidder på spillet, over for et Birkerød mandskab, som forsvarer sig med flere spillere end vanligt, og i højere grad satser på de lynhurtige kontraer. På et af disse, bliver Fredensborg keeperen fanget på en skovtur, hvor bolden lander hos Troels, der nærmest fra midten af banen, lobber en højder i mål til pauseføring 4-0.  

I pausen joker Birkerøds fans med, om 4-0 føringen nu er stor nok, men det bliver der heldigvis aldrig tvivl om, da Fredensborg i den nye halvleg, igen og igen bliver udstillet med fejl på fejl i det defensive aspekt, over for et kynisk og skarpt hjemmehold. Fredensborg starter ellers 2. halvleg på bolden, men hvor de gul/sorte ikke behøver at have bolden mere end højst nødvendigt, for at sætte den i netmaskerne. Lang bold fra Simon op til Bagger, som suser over venstrekanten, hvor bolden spilles ind til Peter, som bare ikke vil score mål, hvor bolden igen lander hos Vollesen, som med en hæl aflevering spiller Troels blank i feltet, og 5-0, på kampens bedste detaljer, fra banens 2 bedste spillere.

Bare 4 minutter efter, løber Troels fra Fredensborg forsvaret, på en stikning op i banen, og kan med 3 på stribe, fuldende sit vaskeægte hattrick. Som også bliver til 4 på stribe, kort tid efter igen, da Troels i en ny løbeduel, sluttelig får tacklet bolden fra Fredensborg keeperen, inden slutcifrene 7-0, kan sættes ind i tomt net. 4 mål af skarpretteren, eller nøjagtig det samme, som i 2018, da Troels scorede 4 gange på Tårnby stadion, i 5-2 sejren over AB Tårnby. Med næsten en halv time tilbage af opgøret, råber folket på 10-0, men Birkerød forbarmer sig, trods yderligere kæmpechancer til både Troels og Peter. Fredensborg får reducerings chancen, 5 minutter før tid, men Mencke holder sin sti ren, med en fin redning. BF. Birkerød Fanklub.   

Next up: Lørdag 30.10-21 kl.13.00 mod Snekkersten i Snekkersten idrætscenter.

SS1: Lørdag 23.10-2021 kl.13.00 på kunstbane 1: Birkerød – Fredensborg = 7-0 (4-0)

Kampen i tal: 1-0 Nikolaj Hofland (6) / 2-0 Mads Bagger (9) / 3-0 Jakob Sten Madsen (12) / 4-0 Troels Cilius Nielsen (43)  / 5-0 Troels Cilius Nielsen (57) / 6-0 Troels Cilius Nielsen (61) / 7-0 Troels Cilius Nielsen (64). Tilskuere: 100.

BIRKERØD 3-5-2: Jacob Mencke / Rasmus Vagn Andersen – Mathias Kokfelt (5.Oliver Christian Carl)– Jacob Østerby / Jess Broby Petersen – Nikolaj Hofland – Simon Vollesen – Magnus Hejbøl Jensen – Mads Bagger (76.Emirhan Vurucu) / Jakob Sten Madsen (55.Peter Danielsen) – Troels Cilius Nielsen.

Luk