Formanden hædret af DBU
Ejvind Christensen (til højre) får overrakt DBU's æresdiplom af DBU Sjællands bestyrelsesformand, Ole Jacobsen
Ved Skjold Birkerød Fodbold's 100 års jubilæum blev formand Ejvind Christensen hædret af DBU Sjælland for sit mangeårige virke som leder i Skjold Birkerød Fodbold.
Æresemblemet tildeles personer, som har gjort sig særligt fortjent ved deres virke inden for unionen eller dens klubber. For at opnå erhvervelse af æresemblemet må der i almindelighed være tale om, at vedkommende i en lang årrække og mindst 15 år har udført arbejde på bestyrelsesniveau i klubben eller andet væsentligt arbejde, som kan sidestilles hermed.
Ejvind Christensen har været formand for Skjold Birkerød Fodbold i foreløbig 17 år, og var inden da både leder i ungdomsafdelingen og spillende træner som senior.