Menu

Tak for et fantastisk 2025 i Skjold Birkerød Fodbold

image
23. december 2025 kl. 15:51
💛🖤Tak for et fantastisk 2025 i Skjold Birkerød Fodbold 🖤💛
 
2025 har været et helt særligt år i Skjold Birkerød Fodbold - fyldt med liv på banerne, udvikling i klubben og ikke mindst et stærkt fællesskab på tværs af årgange og hold. Når vi ser tilbage, er der meget at glæde sig over og være stolte af.
 
Året kulminerede med den flotte anerkendelse som ÅRETS KLUB 2025 – en titel, der både gør os stolte og minder os om det ansvar, vi har for fortsat at skabe en tryg, ambitiøs og inkluderende klub for alle. Det forpligter - og det motiverer.
 
Denne anerkendelse var ikke mulig uden jer. Trænere, frivillige, spillere og forældre, som hver eneste uge bidrager med tid, energi og engagement. Uanset om indsatsen ligger på træningsbanen, kampdagen, i bestyrelseslokalet eller bag kulisserne, er I med til at gøre Skjold Birkerød Fodbold til et sted, man har lyst til at være.
 
Nu nærmer julen sig, og klubben går på juleferie fra 23. december til 5. januar 2026. Vi håber, at alle får mulighed for at nyde en velfortjent pause med familie og venner.
 
Vi glæder os allerede til 2026 – til igen at fylde banerne med fodboldglæde, grin, sammenhold og masser af skønne Skjold’ere !
 
Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle
Luk