𝗦𝗞𝗝𝗢𝗟𝗗 𝗕𝗜𝗥𝗞𝗘𝗥Ø𝗗 𝗘𝗥 Å𝗥𝗘𝗧𝗦 𝗞𝗟𝗨𝗕 𝟮𝟬𝟮𝟱
En pris, der hylder de klubber, som gør en ekstraordinær indsats for medlemmerne, fællesskabet og lokalområdet, og den rammer lige i hjertet på alt det, vi arbejder for hver eneste dag.
Denne kåring er et resultat af hele klubbens fælles indsats: vores fantastiske frivillige, trænere, spillere, sportslige ledere, administration, formand, bestyrelsesmedlemmer, forældre og alle jer, der bakker op om klubben. Uden jer ingen Skjold Birkerød. 

Klubchef Rasmus Kaas siger:
“Det betyder virkelig meget for os at blive kåret som Årets Klub af DBU Sjælland. Det er først og fremmest alle de frivillige trænere og ledere, der gør sig fortjent til den her pris, for uden deres engagement og energi ville Skjold Birkerød ikke være den klub, vi er i dag. Kåringen viser, at vi som klub er på rette vej og at vores værdier og fællesskab bliver lagt mærke til. Samtidig minder den os om, at der stadig er ting, vi kan udvikle og blive endnu bedre til. Tak til DBU Sjælland for hæderen – det forpligter, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet sammen.”