Menu

Birkerød holdt fast i sin føring

image
Birger Flannov
06. april 2016 kl. 21:09
Omkampen mellem Birkerød og VB1968 blev afviklet i god ro og orden - med samlet sejr til Birkerød på 2-0.

Sjællandsseriens pulje 1 tyvstartede lørdag, en uge før tiden, da kampen mellem Birkerød og Værebro, omsider skulle finde sin afgørelse. Kampen skulle oprindeligt være færdig afviklet 26 september, sidste år, men blev efter første halvleg afbrudt, da en truet dommer Thomas Hannibal Jacobsen, ikke mente at det var sikkert forsvarligt at fortsætte opgøret, efter diverse uro både på banen og på tilskuerpladserne.

Her, over et halvt år senere, lykkedes det så endelig at finde afgørelsen på en kamp, som har fået masser af omtale i folkemunde, og medier. På et for årstiden indbydende græstæppe, lykkedes det for hjemmeholdet på Birkerød stadion, at vinde 2.halvleg med 1-0, og da man havde en 1-0 føring med fra 1.halvleg, blev den samlede sejr altså på 2-0. Fortjent nok, set over begge "kampe", for et hjemmehold, som på forhånd var oppe med de bedste odds.

Det var ventet at udeholdet, trods undertal, ville komme med fuld bulder fra start, men sådan blev det ingenlunde, over for et hjemmehold, som var i kontrol de første 10 minutter, hvor Frederik Weibel i indledningen drønede et langskud lige forbi målet. Først i kampens 56.minut, fik VB 1968 sin første chance, som også var rimelig stor, da et indlæg fra højre, ramte en helt fri spiller i midtfeltet, som dog formøblede den store chance dårligt, med et nik lige på den debuterende målmand Nicky Antonsen.

Et mål her til Værebro, kunne have udlignet forestillingen, og historien gentog sig 13 minutter senere, da en endnu større chance igen blev misbrugt, da bolden efter diverse kontraer i feltet, lander hos en spejlblank Værebro spiller, som midt i målfeltet formår at sende læderet forbi mål rammen. Birkerøds chancer var på dette tidspunkt små og sporadiske, til gengæld var det hjemmeholdet som spillede det pæneste fodbold, med gode kombinationer, noget som den debuterende træner Thomas Gammelgaard, har brugt masser af tid og energi på.

Trænerteamet spillede ligeledes klogt ud med en bred midtbane, foran en god defensiv, som aldrig for alvor gav udeholdet, ud over de 2 store chancer, lov til at udfolde sig som spilstyrende i undertallet. 20 minutter ind i halvlegen, får Blakø gult kort, og 10 minutters udvisning, hvilket for en kort stund, udligner antallet af spillere på banen, men kun et par minutter, så er det Værebro, som korrekt straffes, endda med 2 gule kort, lige efter hinanden, hvilket bliver kampafgørende, med Birkerød scoring til følge.

med 13 minutter tilbage af opgøret skyder Hani Naboulse med frem på højrekanten, og efter et par 1-2 kombinationer med Frederik Weibel, lægger Weibel bolden af til Naboulse, som i højrekanten af feltet, fladt knalder bolden over i langt hjørne, uden chance for Værebro keeperen. Flot mål af Naboulse, som i sin kamp nr. 25, scorer for anden gang i Birkerød trøjen. Målet knækker selvsagt underbemandede Værebro, og Birkerød er tæt på yderligere scoringer i slutfasen, hvor godt sammenspil mellem Blakø og debutant Neno, til sidst bringer Weibel helt fri til scoring i midtfeltet, men topscorerens afslutning bliver blød og ufarlig.

I kampens overtid spilles den indskiftede debutant Lasse Madsen helt fri i venstre side af feltet, men hans afslutning i kort nedre hjørne, pareres fornemt af Værebro keeperen Yilmaz. kort efter fløjter den fremragende dommer Flemming Mortensen opgøret af, og Birkerød får den optimale start på et forår, som varsler gode og bedre tider for de gul/sorte. Thomas Gammelgaard og assistent Tommy Jeppesen får en fin debutsejr, sammen med 4 andre debutanter.

Kun 4 af dagens spillere var med i det første famøse opgør, nemlig Jonas, Nis, Weibel og sidst anfører Mickey Fagerlind Nielsen, som i skrivende stund er på vej til mellem Amerika, på et 3 måneders oplevelses trip med kæresten. Samme Mickey blev før kampen begavet med blomster, da han for andet år i træk var blevet kåret som årets spiller i Birkerød. Tillykke herfra, og god tur, og på gensyn.

Kampfakta 1: 1-0 Jacob Sten Madsen (19) - pr.26.9-15

SS 1 lørdag 2.4-16 kl.13.00 på Birkerød stadion: Birkerød - VB 1968 = 1-0 = 2-0 samlet.

Kampfakta 2: 2-0 Hani Naboulse (77). Birkerød advarsel: Mark Grønholdt Blakø. Tilskuere: 230, som alle opførte sig eksemplarisk, hvoraf ca. halvdelen kom fra VB 1968.

BIRKERØD: Nicky Antonsen, debut / Hani Naboulse - Mads Windekilde, debut - Mickey Fagerlind Nielsen - Mads Nanni Serop / Neno Nemanja Dragojevic, debut (66. Nis August Lundgaard) - Sefa Ûnsal - Mark Grønholdt Blakø - Jonas Jørgen Larsen / Frederik Weibel (90. Lasse Madsen, debut) - Mads Weidekamp

Luk