Birkerød sejr bevarede håbet.

Birkerød sejr bevarede håbet.
I efterårets nye turneringsform, er sejre mere vigtige end ellers, hvis man i 2026 vil deltage i den sjoveste af de nye puljer, nemlig den som spiller med om oprykning til Danmarksserien. Efter 13 kampe, er kravet en top-4 placering, og som stillingen i sjællandsserien viser nu, efter 8 spillede kampe, bliver det noget af et hundeslagsmål, som vil strække sig helt frem til sidste spillerunde, før man ved hvem der lander i den heldige kvartet. Hele 10 af rækkens mandskaber, kan gøre sine sjove forhåbninger, i en række hvor holdene konstant slår hinanden på kryds og tværs, hvor ingen kan føle sig sikre på noget som helst, hvor kun 2 point skiller Nr.1 Gladsaxe-Hero og Nr.7 Birkerød, med nu bare 5 spillerunder tilbage.
Lørdag middag skulle vores lokale Birkerød drenge i kamp mod topholdet og oprykkerne fra Gladsaxe-Hero, som mødte frem med 5 sejre i sine 6 spillede kampe, hvor middagens barske krav til hjemmeholdet var klart, sejr, hvis der skulle holdes liv i top-4 håbet. I efterårsrusk af værste skuffe, med silende regn og kraftig blæst, lykkedes det hjemmeholdet at vinde fodboldkampen med 5-3, på en sjaskvåd opvisningsbane, som var uvis at spille på, helt frem til kampstart. Alternativet hed kedeligt plastic kunst, som heldigvis ikke blev aktuelt, hvilket bekom dagens tilskuere vel, i ly under tribunen.
Et Birkerød mandskab, ramt af skader og afbud, fik på dagen brugt truppens bredde, og viste imponerende flot fight kampen igennem, og håndterede de svære spil betingelser klart bedre end sin modstander, og sluttelig vandt en alt for lille sejr. Som bestilt herfra, kom der gang i målscoringen igen, hvilket var vigtigt, efter nullerten ude i Ballerup, hvor mål succesen meget gerne må fortsætte næste lørdag, hvor Karlslunde venter, i en ny hjemmekamp.
Uden både Østerby og Marcus, og langtidsskadede ”Chris”, var Villads eneste normale midt stopper, som på dagen fik hjælp af uprøvede Alexander Hjulmand, som gjorde det fint de 45 minutter han var på banen, inden han i pausen hastede til lufthavnen, for at nå et fly. Rutinerede Villads, spillede for øvrigt en fremragende kamp, som en af mange gode Birkerød præstationer. På tribunen sad ligeledes Jes og Frederik Hofland, hvor man også lige manglede angriberne Bill og Sebastian ”Basse” på dagen. Som blev afløst af en anden Sebastian, nemlig Mellado Jensen, som i sin første start i Birkerød trøjen, ganske uimponeret lige lavede sine første 2 mål. Fornemt.
Birkerød indleder opgøret bedst, hvor anfører Lars i feltet, hagler en stor chance over mål, efter aflevering fra Nikolaj. Gladsaxe tester Birkerød målet med skud lidt efter, som målmand Benjamin flot tager sig af, samme Birkerød keeper, som spillede en solid og fejlfri kamp. Efter en ”Hof” afslutning forbi målet, fra tæt hold, er Gladsaxe nærgående med et hovedstød, men målmand Bligaard på plads, med redning i vandpytten foran målet. 24 minutter spillet, da stopper Hjulmand, tager et rush op ad banen, med skud lige forbi mål. Birkerød intensiverer sit pres, omkring den halve time, med 3xhjørnespark, hvor flere farlige episoder opstår i feltet, men hvor der tøves for lang tid med afslutningerne, på de opståede chancer.
Hvor det ligner en halvleg uden mål, kommer der pludselig gang i sagerne, med 3 scoringer. En hurtig Birkerød kontra over højre kanten, hvor Seth sætter fuld damp fremad, og ser en blank Nikolaj ”Hof” modsat, som i fri position sætter 1-0 scoringen sikkert i kassen. Fuld fortjent føring, desværre ikke ret længe, da en pludselig chance i Birkerød feltet, sparkes ind i langt hjørne af Villads Hasselberg. 1-1. Ærgerligt, at man ikke kunne gå til pause med føring, sagde dagens kloge publikummer, som heldigvis kunne se at de ikke fik ret, da Birkerød viser flot angrebsspil over venstrekanten, hvor ”Hof” kombinerer med August, som suser til mållinjen, og finder Mellado foran kassen. 2-1, sublimt angrebsspil, og fortjent pause føring til hjemmeholdet, som lige fik tørret deres drivvåde trøjer i tumbleren af holdleder Krogh. Ren luksus.
I halvlegen er Hjulmand udskiftet med Frederik Høgh, som spillede sin første senior 1 kamp på hjemmebane, en halvleg som indledes med en god Gladsaxe chance, men igen målmand Benjamin på vagt, med en god redning. Et par minutter efter laver hjemmeholdet da capo, på sit føringsmål inden pausen, et nyt August rush på venstre flanken, og et super indlæg til midt feltet, hvor Mellado viser forward instinkt, og 3-1 til hjemmeholdet. Birkerød fortsætter dominansen, og specielt Mads Bagger boltrer sig på den sjaskvåde plæne, hvor Heise spiller en dybdebold frem ad banen, til en godt løbende og fri Bagger, som blødt skyder i mål, bag Hero målmand Alexander Henningsen, som ikke så specielt godt ud, ved et par af Birkerøds scoringer. 4-1. Redninger har udeholdets keeper dog, da Mellado straks efter spilles fri, men her disker Gladsaxe målmanden op med en flot fodparade.
Rækkens tophold kommer frem til sporadiske chancer, i fri position i feltets venstre side, men målmand Bligaard igen på plads med en god redning. Et lille kvarter før tid, slutter Birkerød sit målshow, da Nikolaj assisterer Heise til scoring, igen med en blød afslutning i mål, hvor målmand Henningsen igen så noget passiv ud. 5-1, rigtige cifre, som på dette tidspunkt passede til kampforløbet, men som desværre blev minimeret i slutfasen. Først vrister ”Hof” sig fri af 2 modstandere, på en dybdebold, kommer fri mod målet, men trækkes ned bagfra, til et direkte rødt Gladsaxe-Hero kort. Så i stedet for 6-1, bliver det 2-5 kort efter, på et Gladsaxe indlæg, som en helt fri Victor Lensfelt kan heade i mål. 3-5 kommer i overtiden, da Frederik Høghs tilbagepasning til målmand Benjamin bliver for kort, så Mohamad Mahmoud kan prikke endnu en reducering ind. BF. Birkerød fanklub.
Next up: lørdag 11.11 kl.12:00 på Birkerød stadion mod Karlslunde.
SS1: lørdag 4.11-25 kl.12:00 på Birkerød stadion: Birkerød – Gladsaxe-Hero = 5-3 (2-1)
Kampen i tal: 1-0 Nikolaj Hofland (42) / 1-1 Villads Hasselberg (44) / 2-1 Sebastian Mellado Jensen (45) / 3-1 Sebastian Mellado Jensen (48) / 4-1 Mads Bagger (59) / 5-1 Frederik Heise (78) / 5-2 Victor Lensfelt (86) / 5-3 Mohamad Mahmoud (91). Birkerød advarsel: Frederik Heise (87). Tilskuere: 50, inklusive fanklubben, der utraditionelt denne uvejrsdag snusfornuftigt var krybet i ly under tribunen.
BIRKERØD: Benjamin Bligaard / Seth Leight Frederiksen – Alexander Hjulmand (46. Frederik Høgh Petersen) – Villads Beierholm – August Steenshard Damm / Vilhelm Trolborg Søberg (76.Rasmus Erichsen Madsen) – Frederik Banke Heise - Lars Twile Torp (A) Mads Hirsvang Bagger - Nikolaj Thoning Hofland / Sebastian Mellado Jensen (66.Mathas Riley).