Menu

Birkerød topper sjællandsserien

image Dagens og årets bedste Birkerød spiller, Frederik Weibel, sørgede for hattrick og assist
Birger Flannov
16. oktober 2016 kl. 21:17

Efter sidste uges meriterende sejr ude i Glostrup, som folket var flinke til at informere mig om undervejs, fra min position i det polske, stod den igen på udebane opgør, denne gang i Herlev, hvor B.73 var værterne, på hjemmebanen, med det suverænt bedst klingende navn i sjællandsserien, "Elverroad". Inden opgøret lå hjemmeholdet næstsidst i tabellen, og med Birkerøds aktuelle gode kampform, stillede gul/sort op som soleklare favoritter. Den værdighed, forstod hele teamet at leve op til, da klasseforskellen kampen igennem, var markant og til at få øje på, i en stensikker 4-0 sejr, som snarere blev alt for lille, end for stor.

På "Elverroad" fik dagens Birkerød fans at vide, at der ikke måtte bankes på bliktromme, af hensyn til naboerne, som til gengæld godt måtte få blæst høj musik af, så den måtte der tygges på, og tages til efterretning, af dagens småfrysende Birkerød tilskuere, som alligevel blev dem som kunne glæde sig mest, og fik mest at varme sig på i den sidste ende, også takket være dagens storsponsor i øl og pølser, Michael Krogh. Forbudet mod trommespillet blev i øvrigt ikke overholdt, da saluten lød 4 gange mål, og til slut til spillerne som tak for kampen, på den gode traditionelle vis.

Med Birkerøds 7'ende sejr i efterårets 10 spillede kampe, fik man endelig også fat i rækkens dukseplads, da Farum omsider tabte, med fornøjelige 1-6 til Allerød, hvilket igen kunne få folket til at synge, "vi ligger nummer 1, vi ligger nummer 1", i øvrigt for første gang i 5 år, hvor man sidst havde denne herlige fornemmelse på Frederiksberg stadion, en Juni dag mod FB i 2011, hvor man sikrede sig oprykning til 2.division. Kære gutter, lad endelig denne nyvundne fornemmelse stadfæste sig, også efter Helsinge kampen, og hele vinteren over.

I forhold til sidste år, hvor Birkerød tabte 1-2 på "Elverroad", var det normale græs, omlagt til kunstgræs, hvilket jo er godt at spille på uden for sæsonen, men ikke når det naturlige græs stadig er velegnet, og altid er mere sikkert for spillernes ve og vel. Skader fik da også Birkerøds anfører Mickey Fagerlind, og også en B.73'er måtte forholdsvis tidligt humpe ud af opgøret, på en bane som også sejlede i et hav af efterårsblade. Inden opgøret havde bundholdet B73, faktisk scoret flere mål end topholdet fra Birkerød, hvilket heldigvis så anderledes ud bagefter, til gengæld var målene haglet ind i B73's defensiv, over for et udehold, som kom med rækkens suverænt bedste forsvar.

Bare 8 minutter skal der gå, så er Birkerød i front, da Frederik Weibel formøbler et frispark straks uden for felt, til mål, på en bold som rettes af undervejs, inden læderet drøner i mål. Inden da havde Birkerød haft bolden hele tiden, og sådan fortsatte det, over for et hjemmehold, som absolut intet havde at gøre godt med, og fremstod som den svageste modstander, Birkerød endnu har mødt. Den klare Birkerød dominans fortsætter, med flere nærgående afslutninger, lige ved og forbi målet, indtil Weibel igen viser målnæse, og bringer sit hold på 2-0. Altid årvågne Frederik, opfatter lynhurtigt sjuskeri mellem B73 målmand og forsvarer, og som så mange gange før opsnappes bolden, og sendes i tomt mål. Dominansen fortsætter halvlegen ud, set nedefra af en totalt arbejdsløs Nicky i Birkerøds mål. 0-2 ved pause.

Ingen nervøse træk hos Birkerød tilskuerne, som er helt rolige ved situationen, som får en ekstra optur, da telefonen viser at Allerød har smadret Farum 6-1, og vejen er banet for Birkerød helt i top. Den formalitet leveres professionelt af spillerne i 2.halvleg, hvor Birkerød fortsætter dominansen, med stort set intet farligt og fremadrettet fra hjemmeholdets side, som ellers lavede 5 mål på samme bane, ugen inden, men hvor modstanderne fra Lejre dog lavede 6, i et rent målorgie. Det er kun spørgsmålet om, hvornår Birkerød udbygger forspringet, Weibel er tæt på, med et frisparksbold på sammenføjningen, med efterfølgende skud forbi mål, men kort efter er hattricket alligevel en kendsgerning, da Frederik Madsen sender et perfekt indlæg fra venstre, hvor årets bedste Birkerød spiller, Frederik Weibel i perfekt balance, scorer et sjældent, men flot hovedstøds mål. Da uret viser 65, har hjemmeholdet første farlige forsøg i kampen, da den store targetmand Nicky Wollesen header lige forbi mål.

Birkerøds lille finurlige Oscar Hartkopf har kampen igennem flere skud chancer omkring det store felt, som enten ikke rigtig udnyttes, afrettes, eller skydes lige forbi, men på måltavlen kommer han alligevel, da Weibel fra højrekanten kommer ind i feltet, leger kispus med målmanden, lægger skråt tilbage i feltet til Oscar, og pang 4-0 til de bedste, via en B73 forsvarer. Så gik der ren legestue i den, hvor Birkerød slækkede på koncentrationen, og hvor B73 i slutfasen faktisk fik mulighederne for reducering. En tapper Nicky Antonsen i Birkerød målet kæmper imidlertid for sit clean sheet, med redning helt oppe i øverste etage, og et godt indgreb helt nederst, som sluttelig giver ham sin perfekte kamp.

Birkerød er det bedste hold i sjællandsseriens pulje 1 så langt, men først skal arbejdet gøres helt færdigt førstkommende Lørdag kl.14.00, når Helsinge gæster Birkerød stadion, hvor også diverse pokal overrækkelser vil finde sted. BF - Birkerød Fanklub

SS1 Lørdag 15.10-16 kl.15.30 på Elverroad: Herlev B.73 - Birkerød = 0-4 (0-2)

Kampfakta: 0-1 Frederik Weibel (8) / 0-2 Frederik Weibel (32) / 0-3 Frederik Weibel (52) / 0-4 Oscar Hartkopf (68). Tilskuere: 100

BIRKERØD: Nicky Antonsen / Hani Naboulse (77.Rasmus Garly) - Mickey Fagerlind Nielsen (A) (40.Frederik Bülow) - Mads Windekilde - Mark Blakø / Oscar Hartkopf - Frederik Madsen - Nis Lundgaard - Alexander Augustesen / Christian Schulze (70.Kasper Mørk Sørensen) - Frederik Weibel.

Luk