Herre Senior 1 åbnede sæsonen med sejr.

Senior 1 åbnede sæsonen med sejr.
Efter 2 måneders turnerings pause, var det tid til en ny sæson med sjællandserie fodbold, hvor fodboldflagskibet i Birkerød, senior 1, drog til Tåstrup, for at vise de gul/sorte farver frem. Det blev gjort med maner’, via en fortjent 2-0 sejr, i en underholdende og chanceskabende fodboldkamp, med et ganske højt niveau, af en sæson åbner at være.
Efterårsudgaven af Sjællandsserien 2025, foregår i en ny struktur, hvor det gælder om at være klar parat fra start, med 13 knald eller fald kampe. Vil man spille med om oprykning til danmarksserien i foråret 2026, kræver det en top-4 placering, når efterårets 13 spillede kampe er overstået. Det må være målet i Birkerød, hvor man skal holde sig langt fra de 3-4 nederste pladser i tabellen, der rykker direkte ned i serie 1 rækkerne, ved vintertide.
Med denne ganske interessante struktur, var aftenens premiere kamp i Tåstrup, også vigtigere end ellers, i et efterår, hvor man vil være nødsaget til at sætte point på tavlen, i langt de fleste opgør.
Birkerød, som de senere år har vundet opgørene mod Tåstrup, stillede med en stærk 14-mands trup til aftenens kamp. Ude med skader, var de stærke Nejstgaard brødre, Sebastian og Christopher, hvor sidstnævnte desværre nok misser hele efteråret, hvor også Jacob Østerby for tiden er ude med skade. Ellers var det gode gamle kendinge der stillede til start, hvor der også blev plads til 2 debutanter, unge Sebastian Mellado Jensen, og målmand Bastian Nygaard-Andersen, som fik en fremragende og fejlfri debut, med en clean sheet, som gjorde ham til Birkerøds man of the match.
Det blev en fodboldkamp som indeholdt det meste, mellem 2 angrebsivrige hold, hvor spillet bølgede frem og tilbage, med chancer i begge ender, hvor begge mandskaber gik benhårdt efter sejren, og at der kun faldt 2 scoringer i kampen, var noget af et under, hvilket i høj grad også skyldes de 2 keepere, som fremstod som banens bedste.
Birkerød indleder opgøret bedst, med et par hjørnespark, fulgt op af gode Nikolaj Hofland / Bagger kombinationer, med indlæg til feltet, hvor Villads får en stor chance, men afslutter lige på den rutinerede Tåstrup keeper Oliver Lip, hvor Bill lidt efter kikser et Damm indlæg til feltet, hvorefter returen ryger til dagens anfører Twile, som tonser bolden over mål. 15 minutter spillet, Nikolaj sparker hjørnespark, hvor vist nok Villads, igen er på spil, denne gang med et træf på sidestolpen.
Birkerød i dominans de første 20 minutter, hvor Tåstrup melder sig ind, med et fornemt langskud, som en flyvende Bastian i målet, fornemt tager sig af. Straks efter, sløjt forsvarsspil af Tåstrup, hvor Bill slipper fri, men det afgørende lob mod målet bliver for langt. Kort efter igen, Bill med en god stikning til Seth i dybden, hvor Seth afslutter godt, men hvor Lip i Tåstrup målet, disker op med en flot redning. Så fanges den offensive Birkerød defensiv, af en lang bold, som bringer en Tåstrup spiller fri, men det afgørende skud brages langt over mål. kort efter, en tro kopi, Birkerød forsvaret fanges igen af en langbold, som giver nyt Tåstrup friløb, hvor Birkerød keeper Bastian viser klassen, ved at dykke ned i angriberens fødder og nappe bolden.
Så er det Baggers tur, med afslutning lige på Tåstrup keeperen, inden Birkerød igen åbner sig bagude, hvor Damm kommer hjem i sidste øjeblik, og får tacklet. 10 minutters pusterum i spillet, inden næste aktion, hvor tilbagevendte Frederik Hofland fældes i feltet, til et soleklart straffespark. En disciplin, Birkerød ikke har været så gode til på det seneste, hvor ansvaret denne gang, lægges på anfører Lars. Desværre fortsætter tendensen, med afbrændere, da Lars må se sit for bløde forsøg plukket af målmand Lip, helt nede ved sidestolpen, som efterfølges af 2xhjørnespark, med en masse tumult i Tåstrup feltet, inden halvlegen sluttes med endnu en farlig Tåstrup kontra, hvor de gul/sorte endnu engang, kan prise sig lykkelige over sin modstanders manglende skarphed. Forunderlige 0-0, i denne chance lige halvleg, hvor Birkerød dog var det bedst spillende fodboldhold.
2.halvleg bliver knap så hæsblæsende, til gengæld falder de afgørende scoringer, hvor Birkerød hjælpes af en tidlig 10 minutters Tåstrup udvisning, som først giver en stor chance til Bagger, som flugter et ”Sylle” indlæg, lige forbi mål, efterfulgt af endnu en chance til Seth. Så kommer Birkerød endelig på måltavlen, på en klokkeklar perle af et selvmål, hvor et Birkerød indlæg, på kanten af det store felt, afrettes af en grøn Tåstrup spiller, hvorefter bolden flyver ind i målmand Lips øverste hjørne etage. 0-1.
Fortjent føring til udeholdet, der kunne være fordoblet et par minutter senere, da August bryder igennem på venstreflanken, med afsluttende skud på ydersiden af stolpen. Samme August, som 5 minutter senere, må afsone en 10 minutters straf udenfor, som giver Tåstrup momentum, med et par farlige forsøg mod Birkerød målet. Med Birkerød fuldtallig igen, får Sebastian Mellado sin debut, og få minutter efter får Seth en stor chance, som helkikses lige på målmand Lip, efter fornem frispilning fra Bill. Igen Seth straks efter, fri foran kassen, men venter for længe, og tackles i skudøjeblikket.
Små 10 minutter før tid, afgør Birkerød fortjent den underholdende forestilling, da en lang aflevering op mod Bill, mistimes af en Tåstrup forsvarer, som giver hårdt arbejdende Bill frit løb mod målet, hvor han med en flad afslutning under målmand Lip, kan cementere Birkerød sejren, og de første vigtige turneringspoint. 0-2. Tåstrup har intet modsvar i slutfasen, og Birkerød spillere og team kan juble over den fortjente premieresejr, hvor der allerede onsdag venter ny kamp mod Farum på Birkerød stadion. BF. Birkerød fanklub.
Next up: onsdag 20.8 kl.18:30 mod Farum BK på Birkerød stadion.
SS1: fredag 15.8-25 kl.18:30 i Tåstrup idrætspark: Tåstrup FC – Birkerød = 0-2 (0-0)
Kampen i tal: 0–1 (selvmål, 56) / 0–2 Bill Sida (81). Birkerød advarsler: August Damm (63). Tilskuere: 125
BIRKERØD: Bastian Nygaard - Andersen, debutant / Sylvester Lundberg Odgaard (68.Vilhelm Trolborg Søberg) – Jes Broby Tinghuus Petersen – Villads Beierholm - August Steenshard Damm / Seth Leight Frederiksen – Lars Twile Torp (A) – Frederik Thoning Hofland – Mads Hirsung Bagger (63.Frederik Banke Heise) – Nikolaj Thoning Hofland (73.Sebastian Mellado Jensen, debutant) / Bill Gielsager Sida.