Herre Senior 1 tilbage på sejrskurs.

Efter 2 nederlag i træk, var det nærmest et must, at sjællandsserie holdet vandt lørdagens hjemmekamp mod Roskilde KFUM, for at hænge på top-4 toget i rækken. Den opgave løste hold og team med bravur, ved i sæsonens bedste hjemmekamp at vinde med de underholdende cifre af 5-3 sejr. Denne halvsæsons 13 kampe, bliver noget af et hundeslagsmål, hvor holdene slår hinanden på kryds og tværs, derfor var lørdagens sejr en vigtig en af slagsen, som igen placerer Birkerød i tabellens brede førerfelt. Allerede tirsdag går det løs igen, når BSF venter i Ballerup idrætspark, i en kamp, hvor et nederlag nærmest er forbudt, hvor opfordringen herfra skal lyde, mød op og støt drengene.
Når Birkerød og Roskilde KFUM spiller fodbold, er der altid masser af målgaranti, med nu hele 15 mål i holdenes sidste 2 opgør, så forhåndsforventningerne om underholdning og mål, blev så rigeligt indfriet, specielt af et hjemmehold, som kæmpede bravt kampen igennem, og vandt yderst fortjent, og som i perioder af kampen, spillede en flot omgang fodbold, der vil bringe holdet i top-4, hvis det niveau kan fastholdes, og man samtidig kan slippe for nævneværdige skader.
Knap er opgøret sat i gang, inden hjemmeholdet er bagud, hvor alt for nonchalant småspil i egen forsvarszone, giver boldtab, og pludselig åben chance i feltet til Luka Dumic, som let kan bringe udeholdet i front. 0-1. En dum situation, hvor læderet bare skulle være afviklet ud af zonen, specielt hvis man ikke er helt sikker i disse små kombinationer foran eget mål. Inden man nåede at tænke den tanke, hurtige Birkerød kombinationer frem ad banen, med bold til feltet, som Bagger rammer helt skævt, inden Seth er over returen, og kan prikke udligningen i kassen, 1-1. Så var man i gang, og straks efter, tester ”Basse”, fra kanten af feltet, med nærmest stående skud, som Roskilde målmand Nicklas Andersen redder i målets øverste hjørne etage. Samme Roskilde keeper, som trods 5 mål imod, fremstod som sit holds absolutte bedste spiller på dagen.
Næste chance er Roskildes, hvor Guldhammer snører 2 Birkerød forsvarere i feltet, men heldigvis afslutter lige forbi målmand Bligaards længste hjørne. Straks efter modsat, får Frederik Hofland en stor chance i feltet, men Roskilde keeperen napper fornemt forsøget. 27 minutter spillet, og en nærmest triple chance til Roskilde, som i feltet afslutter både på forsvarsmur, målmand Bligaard, og også må se et forsøg, som nærmest bliver reddet på målstregen. Minuttet efter ser Villads gult, og 10 minutter udenfor, noget som på mystisk vis, gør hjemmeholdet endnu farligere, med 2 scoringer i undertal.
Først et godt gennemspillet angreb over venstrekanten, hvor et klassisk August raid, splitter Roskilde defensiven, hvor bolden til feltet, i første omgang reddes af målmand Andersen, inden Frederik ”Hof”, er først over returen, og let kan score til 2-1. Flot scoring, hvor samme Frederik, efter en fornem spillet første halvleg, desværre måtte udgå i pausen med en forhåbentlig mindre skavank. 5 minutter senere, storebror ”Hof” sparker hjørnespark, hvor ”Basse” viser stor fysik i feltet, kommer højest, og stanger 3-1 føringen ind. Birkerød fuldtallig igen, selvom folket på højen, helst vil spille med 10 mand, styrer gul/sort sikkert mod en fortjent pauseføring, hvor Roskilde lige inden pausefløjt, bliver reduceret til 10 mand for en stund.
2. halvleg starter, hvor den første sluttede, med hjemmeholdet i dominans, og 3xchancer i feltet til en start, hvor en stærkt spillende Heise kort efter, sætter sig igennem på højre kanten, men indlæg til en fri Bagger i feltet, som reddes flot af målmand Andersen, hvor ”Basse” efterfølgende trykker et farligt skud af mod Roskilde målet. Birkerød fortsætter sit pres, og 4-1 scoringen kommer efter flere gode aktioner, og hjørnespark, hvor Heise har sidste fod på bolden som målscorer. 5 minutter efter, Heise igen i aktion på højre kanten, med indlæg, som Nikolaj sparker lige forbi mål. Midt i halvlegen skiftes Vilhelm og Sebastian Mellado ind, i stedet for trætte Heise og August, inden næste aktion, som ikke er af den kønneste slags, hvor Roskildes Simon Fejerskov agerer slagsbror over for en liggende ”Basse”, og fortjent ser gul/rødt efter unoderne, og efterlader sine holdkammerater i undertal i kampens sidste 20 minutter.
Et Birkerød hjørnespark, heades lige forbi mål af ”Basse”, inden Roskilde reducerer til 2-4, i en situation, hvor manglende kommunikation, mellem Birkerød forsvar og målmand, udløser en let scoring, som Carlos Paka let kan heade i mål. Så breder nervøsiteten sig en anelse på lægterne, hvor store føringer før er blevet smidt, men Birkerød forsvarer sin føring, og kan slå kontra til sidst, hvor Roskilde holder åbent hus, og Seth kan suse igennem på højre, og finde en spejlblank Bagger foran kassen, som kan score et af karrierens lette mål. 5-2, game over, og så alligevel ikke helt, da et Roskilde indlæg i overtiden, heades i mål af topscorer Dumic. BF. Birkerød fanklub.
Next up: tirsdag 23.9 kl.18:30 i Ballerup idrætspark mod BSF.
SS1: lørdag 20.9-25 kl.12:00 på Birkerød stadion: Birkerød – Roskilde KFUM=5-3 (3-1)
Kampen i tal: 0-1 Luka Dumic (4) / 1-1 Seth Frederiksen (6) / 2-1 Frederik Hofland (34) / 3-1 Sebastian Nejstgaard (39) / 4-1 Frederik Heise (51) / 4-2 Carlos Paka (78) / 5-2 Mads Bagger (90) / 5-3 Luka Dumic (92). Birkerød advarsler: Villads Beierholm (28) – Seth Frederiksen (72). Tilskuere: ca.100
BIRKERØD: Benjamin Bligaard / Seth Leight Frederiksen – Markus Birch Cartey – Villads Beierholm – August Steenshard Damm (61.Vilhelm Trolborg Søberg) / Frederik Banke Heise (61.Sebastian Mellado Jensen) – Frederik Thoning Hofland (46.Rasmus Erichsen Madsen) - Lars Twile Torp (A) – Mads Hirsvang Bagger - Nikolaj Thoning Hofland / Sebastian Nejstgaard.