Menu

Herre Senior 1 tilbage på vindersporet.

image Frederik Heise asisterede - og scorede 2 af karrierens lette mål. arkivfoto.
05. maj 2025 kl. 08:36

Senior 1 tilbage på vinder sporet.

Middagsfodbold på Birkerød stadion, hvor hjemmeholdet Birkerød, og dagens modstander fra Avedøre, begge tørstede efter atter at vinde en fodboldkamp, efter henholdsvis, 3 og 4 nederlag i træk. Denne negative stime, kom Birkerød heldigvis bedst ud af, med en overbevisende 4-0 sejr. Som måske alligevel ikke var så overbevisende endda, men i forhold til de sidste 2 kampe, formåede man stort set at score på de chancer, der opstod i dette opgør. At spillet, så på ingen måde var prangende undervejs, leves der fint med, det vigtigste var den lovede sejr herfra, og de vigtige 3 point, i den fortjente sejr.

Birkerød havde Frederik Høyer tilbage i målet, efter Manus Høgh havde trykket nogle ribben, i forbindelse med sidste uges kamp i Roskilde, og målmanden kvitterede med en fejlfri kamp, som sammen med Jacob Østerby, gjorde ham til dagens spiller. Christopher Nejstgaard, var ude med en spilledags karantæne, efter sin mislykkede feberrednings aktion, som gav rødt kort i Roskilde, hvor Heise var tilbage efter skade, og Sylvester og Victor ligeledes var indlemmet i en trup, som var uden anfører Jakob Sten på dagen.

Birkerød starter dagens opgør, med fuld damp fremad, og allerede efter 2 minutter kunne Heise have scoret, med en Avedøre keeper på skovtur, men et stykke ude i højre siden, træffer en halvt liggende Heise, kuglen forbi tomt mål. Birkerød presser videre på, og 7 minutter efter, opsnapper Bagger, efter svagt Avedøre forsvarsspil, bolden i feltets venstre side, og afslutter lige på målmand Clausen, hvorefter returen lander lige for fødderne af Heise, som denne gang ikke kan misse, og scorer et af de lette mål. 1-0. Hvor samme Heise igen er på spil kort efter, denne gang med skud over målet. I Birkerøds gode indledende fase, får Nikolaj også sin store målchance, da han fornemt dribler sig fri i højresiden af feltet, men ”Hof” skyder forbi målets lange hjørne, på den ellers åbne chance.

Efter 20-25 gode Birkerød minutter, kramper hjemmeholdets spil pludselig noget til, med fejl på stribe, hvor Avedøre lukkes ind i et opgør, de ellers knap nok har deltaget i. Startende med en hjørnespark, efter 26 minutter, som noget af det første, som afløses af flere farligheder omkring Birkerød målet, med en åben skudchance, som målmand Frederik flot parerer væk, efterfulgt af endnu en god chance, hvor Frederik kommer godt ud af målet og redder til hjørnespark. Træner Lund er åbenlyst, og forståeligt utilfreds, med sit mandskab i denne periode, hvor en irriteret ”Hof”, byttes med tilbagevendte Victor Harboe.

Birkerød formår at forsvare sit mål mod yderligere farligheder, og får selv chancen i halvlegen slutning, hvor Seth glider forbi et par spillere på højre kanten, kommer til baglinjen, og spiller skråt tilbage i feltet til Broby, som helkikser, hvorefter bolden springer over til en fri Bagger, hvis afslutning målmand Clausen flot parerer til hjørnespark, ved fjerneste målstolpe. 1-0, pause, og tid for nogen, til at smage på Henrik og Camillas fremragende grillpølser.

Birkerød åbner 2.halvleg på samme måde som den første, med god aggressivitet mod Avedøre målet, hvor Magnus Lund straks burde have scoret, men skyder forbi målet fra tæt hold, efter godt forarbejde og samspil mellem Victor og Bagger. Minutter efter kommer 2-0 scoringen imidlertid. Midt på Avedøres banehalvdel taber Victor en bold, som han straks generobrer, og spiller videre ud til Bagger, som finder en fri Heise i midt feltet, som ser en endnu bedre positioneret Seth til højre for sig, som sætter sin første forårsscoring i kassen, med et knaldhårdt træf i langt hjørne. 2-0.

Og selv om Victor umiddelbart efter, ser gult, og 10 minutter i skammekrogen, giver scoringen hjemmeholdet mere tryghed og ro, selvom mange jo ynder at kalde cifrene den farligste af slagsen, men ikke denne, for Avedøre udgør ikke nogen større trussel mod Birkerød målet, og kommer heller ikke til det, før i et enkelt tilfælde i slutningen af opgøret. Avedøre vil sikkert ikke tænke tilbage på denne forsvarskamp med stor glæde, med masser af fejl, og på en af disse, op står muligheden til Heise i feltet, som kan skovle sin anden lette scoring i nettet til 3-0. Modsat sidste uges kamp i Roskilde, var denne kamp blottet for spænding, hvor 4-0 målet kommer små 10 minutter senere, da Lars tager chancen med skud straks uden for det store felt, et ikke specielt vellykket og hårdt et af slagsen, men et rigtigt sniger mål, som sidder helt nede, ved den chanceløse målmand Clausens højre stolperod.

Det blev dagens sidste mål, og også sidste egentlige målchance til et hjemmehold, som kan se til, at Avedøre får kampens i særklasse største chance, da et Avedøre indlæg fra venstre, lander hos en totalt blank Hassani, som formår at tonse den totalt åbne chance over målet. Ikke meget mere at berette om fra dette opgør, hvor Birkerød jo som regel har overtaget på Avedøre, og igen vinder med 4 overskydende mål, nøjagtig som i holdenes første møde, hvor cifrene hed 5-1 til de gul/sorte, hvor ”Basse” til allersidst er tæt på at opsnappe en bold til mulig scoring, efter endnu et af dagens mange Avedøre kiks.

Birkerød holder fast i sin top-2 placering, hvor der venter sværere modstand næste lørdag i Snekkersten, hvorimod Avedøre kommer til at kæmpe hårdt for deres eksistens i rækken, med alt held og lykke herfra, hvor der lige gøres opmærksom på, at næste hjemmekamp mod BSF, er flyttet fra lørdag d.17.5, til søndag d.18.5, stadig med kamptidspunktet kl.12.00. BF. Birkerød fanklub.

Next up: lørdag 10.5 kl.13.00 i Snekkersten idrætscenter mod Snekkersten IF.

SS1: lørdag 3.5 kl.12.00 på Birkerød stadion: Birkerød – Avedøre IF = 4-0 (1-0)

Kampen i tal: 1-0 Frederik Heise (9) / 2-0 Seth Frederiksen (50) / 3-0 Frederik Heise (70) / 4-0 Lars Twile Torp (79). Birkerød advarsler: Victor Harboe Olsen (53) – Magnus Lund Larsen (71). Tilskuere: 100.

BIRKERØD: Frederik Høyer Hansen / Seth Leight Frederiksen (60.Sylvester Lundberg Odgaard) - Marcus Birch Cartey – Villads Beierholm – Jes Broby Tinghuus Petersen / Nikolaj Thoning Hofland (38.Victor Harboe Olsen) – Jacob Østerby – Lars Twile Torp – Mads Hirsvang Bagger / Magnus Lund Larsen – Frederik Banke Heise (70.Sebastian Nejstgaard).    

Luk