Hr. senior 3 på træningslejr

Vi har de seneste år på Senior 3 fået opbygget et stærkt fællesskab på holdet, som langt fra tidligere var en del af det, at spille fodbold i Birkerøds senior afdeling. Vi tager på Senior 3 gerne en øl eller sodavand efter både træning og kamp og det har medført, at vi har en gruppe der gerne vil hinanden, også uden for banen i form af diverse sociale arrangementer, senest en julefrokost i februar måned.
På det fodboldmæssige plan, går vi på Senior 3 et meget vigtigt forår i møde. Vi er for første gang i mere end 10 år repræsenteret i DBU Sjælland's Serie 3 og det har været en udfordring. Vi ligger pt på en nedrykningsplads, men med alle muligheder for at avancerer i tabellen, hvis der bliver præsteret i foråret. Vi lavede en del ’’børne fejl’’ i efteråret, da vi lige skulle vænne os til det noget højere niveau og det har derfor været en af fokuspunkterne her i opstartsfasen, at få udbedret de mentale fejl.
Det var derfor med baggrund i ovenstående, at anfører gruppen(Dario & Dalle) samt cheftræneren mente, at en træningslejr med fokus på det spillemæssige samt en yderligere styrkelse af det sociale fællesskab var på plads. Holdet drog derfor mod Falster, for fredag aften at tørne ud mod Øens lokale storklub Nykøbing FC. Nykøbing spiller i Falsters lokale serie 3 og er tilmed tophold, hvorledes cheftræneren mente, de måtte være et godt match for en træningskamp. Den opfattelse måtte dog hurtig til revision, da det fra første fløjt viste sig, at der alligevel er stor forskel på talentmassen i Nordsjælland og på Lolland Falster. Birkerød spillerne var overlegne fra første sekund i både tanke og handling og heller ikke på fart eller fysik kunne Falsterboerne være med. Det første mål blev scoret efter flot opspil helt fra bagkæden op langs Birkerøds højreside med førstegangsafleveringer, der efterlod Nykøbing spillerne som saltstøtter, hvor efter Frederik Wiberg kunne sparke et fladt indlæg i netmaskerne. Da Peter Rose Madsen kort efter knaldede et direkte frispark ind uden for målmandens rækkevidde, var der ikke længere tvivl om resultatet.
Nykøbing FC’s eneste skud på mål, et direkte frispark, som Birkerøds målmand sikkert tog sig af
Der udveksles meninger i halvlegen.
Fra højre: Fredrik Wiberg, Cheftræner Lasse Højmark, dybtliggende playmaker Tobias Nygaard, Højreback Mohammed Al-Dahous, Målscorer Peter Rose, Kampens profil Max Comins samt forrest: Alt-mulig-mand Oscar Wad
Birkerøds til dagen helt store profil var Max Comins, som igennem hele kampen begejstrede hjemmepublikummet, som i øvrigt var mødt talstærkt frem. Til sidst var det åbenlyst at de fremmødte Falsterboere var mere begejstrede for at se Birkerød profilens tekniske finurligheder end at heppe på deres egne, der blev bl.a. andet hørt fra tilskuerrækkerne; ’’Det er jo som at se Messi,’’ en kommentar han levede højt på resten af weekenden.
Kampen endte godt og vel 90 min senere med hele 9-0, en sejr der ikke var et mål for stort og med Nykøbings enkelt stående skud, som flot blev klaret af Birkerøds målmand (undertegnede), var turen dermed en sportslig succes.
Holdet samlet i sommerhuset i Marielyst
Også på det sociale plan var turen en kæmpe succes og der snakkes allerede om at gentage succesen til sommer.
Lasse Højmark Christensen
Cheftræner Senior 3.