Menu

Knebent nederlag i Nymosen

image Frederik Heise stred alene i front - her i kamp mod AB Tårnby - Foto: Mads Hussing
Birger Flannov
05. juni 2018 kl. 16:08

I en turneringsform, hvor alle møder alle 3 gange, var Birkerød for anden gang i sæsonen forbi Nymosen i Gentofte Vangede, for at møde lokale GVI. Første møde, på disse kanter, blev til en underholdende 3-3 affære, hvor GVI langt inde i overtiden, havde trukket målmand Gram-Jensen med op i mål feltet, som efterfølgende pandede slut udligningen ind. Dette opgør som blev spillet i det tidlige 2017 efterår, blev grundet længere tids regnmængder, afviklet på kunstgræs, mens det heldigvis på denne enormt varme sommerdag, gjorde det muligt at afvikle kampen på spillets naturlige underlag, nemlig den ægte græssort.

Men heller ikke på denne skøn sommerdag, lykkedes det for Birkerød at besejre GVI, som fortjent nok vandt en smal 1-0 sejr, og da man heller ej, for godt en måned siden, fik noget ud af hjemmekampen, mod de blå/hvid stribede GVI'er, som blev tabt 0-2, blev facit bare et enkelt point i sæsonens løb, mod holdet fra Nymosen. Selvsamme hold, som for øvrigt har været favoritten, til at tage rækkens eneste oprykningsplads, og stort set har ligget i front, siden runde 1.

Imidlertid er der kommet alvorligt grus i maskineriet, hvor holdet inden opgøret mod Birkerød, kun havde scoret 2 point, i de sidste 4 opgør. Hvilket gjorde, at GVI var pisket til at vinde sæsonens 3 resterende kampe, startende med sejr over Birkerød. Mission 1, lykkedes, men da Vanløse samtidig vandt sit opgør mod Odsherred, er det forstads københavnerne, der med rent bord i de resterende kampe, selv kan afgøre tingene.

De brave fodboldspillere, som måtte lide i varmen, gav ikke de fremmødte tilskuere, specielt meget at juble over. Et enkelt mindre brøl, hørtes dog i kampens 32.minut, da hjemmeholdet scorede kampens eneste mål, hvilket var alt rigeligt, over for en modstander, som aldrig for alvor formåede at true GVI målet. Det blev ikke til mange chancer, som blev produceret i dette opgør, hvor ineffektiviteten var i højsædet, og hvor målmændene Gram og Gall, ingen problemer havde med at holde varmen, i dobbelt forstand.

Indledningen af kampen bringer faktisk 2 af opgørets bedste muligheder, da en GVI mand pludselig står fri i midtfeltet, men høvler bolden over mål, og et par minutter senere, smækker "Alex" fra sin venstre position, en bold til GVI's midtfelt, hvor Madsen stiger højest, men brager hovedstødet over mål. Det varslede jo udmærket, men blev samtidig Birkerøds bedste scoringsmulighed i den kamp, og da hjemmeholdets chance niveau kun var et lille nøk højere, var det gode vejr, det absolutte samtaleemne, hos de fremmødte tilskuere.

I perioder lykkedes Birkerød ellers fint med sit spil, hvor bolden holdes i gang over flere stationer, som da bolden spilles op over højrekanten, hvor Østerbys afsluttende indlæg, rammer Troels Cilius, som på kanten af det store felt, brager forsøget over mål. Kampens afgørende episode indtræffer, da stopuret har rundet den halve time, GVI spiller en lang bold over højrekanten, hvor Rune Friis vinder sin direkte duel, over for Augustesen, kommer fri, og fra yderkanten af feltet, kan lægge bolden over den fremstormende Birkerød målmand. Folk der stod bedre placeret end undertegnede, så en klar albue i ryggen på "Alex", som jo burde have givet et frispark, men heller ej linjedommeren eller divisionsdommer Casper Thorsøe jr., bemærkede noget ulovligt. 1-0 ved pause, og tid til pølse, som var inkluderet i entre prisen.

  1. halvleg som bliver en totalt lige forestilling, starter med et GVI hjørnespark, som heades lige forbi mål, ellers forgår halvlegen igennem, med spil, som foregår langt væk, fra der hvor de fleste mål som oftest bliver scoret, nemlig i målfelterne. Bedste Birkerød mulighed får Frederik Heise, med en stikning ned igennem banen, men forsøget hagles over mål. Hjemmeholdets forsøg er sporadiske, hvor ingen fare for alvor er på færde, og for GVI består interessen i, at holde modstanderne fra mål fadet, hvilket et af rækkens bedste forsvar, ikke har synderlige problemer med, mod et Birkerød mandskab, med bare 24 scoringer i 24 kampe.

Birkerød som allerede ser frem mod en ny DS sæson, spiller allerede onsdag på hjemmebanen, hvor de sidste 48 minutter af den afbrudte mod Roskilde KFUM, forsøges gennemført. Roskilde KFUM, som ligner en nedrykker, fører 2-0, Så hjemmeholdet skal ud over stepperne fra start, hvis det skal indhentes. Good Luck, herfra. BF. - Birkerød fanklub.    

DS pulje2: Lørdag 2.6-18 kl.13.00 i Nymosen: GVI - Birkerød = 1-0 (1-0)

Kampen i tal: 1-0 Rune Friis (32). Advarsel Birkerød: Alexander Augustesen, og karantæne mod Roskilde KFUM d.6.6. og Mathias Kokfelt. Tilskuere: 180.

BIRKERØD: Thomas Gall / Mathias Kokfelt - Mickey Fagerlind Nielsen (A) - Thomas Høegh (45.Jesper Dybkjær) - Alexander Augustesen / Troels Cilius Nielsen - Jacob Østerby - Frederik Madsen - Rasmus Gasberg (61.Magnus Hejbøl Jensen) - Jacob Sten Madsen (72.Alexander Frost Rasmussen) / Frederik Heise.

Luk