Ny sejr til herre senior 1.

Ny sejr til senior 1.
Lørdag drog sjællandsserie holdet nordover for at møde Snekkersten, hvor der helst skulle følges op på efterårets gode start, mod et hjemmehold, som endnu ikke var på pointtavlen. I et hektisk efterår, hvor der ikke er plads til mange smuttere/nederlag, var kampen mod Snekkersten, et opgør, som meget gerne skulle give point til Birkerød. Frisk i hukommelsen, stod det lignende opgør, for små 4 måneder siden, da hjemmeholdet Snekkersten førte med 3-0, inden Lasse Lunds tropper agerede comeback kids, og sejrede 4-3. Så spændende behøvede det ikke at blive denne fine sommereftermiddag.
Det gjorde det så ganske unødvendigt alligevel, men Birkerød fik heldigvis hvad de kom efter, en alt for lille 2-1 sejr, hvor spændingen alligevel indtraf 20 minutter før tid, da Snekkersten reducerede. Inden da skulle kampen for længst være lukket, af dagens gul/sorte udehold, men manglende skarphed i afgørende situationer forhindrede dette, af et udehold, som spillede en fin og kontrollerende 1.halvleg, men efterfølgende gik ned i kadence i 2.halvleg, som hjemmeholdet unødvendigt vandt.
Birkerød starter opgøret bedst, med boldkontrol, og et Nikolaj ”Hof” indlæg, som Seth header lige over mål. Hvor ”Sylle”, allerede efter 14 minutter må udskiftes, med Bill, som kom ind og gjorde stor nytte. Det var for øvrigt ”Sylles” sidste kamp i et par måneder, hvor han drager på eventyr, sammen med succeskeeperen fra Tåstrup kampen, Bastian Nygaard. Go’ rejse til de unge herrer, og pas nu på derude.
Birkerød har spilovertaget i kampen, uden det bliver til nævneværdige chancer, inden Nikolaj, efter en halv times spil, knalder et skud på overliggeren, hvor der efterfølgende opstår farlige situationer, hvor Nikolaj igen lidt senere, finder Bill på kanten af feltet, som får hårdt træf på sin afslutning, som er på vej i mål, men rettes af i sidste øjeblik, til hjørnespark. Nu er det ikke fordi vi glemmer at skrive om Snekkersten, men de havde intet at byde ind med offensivt, over for den arbejdsløse Birkerød Keeper Benjamin.
40. minutter spillet, og endelig får dagens fremmødte Birkerød fans noget at juble over. Simpelthen kampens detaljer, og bedste angreb, hvor Seth er næstsidste mand på bolden, stryger mod mål, af dribler et par mand, inden bolden lidt ude i siden af feltet, stikkes perfekt til Bill, som knalder hårdt til kuglen, som et projektil, drøner ind i modsatte side af målet. Super scoring, og fortjent 1-0, som skulle blive fordoblet et par minutter senere. Hvor Snekkersten forsvaret holder en form for åbent hus, da Bagger bliver spillet helt blank i feltet, og køligt dribler uden om den fremstormende målmand, og lægger 2-0 scoringen i kassen. Fortjent Birkerød pause føring, over for harmløse Snekkersten.
I pausen er Bagger skiftet ud, med debutant Alexander Hjulmand, som for år tilbage gjorde sig bemærket på klubbens U19 hold, den gang det eksisterede. En Alexander, der som mange andre, i mellemtiden, havde stiftet bekendtskab med amerikansk college fodbold.
Hjemmeholdet skulle komme bedre med i opgøret i den nye halvleg, hvilket også skyldes udeholdets pludselige manglende koncentration, og nedsatte boldtempo, hvor Jes indledningsvis laver fejl og bold tab, som giver Snekkersten en stor chance, som heldigvis formøbles dårligt. Et fynsk bøgetræ nævnte engang, at 2-0 er spillets farligste føring, men ikke her, og i dag, tak. Trods et hjemmehold på bolden, er Birkerød defensiven ikke i overhængende fare, hvor der er plads til et godt August fremstød på venstre flanken, hvor August finder Heise i feltet, som knalder sin afslutning på sidestolpen.
Midt i halvlegen, et af dagens mange Nikolaj ”Hof” indlæg, hvor Seth kommer frem med tåspidserne, men lige forbi målet. Mere Nikolaj et lille kvarter senere, hvor en afslutning udefra, træffer fjerneste sammenføjning, i dagens tredje træf på stængerne, hvor denne flotte havde fortjent at kile sig ind i ”Jacob”. Hvor kampen for længst burde være lukket ned til Birkerød fordel, føler man sig ikke helt sikker, hvor målmand Benjamin blokerer et Snekkersten skud over mål, hvor der straks efter i et overbefolket Birkerød felt, dømmes straffespark til hjemmeholdet. Som lignede et tyndt et af slagsen, men øjenvidner lidt bedre placeret, gav dommer Pilipovic ret i, at en Birkerød spiller ulovligt havde kantet en modstander. Lukas Selman reducerer sikkert til 1-2, og et hjemmehold med ny tro.
Kort efter er Birkerød tæt på at udbygge sin føring, efter et Nikolaj hjørnespark, hvor brormand Frederiks afslutning reddes på selve målstregen, hvor ind skiftede Østerby straks efter, laver forsvars koks, som giver fri Snekkersten chance, en bold som heldigvis skovles over mål. Tættere kommer hjemmeholdet ikke på udligning, hvor Birkerød slutter bedst af, med et forkølet Hjulmand skud over mål, og et langt bedre August indlæg til feltet, hvor Seth springer over bolden, som lander hos Bill, hvis afslutning igen nærmest reddes på målstregen. I kampens overtid dribler Seth sig fri, og stikker bolden til Frederik i feltet, som åbenlys fældes, til noget som lignede et større straffespark, end det hjemmehold fik tildelt. Dømmes ikke. Never mind, 3 point i hus, i en helt fortjent 2-1 sejr.
Næste lørdag gælder det Bagsværd på hjemmebane, et mandskab som vandt hele 11-1 over BSF i forrige runde. Så held og lykke, med den hurdle, hvor holdleder Krogh og undertegnende, følger med, fra vores græske landsholds domicil. BF. Birkerød fanklub.
Next up: lørdag 6.9 kl.12:00 på Birkerød stadion mod Bagsværd BK.
SS1: lørdag 30.8-25 kl.13:00 i Snekkersten / Snekkersten IF – Birkerød = 0-2 (1-2)
Kampen i tal: 0-1 Bill Gielsager Sida (40) / 0-2 Mads Hirsvang Bagger (43) / 1-2 Lukas Kruse Selmann (71). Tilskuere: 75.
BIRKERØD: Benjamin Bligaard / Sylvester Lundberg Odgaard (14.Bill Gielsager Sida) – Jes Broby Tinghuus Petersen – Villads Beierholm – August Steenshard Damm / Seth Leight Frederiksen – Mads Hirsvang Bagger (46.Alexander Hjulmand, debutant) – (A) Lars Twile Torp (57.Jacob Østerby Holst Rasmussen) – Frederik Thoning Hofland – Nikolaj Thoning Hofland / Frederik Banke Heise.