Menu

Thomas Gammelgaard ny cheftræner!

image Thomas Gammelgaard
16. december 2015 kl. 22:43
Skjold Birkerød har som ny cheftræner for senior 1 ansat Thomas Gammelgaard.

Valget af Thomas Gammelgaard er sket blandt andet på baggrund af hans erfaring og succes med flere klubber lig Skjold Birkerød. Dertil kommer en offensiv tilgang til fodboldspillet samt en  villighed til at bringe unge spillere frem på førsteholdet.

Vi har kigget efter en profil, der først og fremmest er en vinder - og det er Thomas! Han har en bred erfaring fra divisionerne og danmarksserien som både træner og spiller, han er offensiv i sin tilgang, han er passioneret og fagligt dygtig. Thomas har en fortid som spiller, hvor han på egen krop har mærket dette og højere niveau og vi er meget positive overfor, hvordan Thomas netop bruger det aktivt til at få maksimalt ud af hver spiller. Thomas er klar over, at opgaven lyder på at skabe resultater men i endnu højere grad få revitaliseret og genskabt en tro på egne evner i den daglige træning og ikke mindst i kamp. , og vi ser frem til byde ham velkommen" udtaler Rasmus Kaas - Elitechef.

Ud over Jægersborg, hvor Thomas startede som trænergerningen, har 39-årige Gammelgaard trænet  GVI, Skovshoved, Fredensborg og senest SC Egedal,  og det med intet mindre end 3 oprykningen til følje. Som aktiv spillede Thomas både 1. og 2. division i HIK og B93. 

Tommy Jeppesen ny assistent

Som assistent for førsteholdet får Thomas Gammelgaard gavn af den rutinerede træner Tommy Jeppesen. 47-årige Jeppesen har tidligere bl.a  arbejdet under Gammelgaard i GVI

Både Thomas Gammelgaard og Tommy Jeppesen  har fået 2-årige aftaler.. Begge trænere tiltræder når førsteholdsspillerne vender tilbage fra ferie og starter op med vinterens første træningsdag medio januar.

Luk