Thomas Gammelgaard ser tilbage på 2016

Tommy og dig har nu været i klubben i to halvsæsoner, Hvordan ser du/i tilbage på den udvikling truppen har været igennem, både socialt og spillemæssigt?
Spillemæssigt har vi udviklet os til at være et tophold. Vi er begyndt at vinde de tætte kampe og blevet bedre til at lukke af og køre en føring hjem. Defensivt er vi blevet bedre og lukker ikke mange mål ind, mens vores offensive spillere afgør kampene for holdet.
Truppen har også rykket sig socialt sammen og der er skabt en god harmoni i truppen. Spillerne vil hinanden og har det super sammen. Alt det er med stor betydning når arbejdet skal praktiseres på træningsbanen eller under kamp om lørdagen.
På baggrund af ovenstående svar, hvor ser du så vi kan/skal udvikle os endnu mere?
Selv om vi har vundet en del kampe i dette efterår, vil vi gerne se en endnu mere stabil præstation hver weekend. Vi er ubesejret på Birkerød stadion i efteråret men der skal ikke være tvivl om at vi brænder efter at spille en klassekamp hjemme. Jeg synes vores bedste spil har været på udebane.
Nu glæder vi os til en vinter med fokus på rigtige mange ting og det er på alle parametre fordi vi rigtig gerne vil blive et modbydeligt godt hold.
Hvis du skal fremhæve et par navne fra det seneste år, hvem vil du så pege på og hvorfor?
Nicky Antonsen han har reddet point hjem som en top målmand skal.
Windekilde, Mickey og Blakø har været en sikker central aksel i forsvaret.
Hani, Magnus, Garly og Alexander har hver især forstået hvad det kræver at skulle dække pladsen som wingback.
Nis, Madsen har løbet mange meter og fordelt spillet godt fra deres positioner som 6 er og 8 er.
Oscar, Weibel og Schulze har været sultne efter at arbejde hårdt og opfindsomt for at få skabt pladsen fremme ved afslutningsspillet.
Bülow, Mirks, Helk, Balle, Boye, Robin, Emil, Jakob, Tobias, Magnus Høgh og Sef har alle deltaget super flot på trods af at der har været mange minutter på bænken eller spilletid med 2. Senior og U19. Stor respekt og det bliver spændende at følge denne gruppe spillere i vinteropstarten for de er motiveret efter endnu mere.
Serop skal også have en tanke med hen over nytåret med henblik for at komme stærkt tilbage efter hans knæoperation.
Herbert og Mogens for at være nogle garvede holdledere og være med til at skabe en fantastisk stemning i omklædningsrummet.
Vi overvintrer på 1.pladsen. Skal vi gøres os forhåbninger om at slutte der også, og hvad skal der i så fald til?
Det føles super at ligge på 1. Pladsen og den plads er også vores motivation at slutte på til sommer. Vi ved at alle hold vil være ekstra opsatte når de skal møde os i foråret fordi vi er med i toppen. Men for at ende der skal vi være dygtige, heldige og skarpe hver eneste weekend fra april og frem til midt juni 2017.
Kan vi forvente stor udskiftning i truppen henover vinteren?
Vi satser på at holde truppen intakt og ikke lave den store udskiftning. Truppen er ung, arbejdsom og i sund udvikling så det fortsætter vi med.
Andet du vil tilføje `?
Et stort tak til alle der kommer og følger os. Super imponerende med fan gruppen som altid står knivskarp på sidelinjen ved hver kamp.