Birkerød sejr over Tåstrup.
Sebastian ”Basse” scorede 2 mål – her i en yngre udgave i kamp mod Avedøre.
Birkerød sejr over Tåstrup.
I noget som nærmede sig orkanstyrke, vandt senior 1 herrerne lørdag middag sin hjemmekamp med 2-1 over Tåstrup. Med den sejr nåede man halvvejs gennem forårsturneringen af sjællandsseriens nedrykningsspil, med 7 runder spillet, hvor Birkerød med 4 sejre, 2 uafgjorte, og 1 nederlag, topper pulje 1 tabellen. Næste lørdag vender turneringen, hvor der venter en ny hjemmekamp mod Gladsaxe – Hero, et hold Birkerød gennembankede med rekordcifrene 10-0 i premieren, med som siden har bedret sig, og sikkert er opsat på revanche, i en række hvor holdene slår hinanden på kryds og tværs.
Når Birkerød spiller fodbold mod Tåstrup, vinder man næsten altid, sådan har det været i en del år efterhånden, hvilket man også var velvidende omkring i Tåstrups holdleder team, som ikke var helt trygge inden dagens opgør, trods 5 kampe i træk uden nederlag. Det blev da også som det plejer, Birkerød sejr over et tamt og ineffektivt Tåstrup mandskab, som dog blev bedre i 2.halvleg, i en kamp, hvor vind og storm, og en dårlig sandet kambane, gjorde det til et opgør præget af masser af tilfældigt fodboldspil, med ganske få målchancer, hvor holdene i vind pelikanen, var bedre til at forsvare eget mål, end til at angribe modstanderens.
Et Birkerød hold, som i forhold til sidst, var uden Østerby og brødrene Hofland, men som til gengæld atter havde Marius, Bagger, Heise og ”Basse” til disposition, som alle startede inde, og hvor sidstnævnte jo blev dagens man of the match, med sine 2 flotte scoringer.
Inden dagens opgør, havde Tåstrup rækkens bedste defensiv, med bare 2 scoringer imod i sine 6 spillede kampe. Den fine statistik, skulle Sebastian ”Basse” bare bruge 13 minutter på at fordoble. Kampuret har lige rundet 3 minutter, da Birkerød får hjørnespark, som Seth tager sig af, hvor ”Basse” i et overbefolket lille felt, sætter sig igennem med fysik, og hoved støder sit hold i front. 1-0. Perfekt start på en fodboldkamp, og 10 minutter efter så det endnu bedre ud på måltavlen. Hvor vist nok Bagger smækker en fin aflevering ud til ”Basse” på venstre kanten, som lige tager et par træk, inden han hårdt svinger venstre skøjten, og klasker langskuddet ind i langt hjørne, til dagens bedste aktion på Birkerød stadion. 2-0.
Denne indledning på kampen, var stort set hvad der skete i 1.halvleg, hvor et totalt ineffektivt udehold ikke havde en chance mod Birkerød målet, og intet havde at byde ind med offensivt, og hvor man faktisk skal frem til halvlegens sidste 5 minutter, før Birkerød igen viser lidt tænder omkring Tåstrup feltet, og kommer frem til et par småchancer, med et par hjørnespark, hvor ”Basse” igen forsøger sig med hovedstød mod målet, men denne gang uden held. Fortjente 2-0 til hjemmeholdet ved pausen, hvor man håbede på at holdene ville komme tilbage på banen i en ruf, så man hurtigere kunne komme i læ, og blive fri for det irriterende stormvejr.
Fra 2.halvlegs start sætter Birkerød en debutant på banen, Joeffrey Renë Assoumani, en spiller med rødder i Rwanda, som tidligere har optrådt i forskellige danske klubber, blandt andet med lidt 2.divisions fodbold i Hillerød. Han har i lighed med andre spillere på banen svære betingelser i denne kamp, hvor trænerstaben dog nok har set noget potentiale i den mørke spiller. Ellers er det Tåstrup der tager det meste af spil initiativet i denne halvleg, over for et hjemmehold, som stiller sig tilfreds, og måske ikke ser nogen fare fra sin harmløse modstander, som da stadig heller ikke udgør trusler mod Benjamins mål. Hvilket selvfølgelig også skyldes, en godt spillende og kæmpende Birkerød bagkæde, som forsvarede sig bravt kampen igennem.
Et lille kvarter spillet, hvor debutant Joeffrey sender et godt indlæg til feltet, som rammer Seth, som imidlertid misser en god hovedstødschance. En træt ”Basse”, har gjort dagens gode gerninger, og byttes med Helles, hvor bolden stadig det meste af tiden befinder sig langt væk fra målfelterne. Bagger sender et frispark til feltet, hvor Joeffrey får en chance, men ikke ofrer sig nok, til at sætte sig igennem for alvor. I en halvleg hvor udeholdet har haft det meste af spillet, skal kampuret runde 80, før de første reelle målchancer opstår. Et Tåstrup hold i undertal smækker et indlæg til feltet, som heades flot i mål af Oliver Lippert, og pludselig 1-2, bedst som man troede at Benjamin kunne redde sig en clean sheet i denne kamp.
Pludselig spænding i kampen, hvor Tåstrup øjner point, men ikke for alvor formår at sætte Birkerød defensiven under pres, hvor Platz Helles i slutfasen er tæt på at slippe alene igennem, med stoppes med en nødbremse, og et gult Tåstrup kort. Frispark Birkerød, som Heise sender til feltet, hvor Seth dukker op og hoved støder over målet. Også Markus når at sende et hovedstød over målet, på et godt indlæg fra Nichlas, inden man bare venter på dommer Pilipovics slutsignal, som imidlertid trækker ud med rigeligt meget ekstra tid. Birkerød vinder fortjent den chancefattige kamp med 2-1, og så hurtigt videre til næste uges kamp, hvor vejrguderne lover meget bedre fodboldvejr. BF. Birkerød fanklub.
Next up: lørdag 2.5 kl.12:00 på Birkerød stadion mod Gladsaxe – Hero.
SS1: lørdag 25.4-2026 kl.12:00 på Birkerød stadion: Birkerød - Tåstrup = 2-1 (2-0)
Kampen i tal: 1-0 Sebastian Nejstgaard (4) / 2-0 Sebastian Nejstgaard (13) / 2-1 Oliver Lippert (81). Birkerød advarsel: Sebastian Platz Helles (90). Tilskuere: ca. 75, hvoraf 7 standhaftige og hunden Bertha trodsede ”orkanen” på højen.
BIRKERØD: Benjamin Bligaard / Nichlas Dissing – Markus Birch Cartey – Villads Beierholm (A) – Marius Thomas Rønning / Seth Leicht Frederiksen – Rasmus Erichsen Madsen – Mads Hirsvang Bagger (84.Frederik Høgh Petersen) – August Steenshard Damm (46.Joeffrey Rene Assoumani, debutant) / Frederik Banke Heise – Sebastian Nejstgaard (61.Sebastian Platz Helles).